Hvis man er nærsynet, oplever man problemer med at se klart på afstand, fordi tingene fremstår uskarpt. Nærsynethed skyldes en brydningsfejl, hvor øjets fokus samles foran nethinden i stedet for på selve nethinden, som det sker ved et normalt øje. Nærsynethed kaldes også myopi, der er det græske ord for nærsynethed.
Det normale syn
Ovenfor ses, hvordan lysets stråler brydes og mødes på nethinden i et normalt øje. Foto:
Øjets evne til at fokusere på en genstand på forskellige afstande styres af den elastiske linse, som findes bag pupillen. Når linsen er i hvile i et normalt, ikke nærsynet øje, vil lysets stråler brydes i den afslappede linse og mødes i et samlet punkt på nethinden. Ønsker man at se noget, der er tæt på, spænder man i linsens muskler. Dermed bryder linsen lysets stråler mere, således at strålerne fortsat mødes i et punkt på nethinden.
Hvad er nærsynethed?
Ovenfor ses, hvordan lysets stråler brydes og mødes foran nethinden i et nærsynet øje. Foto:
Hos den nærsynede samles lysets stråler foran nethinden, hvilket resulterer i, at genstanden forekommer uskarp på nethinden. Den allerhyppigste årsag til, at brydningen foran nethinden er, at øjet er for langt. Det kan også forårsages af linsen og hornhinden (cornea) bryder lyset for meget. Hvis man er nærsynet og går tættere på genstanden, vil linsen til sidst bryde lyset fra genstanden, så strålerne mødes på selve nethinden, ligesom det er tilfældet med et normalt øje. Derfor vil en nærsynet kunne se skarpt på kort afstand.
Hvor hyppigt forekommer nærsynethed?
Det varierer fra befolkningsgruppe til befolkningsgruppe og fra undersøgelse til undersøgelse. I Europæiske lande er 30-40% nærsynede. Personer med asiatisk afstamning er hyppigere nærsynede, således helt op til 90%. Personer med Afrikansk afstamning er dem med færrest tilfælde af nærsynethed og er i nogle undersøgelser målt helt ned til 10% af en befolkningsgruppe.
Hvem er særligt disponeret for det?
Trods mange års studier er arveligheden ikke helt afklaret med hensyn til nærsynethed. Der er dog tydeligvis en arvelig disponering, der viser sig ved, at børn af nærsynede oftere er nærsynede end børn af ikke nærsynede. Der er efterhånden også mange studier, der har påvist, at hvis man arbejder meget med nærsynet (For eksempel arbejder ved en computer), så har man øget risiko for at udvikle nærsynethed. Det er dog meget komplekst og umuligt at forudsige, hvorvidt en person bliver nærsynet, da børn af meget nærsynede ikke altid bliver nærsynede, og mange personer med nærarbejde aldrig bliver nærsynede.
Hvordan ser man, når man er nærsynet?
Den nærsynede oplever problemer med at se klart på afstand. Tingene står uskarpt. Er man kun lidt nærsynet, kan man for eksempel have svært ved at genkende folk på den anden side af gaden, eller man oplever at skulle sidde tættere på fjernsynet for at læse underteksterne. Er man meget nærsynet ses hele ens omverden i en udvisket tåge, og genstande skal helt tæt på øjet, før det bliver skarpt.
Børn kan virke ukoncentrerede i skolen, da de mister interessen for, hvad der sker på tavlen, når de ikke kan se skarpt. Ligeledes er det hyppigt, at forældre observerer, at deres børn rykker helt tæt på fjernsynet.
Hvilke andre symptomer kan man opleve?
Et typisk symptom på nærsynethed er ondt i hovedet. Desuden beskrives en følelse af anstrengthed eller træthed i ansigtsmuskulatur, da man kniber øjnene sammen for at stille skarpt. Dårligt nattesyn kan endvidere hænge sammen med nærsynethed.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Man får oftest konstateret nærsynethed hos en optiker. Oftest vil synsstyrken bestemmes i det, man kalder en autorefraktor, hvor man blot skal kigge på et lille billede i en maskine, mens computeren arbejder. Herefter bestemmes detaljerne om synsstyrken ved en synstavle. Først bestemmes den linje på synstavlen, der kan ses uden brug af brilleglas, hvorefter undersøgeren finder frem til det brilleglas, der giver optimalt syn. Øjnene undersøges ligeledes i en spaltelampe for at være sikker på, at øjet ikke er sygt.
