Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Sunde børn

Børn og seksualitet

Børns seksualitet består af umiddelbare følelser og fornemmelser, og barnet er slet ikke bevidst om, at disse følelser er seksuelle


Opdateret: 3. Januar 2023

Fakta om børns seksualitet

  • Børn begynder at udforske deres egen krop, fra de kan bruge deres hænder, og selv helt små babyer kan opleve fornøjelse ved at røre ved deres kønsorganer
  • Børns seksualitet består af umiddelbare følelser og fornemmelser, og barnet er slet ikke bevidst om, at disse følelser er seksuelle
  • En god tommelfingerregel for, om seksuel leg mellem børn er ok, er, at legen foregår mellem ligeværdige, jævnaldrende børn, der også leger med hinanden i øvrigt

Mange forældre bliver overraskede og måske endda lidt forskrækkede, når de opdager, at deres børn leger lege, der involverer numser, tissemænd og tissekoner. Men tag det roligt – det er ofte helt normalt. Her kan du læse om numselege, onani og om hvordan barnet udvikler og udforsker sin seksualitet.

Hvordan er børns seksualitet?

Kroppen er interessant og nydelsesfuld, og selv om det kan komme bag på os forældre, så er den det også for børn.

Børns seksualitet består af umiddelbare følelser og fornemmelser, og barnet er slet ikke bevidst om, at disse følelser er seksuelle. På den måde adskiller barnets seksualitet sig markant fra den voksnes. Når børn mærker lyst, er det som noget, der kildrer i maven og i kroppen, når de rører ved deres kønsdele. Som voksne er vi bevidste om, hvad denne lyst er, og hvad den betyder. Det er børn slet ikke.

Faktisk er mange børn tæt på begyndelsen af puberteten, før de begynder at forbinde det, de hører og ved om voksenseksualitet med de følelser og fornemmelser, de selv har.

Hvornår begynder børn at udforske deres seksualitet?

Børn begynder at udforske deres egen krop, fra de kan bruge deres hænder, og selv helt små babyer kan opleve fornøjelse ved at røre ved deres kønsorganer.

Børn i halvandet til to års alderen kan også kigge interesseret på og røre ved andre børns kønsorganer, hvis de for eksempel er i bad sammen, og de kan være nysgerrige, hvis de ser forældre eller søskende uden tøj på.

Det er dog først omkring tre-årsalderen, at legene omkring seksualitet for alvor går i gang. Her begynder børnene at fornemme, at der er tabuområder, og at der er ting, der er spændende eller sjove.

Hvordan udforsker børn deres seksualitet?

Det er normalt, at børnene i perioder bliver begejstrede for frække ord som ’tissemand’, ’røv’ og ’numse’ og at de synes, at det er spændende at snakke om ’at bolle’.

Det er også normalt, at børn leger læge, udforsker hinandens kroppe, tegner på hinanden og piller ved hinanden med fingrene. Det kan også være, at de leger kysse-fangelege på legepladsen og endda udvider legen med at tage underbukserne af, kilde hinanden i numsen med pinde og lignende.

De kan også ’tage temperatur’ på hinanden eller eksperimentere med at putte ting ind i hinanden, som for eksempel fingre, pinde, glaskugler, bær og så videre. For børn er kroppens åbninger ikke tabubelagte, som de er for voksne, så hvis det indgår som del af en doktorleg eller lignende, og hvis legen er gensidig og frivillig, er det ikke unormalt. Som voksen bør man dog stille og roligt forklare børnene, at man aldrig må putte ting ind i hinanden, da det kan give rifter og gøre ondt.

Børns onani

Børn kan også udforske deres seksualitet gennem onani. Mange børnehavebørn har perioder, hvor de onanerer meget åbenlyst – enten med fingrene, med legetøj eller op ad et møbel. Det er naturligt og vil oftest aftage af sig selv med tiden.

Børn har dog ikke samme blufærdighedsgrænser som voksne, og derfor er det vigtigt, at vi forældre lærer dem, at nogle ting skal foregå lidt mere privat. Der sker ikke noget ved at gøre barnet bevidst om privathed og sociale konventioner, men det er meget vigtigt, at man gør det på en god måde. Respektér barnets behov, og vær positiv over for, at barnet er begejstret for fornemmelserne i kroppen. På den måde får du signaleret, at lystfølelsen er noget dejligt og positivt, frem for noget skamfuldt.

Når du ser barnet onanere, kan du for eksempel spørge, om det er en dejlig fornemmelse. Herefter kan man tage barnet ved hånden og stille og roligt sige til det, at man virkelig godt kan forstå, at det er dejligt – og at det er bedst at gøre det, når man er alene med sig selv. Følg så barnet ind på dets værelse og fortæl det, at det skal gå derind, når det rører ved tissemanden/tissekonen.

Onani som trøst

Man kan opleve børn, der i perioder onanerer så meget, at man bliver i tvivl, om det er naturligt. Hvis et barn onanerer usædvanlig meget, skal man først og fremmest sikre sig, at der ikke er noget fysisk, der simpelthen klør såsom børneorm eller svamp.

Derefter skal man kigge på, om ens barn har det godt. Mindre børn kan være meget optagede af at stimulere sig selv i perioder, hvis de lige har fundet frem til en ekstra god og tilfredsstillende teknik. Men et barn kan også bruge onanien som en slags trøst på linje med det at sutte på en sut, hvis barnet er træt, eller hvis det er ked af det eller følelsesmæssigt stresset.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan ved man som forældre, at en seksuel leg er okay?

