OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Kan man vaccinereas hvis man er gravid?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min familie og jeg har i lang tid planlagt at skulle til Thailand i sommeren 09 og vi glæder os alle meget. Jeg har imidlertidig lige fundet ud af, at jeg venter barn nr. 2, hvilket vi selvfølgelig også er meget glade for. Jeg har, på Statens Serumininstitut tjekket, at de anbefaler at man bliver vaccineret for hepatitis A, stivkrampe og evt. malariepiller. Jeg har stivkrampen og malariepillerne vurderer jeg ikke bliver nødvendige, da vi kun skal være ved "turiststeder". Vi var i Thailand i 1993, hvor jeg blev vaccineret 1 gang og fik desværre aldrig den anden vaccine. Mit spørgsmål til jer er så hvordan ser det ud med vaccinationer når man er gravid og holder den jeg fik i 1993 stadig?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære SpørgerT

To vaccinationer anbefales til Thailand til et turist besøg af denne varighed. Hepatitis A nod ”rejse virus leverbetænselse” og, hvis den ikke er givet indenfor de sidste 10 år, en kombineret stivkrampe-difteri booster vaccination. Der er ingen af disse som ikke kan gives til gravide, da det drejer sig om såkaldte ”dræbte” vacciner uden indhold der er kendt for at kunne give nogen negativ virkning på fosteret. Tværtimod, er det ikke hensigtsmæssigt at en gravid kvinde pådrager sig hepatitis A under svangerskabet så vaccination kan meget anbefales. Det er ikke- p.g.a. den meget lille risiko- anbefalet at der ved en sådan rejse til Thailand bruges malaria forebyggende medicin.

Med venlig hilsen

Søren Thybo

Speciallæge i tropesygdomme

Sidst opdateret: 19.02.2009