Børn henvises oftest til en øjenlæge som med øjendråber udvider pupillen inden undersøgelsen.
Brillernes styrke angives i dioptri (D). Dioptri angiver altså styrken af det brilleglas eller kontaktlinse, der danner et skarpt billede på nethinden. Minus-glas bruges til nærsynede og plus-glas til langsynede. Dioptri = 1 divideret med synsafstanden i meter. Kan man eksempelvis kun læse en tekst, hvis den er inden for 25 cm afstand vil dioptrien være:
1 divideret med 0,25 = -4D
Hvordan behandles nærsynethed?
For at korrigere nærsynethed bruges en spredelinse, der spreder lyset stråler lidt inden de rammer linsen. Styrken af spredelinsen skal opveje den brydning, som øjets egne linse gør for meget.
Ovenfor ses, hvordan spredelinsen spreder lystes stråler, inden de rammer linsen. Det bevirker, at strålerne mødes på nethinden, som de skal. Foto:
Briller kan korrigere de fleste med almindelig nærsynethed tilfredsstillende. Det er en skånsom og nem løsning. Ulempen kan være, at nogen synes, at de er kosmetisk uacceptable. Hvis man er meget nærsynet, kan briller virke indskrænkende for synsfeltet, da glasset ikke følger øjets krumning. Ligeledes formindsker en stærk spredelinse genstandene så meget, at det kan blive problem for udtalt nærsynede. Her kan kontaktlinser løse problemet. Hvis man kan tolerere kontaktlinsen i øjet give det oftest det bedste syn. Ulemperne er, at kontaktlinser er et fremmedlegeme, man putter ind i øjet, hvilket stiller store krav til hygiejnen. Således ses øget tendens til øjenbetændelse og hornhindebetændelse hos kontaktlinsebrugere.
Operation af nærsynethed
Man kan ved kirurgisk indgreb på øjet hornhinde ændre på øjets brydning. Der er flere metoder, og man bør undergå en grundig undersøgelse før man vælger, hvilken type operation der er bedst egnet. Hos nogen finder man, forhold der gør at man ikke børopereres. Her i Danmark kan man blive opereret gratis, hvis man er -6D eller mere på begge øjne.
Alle operationer foregår med lokal bedøvende øjendråber. Med computerstyret laser ændrer man hornhindens form under en flap, og derved hornhindens brydning af lyset. Man kan højst mærke et tryk under operationen. Lige efter operationen er synet ofte en smule tåget. Dette fortager sig i løbet af et par dage, og synet er stabilt efter cirka en måned. De første dage bør man ikke klø sig i øjet, passe ekstra på ikke at få noget i øjet, og man bør ikke udøve hårde sportsgrene eller kontaktsport. Ligeledes må man ikke svømme, og man skal passe på ikke at få vand og shampoo i øjet.
Hyppig komplikation er tørre øjne, især det første år og dårligere nattesyn. I sjældne tilfælde ses alvorlige komplikationer.
Der findes andre operationsmuligheder. Man kan fjerne linsen, som ved en grå stær operation, eller man kan indsætte en ekstra linse i øjet foran den naturlige linse. Efter en operation skal man gå til kontrol, som kirurgen anviser.
Er nærsynethed noget, der retter sig med alderen?
Nærsynethed retter sig ikke med alderen. Hyppigst stabiliserer graden af nærsynethed sig, når man bliver omkring 20-30 år. Hvis nærsynethed forværres derefter, bør man undersøges af en øjenlæge. Hvis man oplever en pludselig opstået forværring, skal man altid gå til en øjenlæge.
Er der noget man selv kan gøre for at afhjælpe nærsynethed?
Der er som sådan ikke noget, man kan gøre for at afhjælpe nærsynethed. Man bør altid have en brille eller kontaktlinse, der passer til ens synsstyrke, så øjet ikke hele tiden skal anstrenge sig for at se.