En god tommelfingerregel er, at denne type leg helst skal foregå mellem ligeværdige, jævnaldrende børn, der også leger med hinanden i øvrigt. De skal altså ikke kun finde sammen omkring denne form for leg – de er venner i forvejen – og der er ikke skæve magtforhold. Det er også vigtigt, at legen er frivillig for alle parter, og at alle har det sjovt.

Det er ikke sådan, at børn leger mere og mere avancerede seksuelle lege, hvis man ikke holder øje med dem. De er jo netop ikke voksen-seksuelle, og de vil typisk holde sig til et ret begrænset repertoire, som passer til deres udviklingstrin.

Hvordan forholder man sig som forældre til barnets seksuelle lege?

Børn er meget umiddelbare omkring seksuelle spørgsmål. Når den femårige dreng spørger højlydt, hvorfor hans tissemand stritter, når han piller ved den, eller den fireårige pige begejstret fortæller jer, at hun har fundet et interessant kildrepunkt i tissekonen, så forsøg at bevare denne åbenhed. Det gør du ved at forsøge at svare så godt, du kan – og ved at tale om emnet på samme måde, som du taler om alt andet.

Det betyder ikke, at du behøver have svar på alt, eller at du ikke må være usikker. Det er også i orden, at du ikke har lyst til at svare, hvis dit barn spørger til dit eget seksualliv. Så må du gerne sige, at det er privat område, som de ikke skal involveres i.

Find den rette mængde information

Undgå at overfodre dine børn med seksualoplysning, men giv dem en naturlig forklaring og besvar deres spørgsmål med ord, de kan forstå. Når den fireårige spørger, hvordan babyen kommer ind i mors mave, er det ok at sige, at den vokser af et lille æg, som far har været med til at putte i maven. Spørger barnet så, hvordan far har gjort det, kan man fortsætte med at sige, at voksne, som holder af hinanden, nogle gange ligger meget tæt i sengen om natten og så putter faren tissemanden ind i morens tissekone og sender ægget videre. Men at det kun er noget, som voksne gør. Barnet vil sikkert synes, det lyder ulækkert. Det gør ikke noget. Man giver ikke barnet traumer, fordi det væmmes. Det er blot endnu en af de mange uforståelige ting, som voksne foretager sig.

Gode billedbøger kan være en stor hjælp, når man skal forklare barnet om seksualitet. Hav dem stående fremme, så I kan vende tilbage til dem, når barnet har nye spørgsmål.

Leg – eller overgreb?

Risikoen for seksuelle overgreb optager mange forældre, men det er vigtigt, at man ikke gør sit barn bange for andre mennesker, eller at man gør den glade og sunde seksualitet mellem børnene til noget suspekt.

Ja- og nej-følelser

Det allervigtigste er, at man støtter sit lille barn i at have ja-og-nej følelser. Barnet har brug for at lære, at det, barnet føler, er rigtigt, og barnet skal også støttes i, at det har lov til at gøre modstand, hvis nogen prøver at få det til noget, det ikke kan lide. Derfor skal man for eksempel støtte sit barn i, at det er ok at sige nej, hvis bedstemor vil kramme eller kysse, og barnet ikke vil.

Respektér barnets følelser

Det er også vigtigt, at man viser barnet, at dets følelser er gode nok. Det er ikke det samme, som at man ikke må sætte grænser eller træffe beslutninger, men man kan vise barnet, at man accepterer, hvad det føler. Bliver barnet vredt over, at man afbryder en god leg, fordi det er sengetid, kan man sige: ”Jeg kan godt forstå, du bliver vred over, at du ikke må lege mere. Men du skal i seng nu.”

Gode og dårlige hemmeligheder

Lær også barnet, at der er forskel på gode og dårlige hemmeligheder. En dårlig hemmelighed er, hvis nogen prøver at få barnet til at holde noget skjult for far og mor, selv om barnet bliver ked af det. Så skal hemmeligheden fortælles. En god hemmelighed kan være, at man ved, hvad lillesøster skal have i fødselsdagsgave, og det må man selvfølgelig gerne holde tæt med.

Hvad er tegnene på, at et barn har været udsat for et overgreb?

Nogle børn, der udsættes for overgreb, reagerer med generel dårlig trivsel og ved enten at blive indelukkede – eller det stik modsatte.

Nogle børn begynder også at lege seksuelle lege, der er mere avancerede end normalt. Men der er ikke nogen sikre tegn, hvis et barn har været udsat for et overgreb – medmindre barnet selv fortæller det eller har direkte fysiske skader efter overgrebet, hvilket er meget sjældent.

Har man mistanke om, at der er sket noget grænseoverskridende, må man gerne spørge forsigtigt, men man må aldrig sætte barnet i forhør eller blive ved med at gentage de samme spørgsmål igen og igen.

Det allervigtigste er, at man ikke viser barnet, hvis man selv går i panik eller bliver meget ulykkelig; det vil kunne forhindre barnet i at betro sig.

Børn har især i krisesituationer brug for, at deres forældre er stærke og kan bære både deres egne og barnets følelser. Bliver man ved med at være usikker på, om barnet har været udsat for noget grænseoverskridende, er det vigtigt, at man søger professionel hjælp for at få mistanken be- eller afkræftet.

Her kan du få hjælp

Har du en mistanke om, at dit barn har været udsat for et overgreb, så kan du henvende dig til din praktiserende læge, til PPR eller til:Center for Seksuelle Overgreb

Center for Børn udsat for Overgreb, Århus Universitetshospital, Skejby.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.