Annonce

Jeg er 12 år - er det for tidligt at barbere ben?

Spørgsmål:

Jeg har et spørgsmål omkring mine ben. Jeg er 12 år og jeg ved ikke rigtigt om jeg skal begynde at barbere mine ben? Er det for tidligt?

Hilsen den usikre

Svar:

Kære usikre

Det er normalt, når man er i din alder, at være usikker omkring barbering. Jeg kan ikke sige, om du skal begynde med at barbere benene eller ikke, men jeg kan give dig et par råd.

Der findes en del hårfjerningsprodukter på markedet. Der er eksempelvis almindelig barbering med skraber, hårfjerningscreme eller voksning.

Hvis man bruger en skraber skal den være ny og ikke bruges særligt mange gange. Det er billigt, men effekten varer måske ikke så længe (alt efter hvor meget hår, man har). Voks er smertefuldt de første par gange, og kan være lidt svært at bruge, hvis man aldrig har gjort det før, men effekten varer lidt længere. Du kan gå i din lokale Matas og spørge om de ting, men de vil nok råde dig til at starte med noget.

Når man begyndt at barbere benene, skal man blive ved med det. Du kan også få irriterede hårsække og der kan gå letttere betændelse i det. Mit forslag til dig er at vente med det, i hvert fald til sommeren.

Venlig hilsen Alexandra Gheorghe, læge

Sidst opdateret: 17.03.2016




Annonce