OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Vores datter skal påbegynde sygeplejerskeuddannelsen i Frankrig pr. 1. sept. 2000. Det er et krav, at hun forud for påbegyndelsen af uddannelsen vaccineres mod hepatitis B. I Frankrig er forekommet tilfælde, hvor denne vaccination angiveligt har udløst dissimineret sclerose. Da vores datters mormor -og fjernere slægtninge - lider af sclerose, frygter vores datter denne vaccination. Vores datter er i øvrigt sund og rask og af normal højde og vægt.
Har man i Danmark kendskab til, at der kan være risiko for, at denne vaccine kan udløse dissimineret sclerose ??
Hvis spørgsmålet ikke egner sig for NetDoktors besvarelse, beder vi venligst om oplysning om, hvor vi eventuelt kan henvende os. På forhånd tak.
Det er ikke alene en god, men en overordentlig god idé at være
hepatitis B vaccineret, når man, som jeres datter, skal være
sygeplejerske og oven i købet arbejde i Frankrig, hvor risikoen for smitteudsættelse p.g.a. en del immigranter fra bl.a. Afrika må være større end i Danmark for den type af leverbetændelse.
Jeg har aldrig stødt på noget som overbevisende skulle tyde på at denne form for vaccination kan give dissemineret sklerose., og jeg ville vægte faren for Hepatitis B for en person, som skal arbejde i sundhedssektoren langt højere.
Bedste hilsner
Sören Thybo, tropemediciner
Sidst opdateret: 24.08.2000