Er mit barns raserianfald normale?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er mor til to børn, en pige på 6 og en dreng på 4. Min henvendelse drejer sig om min søn. Han er den sødeste dreng man kan tænke sig,- når han lige er i godt humør. Desværre er han nok halvdelen af tiden virkelig sur! Alt kan få ham til at skifte humør i løbet af få sekunder. Han kan det ene minut lege en rigtig god leg, og det næste minut være så rasende at han smider med ting, smækker med dørene og slår efter mig og sin søster. Han skriger og græder og slår om sig med armene så snart legetøjet ikke lige vil som han vil have det til. Eller hvis han ikke kan få en sko af eller på, eller hvis han ikke må få det stykke slik, som han nu synes han gerne lige vil have.

Tit og ofte bliver jeg også sur fordi han skifter humør fra det ene sekund til det næste pga små dumme bagateller. Når han har haft en af sine mange raseri anfald og er kølet ned igen, har jeg ofte spurgt ham hvorfor han bliver så gal på sådan nogle små ting. Og han ved det ikke. Jeg har endnu ikke fået et svar på, hvorfor han bliver så rasende så snart han har den mindste modgang. Jeg har hele tiden sagt til mig selv at han bare har et heftigt temperament, men selv vores familie og venner er begyndt at komme med bemærkninger om hans hidsige temperament og hvor hurtigt humøret skifter. Vi er flere i vores familie, bl.a. mig selv, der har lidt af depression, og jeg synes jeg kan genkende mange af de samme ting og følelser i min søns væremåde når han bliver sur, som jeg selv oplevede. Bl.a. det pludselig at blive ked af det uden grund, at føle sig dum og undværdig.. Bare mure sig inde og ikke tale med nogen. Bør jeg gå til lægen og få ham undersøgt for depression? Eller om der er andet galt med ham?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Det billede som du beskriver af dit barn kan spænde fra en normal udvikling til en problemstilling som skyldes en behandlingskrævende sygdom hos ham. Det er vigtigt at se på familiens dagligdag og handlemønstre generelt. Det er vigtigt at give ham plads og mulighed for at lufte sine frustrationer og føle sig hørt på en rimelig måde. Ud fra dit indlæg lyder det meget som om at det er en process i allerede har været godt igennem. Når man er 4 år gammel kan verden let opleves som et turbulent sted at befinde sig, og det er en alder hvor man oparbejder større og større selvstændighed i en konstant konfronteren med manglende evner at klare alt det man gerne vil. Det problem du oplever nu, kan derfor sagtens være et ”normalt” fænomen der i virkeligheden blot kræver nogle adfærdsmæssige tilpasninger. Dog er du selv i tvivl, og den tvivl vil sidde i dig indtil du får forløst den i form af en vurdering af dit barn. Hvis der er tale om en behandlingskrævende tilstand, er det jo også vigtigt at få ham diagnosticeret korrekt. Jeg syntes du skal tale med din læge om at blive henvist til en børnepsykiater der kan vurdere din dreng.

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Læge