Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Jeg har en hulning i tandkøddet, efter min visdomstand er fjernet.

Spørgsmål:

Kære netdoktor,

Jeg fik fjernet en visdomstand kirugisk for tre uger siden. Såret blev lukket med et enkelt sting, med en tråd der skulle opløse sig selv. Tråden forsvandt inden der var gået en uge, selvom jeg fik at vide, at der ville gå tre uger. Området var længe hævet og muligvis betændt, selvom jeg brugte mundskyld efter måltiderne. Nu har jeg ikke længere smerter, men jeg har et gabende hul, hvor madrester gemmer sig, og jeg mærker en tendens til betændelse. Er der gået noget galt, eftersom hullet ikke er vokset sammen?

Det er ikke rart, at mad kan gemme sig i hullet.

Med venlig hilsen M

Svar:

Kære M,

For det første er det ikke sjældent - faktisk meget normalt - at en tråd opløser sig selv i løbet af en uge. Et hul efter fjernelse af en visdomstand i underkæben kan tage lang tid at hele, og det er, som du skriver, meget ubehageligt med madrester, der gemmer sig i hullet, men der er ikke andet end at være tålmodig. Det skal nok vokse sammen igen, selv om det kan tage sin tid. Så du skal ikke af den grund være bekymret.

Med venlig hilsen

Anne Pedersen

Specialtandlæge, dr. odont.

Sidst opdateret: 01.06.2005




Annonce