Kære Netdoktor.
Jeg har brug for hjælp for at kunne forstå, hvad der sker med mig. Jeg har førhen været glad, social, arbejdsom både med arbejde og studie, altid dyrket meget sport og fitness og spist sundt. Jeg har verdens bedste familie og kæreste. Så hvorfor jeg er endt her, ved jeg ikke.
For tre-fire måneder siden ramlede verden sammen for mig. Jeg kan ikke længere kende mig selv, og jeg kan ikke overskue livet. Jeg er så ulykkelig! Jeg græder hver eneste dag, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan have flere dage, hvor jeg ligger i sengen, ikke kan komme op og er krøllet helt sammen i fosterstilling. Jeg kan bruge flere timer på bare at stirre ud i luften uden at se fjernsyn, læse eller noget som helst andet. Mit liv ser bare sort ud for mig.
Jeg er bange for livet, og jeg kan ikke se mig selv i samfundet. Jeg kan ikke forstille mig, at der bliver noget godt ud af mig i fremtiden. Jeg husker dårligt, jeg kan glemme, hvad det er, jeg spørger om, jeg siger de samme ting eller for eksempel glemmer jeg at vaske hår, når jeg er i bad.
Jeg føler det, som om jeg har mistet min koncentration. Jeg elsker normalt at læse, men nu kan jeg ikke læse en side, uden at jeg bliver forstyrret af mig selv og mine tanker. Jeg skal snart begynde på min bachelor, og jeg har fire andre afsluttende eksaminer. Det gør mig mange, for det kan jeg jo ikke, når jeg ikke kan koncentrere mig eller huske noget.
Jeg lider normalt aldrig af hovedpine, men nu har jeg en voldsom en hele tiden. Min mave gør også ondt. Jeg har nervøs mave hver dag. Jeg har problemer med at sove, jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet en hel nat. Når jeg endelig falder i søvn, vågner jeg altid senest klokken fem om morgenen, hvor jeg er lysvågen. Jeg forstår det ikke, for jeg er træt hele tiden.
Jeg er i tvivl om alting, og jeg føler aldrig, at det er godt nok. Jeg kan have mareridt om, at mit arbejde skælder mig ud og fyrer mig, eller at jeg dumper min eksamen.
Jeg har altid løbet meget. Men det er, som om det har taget overhånd nu. Jeg skal løbe 10 kilometer på et bestemt tidspunkt, ellers er jeg et dårligere menneske.
Jeg føler skyldfølelse for alle og undskylder hele tiden. Jeg er ked af, at jeg udsætter min familie og kæreste for de her problemer, jeg har. Det hele ville være lettere, hvis jeg ikke var der, eller jeg bare var den gamle, glade pige.
Jeg vælger at være alene hele tiden, da jeg intet - og ingen - kan overskue. De eneste mennesker, jeg kan overskue, er mine forældre og min kæreste. Jeg får hjertebanken og sveder, når jeg er i større selskaber (også i skole og på arbejde).
Jeg ville ønske, at der var sket noget alvorligt, så jeg havde en grund til at være ked af det - at jeg for eksempel havde fået en alvorlig sygdom.
Jeg kan ikke overskue noget. Vasketøj kan virke som en kæmpe opgave, som jeg kan begynde at græde over. Eller jeg kan have taget træningstøj på, men bliver pludselig ked af det og kommer aldrig af sted.
Når jeg er sammen med folk, sidder jeg bare og lytter eller stirrer. Jeg siger ikke rigtig noget. Jeg tænker det hele ville være meget nemmere og bedre, hvis jeg ikke var her. Jeg er bange og jeg kan ikke overskue mit liv.
Med venlig hilsen
En Spørger
Kære Spørger
Tak for din mail med en god og fyldestgørende beskrivelse af din tilstand. Der er næppe megen tvivl: Du har vist en depression. Læs mere om sygdommen her , og se om ikke du kan genkende dig selv.
En meget stor del af mennesker med depression, udvikler angst. Det lyder, som om du har fået social angst , altså angst der optræder i sociale sammenhænge. Du skal ikke miste håbet. Langt de fleste depressioner kan behandles - og ofte med et godt resultat - men det kræver naturligvis, at man kommer i behandling.
Behandlingen kan enten foregå hos din praktiserende læge, i speciallægepraksis, hos privatpraktiserende psykolog eller i sygehusregi. Typisk vil behandlingen bestå af en kombination af medicin og samtaleterapi . Indenfor samtaleterapi har specielt kognitiv adfærdsterapi vist god effektivitet overfor depressive tilstande.
Mange patienter er bange for antidepressiv medicin, og man skal da heller ikke undervurdere, at der er bivirkninger forbundet med antidepressiv medicin - såvel som med stort set al anden medicinsk behandling. Omvendt så er der også effekt af medicinen, og sådan som du beskriver din tilstand, så bliver der nødt til at ske noget, for du kan jo ikke holde ud at have det sådan, som du har det, ret meget længere.
Altså: Bestil en tid hos din praktiserende læge - hvis der er mulighed for det, så gerne en dobbelttid - og fortæl lægen, hvordan du har det, og medbring eventuelt et udprint af vores korrespondance her. Opgiv ikke håbet og hold fast i, at også du kan få det bedre.
Med inderligt håb om god og snarlig bedring.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i psykiatri
Sidst opdateret: 17.06.2014