Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Dukoral vaccinen

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min kæreste og jeg skal til Thailand den 23. maj. Vi vil gerne have Dukoral vaccinnen. Jeg har været til læge her på Grønland, hvor vi bor. De har ikke Dukoral, men de sagde at vi kunne få den i Danmark. Hvordan foregår det, når det er receptpligtigt og hvad gør Dukoral, hvordan virker den? På forhånd mange tak.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Dukoral er en vaccine bestående af en blandig af dræbte kolera bakterier og gensplejset kolera toxin (giftstof), som ikke giver sygdom, men tværtimod en god beskyttelse mod det toksin, som kolera bakterien producerer og som udløser voldsom diarré. Dukoral giver vældig god beskyttelse mod kolera men giver også over 3 måneder en relativ god beskyttelse mod turist diarré forårsaget af E. coli bakterier, som er den hyppigste årsag til "dårlig mave" når man rejser i lande med usikker hygieje. Det er, også i Thailand, uhyre sjældent at turister får kolera.

Vaccinen drikkes med 7 - 10 dages mellemrum og giver ikke nogen nævneværdige bivirkninger fraset de økonomiske på Apoteket. Enhver læge kan skrive recept på Dukoral og formentlig ethvert apotek også på Grønland vil kunne skaffe vaccinen. Uanset om man vælger at betale for den ekstra beskyttelse mod diarré eller lader være så er den vigtige behandling ved diarré at indtage meget væske og gerne med et vist indhold af salt og sukker (F.ex i et liter kogt eller på anden måde rent vand, 2-3 spiseskefulde sukker og en ½ teskefuld salt og gerne rigeligt med frugtsaft for at gøre smagen mere acceptabel og kompensere for tab af saltet kalium ved diarréen.) og man tilråder også at man spiser det man har lyst til under diarré episode. God rejse.

Med venlig hilsen

Søren Thybo

Speciallæge i infektionsmedicin

Sidst opdateret: 02.05.2010




Annonce