OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Vaccination af gravide mod influenza (H1N1)

Spørgsmål

Har du influenza?

Så vil vi gerne vide det. I samarbejde med DR Sundhed og Statens Serum Institut undersøger vi, hvor omfattende influenza-epidemien egentlig bliver.

Har du haft influenza i løbet af efteråret, eller kæmper du med sygdommen nu, så vær med i optællingen, ogudfyld spørgeskemaet her.

Kære Netdoktor

Jeg har en søster, der er gravid (10 uger) og bor i Sverige. I Sverige har man valgt at sige, at alle skal vaccineres, og at man starter med de gravide og personer med nedsat immunforsvar. Nu har jeg læst lidt på hjemmesiden om vaccinen, og jeg ved ikke rigtig, hvad man skal sige til hende. Bør hun lade sig vaccinere? Når vaccinen bliver tilgængelig vil hun være 14 uger inde i sin graviditet. Håber I har et godt råd.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Da (H1N1) influenza-virus er nyt, er der ingen gravide, som vil have nogen beskyttende antistoffer mod dette virus, selv om de tidligere har haft influenza eller tidligere har fået vaccination mod årstids-influenza. De H1N1 virus-bestanddele, som er indeholdt i årstids-influenza-vaccinen, har vist sig ikke at give nogen kryds-beskyttelse mod den nye svine- (H1N1)v influenza. Det står efterhånden klart, at dødeligheden og andelen af influenzasyge, der får alvorlige komplikationer med det nye virus, er ganske lav, også sammenlignet med årstids-influenza, og således synes pandemien foreløbig at forløbe meget mildt.

I 1976 opstod der på en militærforlægning på Fort Dix, USA, en influenza-epidemi med et andet, men tilsvarende svine-influenza virus som det, der nu giver pandemi. En soldat døde, og en del andre blev syge. Da man frygtede en pandemi af lignende alvor som "Den spanske Syge" i 1918-19, besluttede man i USA at vaccinere mod det virus, som er dukket op på Fort Dix. Cirka 40 millioner amerikanere blev vaccineret, da vaccinen efter cirka et halvt år var produceret. Pandemien udeblev imidlertid, men til gengæld registrerede man omkring 500 tilfælde af en alvorlig neurologisk lidelse (polyradiculitis = Guillan-Barrés Syndrom), der medfører lammelser af ben og arme. Af disse tilfælde med denne alvorlige vaccine-bivirkning døde cirka 40 mennesker. Den alvorlige bivirkning optrådte således per cirka 100 000 vaccinerede personer, altså så tilpas sjældent at man under afprøvningen af vaccinen ikke havde opdaget den.

Senere har man efterforsket, om årstids-influenza-vaccinen giver lignende problemer. Det er stadig omdiskuteret, og hvis den overhovedet gør det , er der højst i en hyppighed af 1 tilfælde per 1 million vaccinerede. Men denne erfaring spiller naturligvis ind, når man skal afgøre, hvem der nu skal vaccineres. En mild influenza vil alt andet lige give mere tilbageholdende anbefalinger, end hvis pandemien havde en stor dødelighed. Dødeligheden er imidlertid i følge grundige tal fra New Zealand, som for nylig har haft været i gennem en pandemi-bølge af seks ugers varighed, meget lav.

Af tal fra USA synes det, at gravide, specielt i 2. og 3. trimester, har en fem til seks gange øget risiko for at dø af (H1N1)v virus sammenlignet med ikke gravide, men igen skal det ses på baggrund af den meget beskedne dødelighed af (H1N1)v. Den Danske Sundhedsstyrelse har besluttet, at man vil anbefale (H1N1)v-vaccine til alle gravide, hvis den gravide lider af kroniske sygdomme, som kan medføre, at en infektion med (H1N1)v kan få et alvorligere forløb, og også anbefale vaccination af gravide i 2. og 3. tredjedel af svangerskabet, hvis den gravide ønsker det. Der kan læses mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Vaccinen er nu færdig-gennemprøvet og er blevet godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur i London (EMEA). Vaccinen er prøvet på cirka 20-30 000 personer uden fund af nogen alvorlige bivirkninger. Også et mindre antal gravide er blevet vaccineret på et tidspunkt, hvor det endnu ikke stod klart, at de var gravide. Heller ikke hos dem har man foreløbigt fundet nogen alvorlige reaktion hos mor eller barn. Som nævnt vil selv meget store gennemprøvninger med mange "forsøgs-personer" ikke nødvendigvis være i stand til at finde sjældne bivirkninger. Den omstændighed, at (H1N1)v vaccinen indeholder et hjælpestof (såkaldt adjuvans) for at gøre den mere effektiv, adskiller den fra årstids-influenza-vaccinen. Det er umuligt på forhånd at sige, hvilken indflydelse denne specielle vaccine kan have på fosteret, hvis nervesystem ikke er fuldt udviklet, medens barnet ligger i livmoderen.

Generelt gælder det dog, at efter de første 12 uger af svangerskabet er risikoen for fosterskade beskeden ved medicin givet til moderen. Det var en lang baggrunds-forklaring for at forsøge at besvare det relevante spørgsmål, om en i øvrigt rask gravid i cirka 14. uge skal lade sig influenza-vaccinere mod det nye (H1N1)v pandemi virus. Man har allerede i en række andre lande, blandt andet USA og Sverige, på forhånd besluttet, at tilbyde gravide (H1N1)v vaccinen. Om man skal lade sig vaccinere som gravid er altid en opvejning mellem risiko for formentligt meget sjældne vaccine-bivirkninger, og den utvivlsomt den gavnlige, beskyttende virkning af vaccinen over for risikoen af alvorlige komplikationer hos den gravide, der får den nye influenza.

Med venlig hilsen

Sören Thybo

Speciallæge i infektionsmedicin

Læs også 10 ofte stillede spørgsmål om influenza A (H1N1)

Sidst opdateret: 22.11.2009