OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Kære Netdoktor,
Jeg er en pige på 17 år, der vejer 129 kg. Jeg har taget 30 kilo på indenfor 2-3 år. Kan det have noget at gøre med, at jeg får p-sprøjte?
Jeg vil meget gerne have svar. Hvis I tror at min overvægt kan skyldes noget andet, må I gerne sige det.
Med venlig hilsen Jannie
Kære Jannie,
Man kan ikke udelukke, at det er din P-sprøjte, der stimulerer din appetit - det er beskrevet før. Det er klart, at du må drøfte med din læge, om I ikke kan finde et alternativ som svangerskabsforebyggelse. Det er klart, et en vægtøgning på 30 kg over kun 2 år er meget usædvanlig, og at der må være en særlig grund. At det skyldes en bivirkning til din P-sprøjte, som du er inde på, er absolut en mulighed.
Men selvom du skiftes over til f.eks. en spiral, så forsvinder de ekstra kilogram ikke af sig selv, og du vil få brug for hjælp. Jeg kan anbefale en diætist eller Weight Watchers, hvor du får god støtte over længere tid, ligesom din læge vil kunne hjælpe dig med kontrolvejninger og støtte.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Arne Astrup
Ernæringsekspert
Sidst opdateret: 15.08.2006