Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Der er noget i klemme i anus

Spørgsmål

Kære Netdoktor

For ca 2 år siden begyndte det at gøre ondt i anus når jeg skulle på toilettet, da var jeg 22 år. Jeg opdagede at jeg havde "noget" siddende lige i åbningen. Ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, måske som en byld eller lignende. Det gør rigtigt ondt når jeg trykker på den og det kan derfor også være rimeligt smertefuldt at skulle på toilettet. Det føles lidt som om der ikke er plads til at trykke afføringen igennem.

For ca en uge siden kom der en lille knup (som en bums) ved siden af. Den er nu blevet længere, ikke bredt sig men mere som en lille hudflap der sidder. Det svier utroligt at røre ved den. Disse to ting har nu fået mig til at overveje at få gjort noget ved det. Da jeg er ualmindeligt bange for at gå til alle former for læger, og kan være måneder om at få ringet, er det bestemt ikke noget jeg har lyst til, med mindre det er strengt nødvendigt. Håber derfor meget I kan fortælle mig hvad det kan være og give mig et tip til hvad jeg selv kan gøre ved det.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Jeg hæfter mig ved 3 ting i dit brev: Du har haft gener ved endetarmsåbningen i et par år , du har indtryk af, at der er mindre plads til at afføringen kan komme igennem og du kan også direkte føle, at der er "noget", der ikke skal være der. Afføring skal foregå uden besvær. Måske har det noget med hæmorider at gøre, men under alle omstændigheder bør der straks foretages en undersøgelse af en mave-tarm kirurg. Det er højst sandsynligt noget helt godartet, i din unge alder.

Venlig hilsen

Dennis Raahave Overlæge, dr.med. Mave-tarm kirurg

Speciallæge mave-tarm sygdomme

Sidst opdateret: 30.11.-0001




Annonce