Hvordan behandler jeg bygkorn?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Indtil for cirka et halvt år siden har jeg aldrig haft bygkorn men istedet forkølelsessår. Nu har jeg døjet med bygkorn lige siden. Hvis det forsvinder, kommer der bare et nyt. Jeg er tidligere blevet opereret to gange for det.

Lige for tiden har jeg to bygkorn på hvert øje. To af dem er formentlig indvendige og meget store. De påvirker mig meget rent kosmetisk. Indtil videre har de forskellige former for salver ikke rigtig hjulpet på problemet, selvom jeg har brugt det, præcis som lægerne har sagt.

Jeg har prøvet Kloramfenikol, som er antibiotiske øjendråber, uden effekt. Jeg er dybt frustreret over problemet og vil have bygkornene væk hurtigst muligt. Hvad gør jeg?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar

Kære Spørger

Et bygkorn er en infektion, der udgår fra en talgkirtel i relation til hårsækkene på øjenlåget. Det mest almindelige er, at de sidder på de øverste øjenlåg, men de kan også ses på de nederste øjenlåg. Man kan sammenligne bygkornet med en bums, men placeringen gør, at det er forbundet med langt større ubehag og irrritation.

Som regel vil man kunne behandle et bygkorn med øjendråber , der indeholder antibiotika, men undertiden er det ikke effektivt i tilstrækkelig grad, og så er det nødvendigt med kirurgisk behandling. Der er ikke rigtig noget, du kan gøre for at undgå at få disse bygkorn, men derimod kan du vænne dig til at kontakte læge, så snart du mærker de første symptomer - måske kan det endda betale sig at have en øjenlæge i baghånden også!

Nogle gange vil bygkornet samle sig til en meget hård lille process, uden tegn til infektion. I såfald betegnes det som et haglkorn istedet. Behandlingen af dette er altid kirrurgisk.

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 21.05.2014