Jeg bliver ved med at få urinvejsinfektioner, og jeg opdager det først meget sent. Hvad kan jeg gøre?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har de sidste par år været meget uheldig med urinvejsinfektioner . Det er ikke noget, jeg tidligere har lidt af, men inden for de sidste 2 år har jeg haft det ca. 5 gange. Mit problem er, at jeg ingen symptomer får til at starte med - jeg har altså ikke svie ved vandladning, ondt i blæren eller nogle af de andre symptomer, man skal være opmærksom på. Først når smerterne når nyreregionen, begynder jeg at få mistanke og får den derefter bekræftet, når jeg så går til lægen.

Jeg har hørt, at det kan skade underlivet , hvis man ikke får behandlet urinvejsinfektioner hurtigt, men jeg kan jo rende rundt med det længe, inden at det begynder at gøre ondt i nyreregionen. Åbenbart er det forskellige bakterier - nogle gange E. coli og andre gange mere sjældne bakterier.

Jeg har prøvet ALT - tis og vask efter samleje, tørre væk fra urinrøret, drikke masser af tranebærjuice, vaske mig på bestemte måder - alt det, jeg har fået at vide, at man skal gøre. Men alligevel kommer det hele tiden tilbage. Hvad kan jeg gøre?

PS. Jeg er på nuværende tidspunkt i behandling med Trimopan. Må jeg dyrke samleje under behandling?

Venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Lad mig begynde med at understrege, at der ikke er nogen fare for hverken dit underliv eller dine nyrer, fordi du har bakterier i urinen. Mange – især kvinder – har til stadighed bakterier i urinen , og disse mennesker skal absolut ikke behandles med antibiotika, med mindre de får generende symptomer. Et tilfældigt fund af bakterier i urinen skal altså ikke udløse en behandling.

Du har ikke disse bakterier som følge af dårlig hygiejne. Så selv om man i almindelighed tilråder god almen hygiejne, så må vi fraråde overdreven hygiejne, som kan medføre irritationer i området omkring dit urinrørs udmunding og i skedeåbningen. Det er lidt ejendommeligt, at du får ondt ved nyren og ikke fra blæren. Har du ledsagende feber? Uanset om det er tilfældet eller ej, mener jeg, du bør undersøges lidt nærmere. For en ordens skyld ville jeg lade foretage en røntgenundersøgelse af dine nyrer for at sikre, at du ikke har nyresten og/eller ændret anatomi. Her skal lige indskydes, at nyrerne og urinvejene er de organer, hvori der ses flest medfødte afvigelser fra den normale anatomi. Jeg kalder det med vilje ikke for misdannelser, fordi det i denne forbindelse er et alt for værdiladet udtryk. Man kan have ganske harmløse ændringer fra normal anatomi, f.eks. et såkaldt dobbeltanlæg af en nyre, hvilket hos de fleste er ganske betydningsløst. Mange nøjes med en ultralydscanning , som bestemt er bedre end ingen undersøgelse, men som heller ikke giver alle svar.

Du bør også undersøges for, om du tømmer blæren ordentligt – en simpel undersøgelse i et urologisk ambulatorium. Ud over dette kan de undersøgende læger så afgøre, om de også vil foretage en kikkertundersøgelse af din urinblære og/eller en nyrefunktionsundersøgelse (renografi) for at se, om begge nyrer fungerer lige godt.

Jeg er meget enig i, at du nu får en forebyggende behandling med Trimopan. Principielt burde det være tilstrækkeligt at tage én pille ved sovetid. Om natten bliver din urin mest koncentreret, hvorfor også koncentrationen af eventuelle bakterier i urinen bliver højest i løbet af natten og dermed kan føre til symptomer. Hvis det ikke hjælper nok, bør din læge overveje, om du skal skifte mellem forskellige slags antibiotika til natten, f.eks. én tablet Selexid ved sovetid i 2 uger, så f.eks. Trimopan i 2 uger.

Hvis du er sikker på, at dine symptomer især udløses af samleje, kunne man også prøve at lade dig tage én tablet Lucosil (forudsat at bakterierne er følsomme for dette stof) efter hvert samleje i stedet for den vedvarende forebyggende behandling.

Til sidst skal jeg gentage, at det ikke er farligt at have bakterier i urinen, og det er i sig selv ikke en alvorlig sygdom. Men det kan være vældig generende for dig, hvis bakterierne udløser symptomer. Som hovedregel bør man stile efter at behandle dig så lidt som muligt med antibiotika og altid med de svageste antibiotika, der virker. Du vil formentlig aldrig kunne komme af med bakterierne, og derfor skal man ikke falde for fristelsen til at behandle dig med særligt potente antibiotika i håbet om én gang for alle at udrydde disse bakterier.

Held og lykke og god bedring.

Venlig hilsen

Poul Frimodt-Møller, speciallæge i urologi