Kære Netdoktor
Jeg er en pige på 16 år, som ikke helt ved, hvad jeg skal gøre. Jeg har haft en rigtig svær fortid med mobning igennem mange år, haft behov for ekstra hjælp i skolen og andre ting, som har medført, at jeg har rigtig lavt selvværd.
Jeg har aldrig været glad for den jeg er, og derfor har jeg også været ude i noget spiseforstyrrelse, men ikke vildt alvorligt. Jeg føler mig rastløs. Jeg har rigtig nemt til tårer her for tiden, uden jeg kan forklare hvorfor.
Jeg føler mig ofte rigtig nedtrykt, uden jeg egentlig kan forklare, hvorfor jeg har det sådan. Ofte kan jeg ikke overskue at ses med mine gode venner, fordi jeg føler, jeg har behov for bare at ligge derhjemme for mig selv.
Jeg er rigtig træt af at have det sådan her. Jeg kan ikke forklare mine tætteste det, fordi jeg ikke selv ved, hvorfor jeg har det som jeg har.
Jeg har undersøgt det på Internettet, og det jeg er kommet frem til er, at jeg har en depression, men det kan jeg jo ikke vide mig sikker på.
Mine forældre ved intet om, hvordan jeg har det, og det ønsker jeg heller ikke, at de gør. Jeg kan ikke få mig selv til at sige det til dem, da jeg ikke vil bekymre dem. Dog føler jeg, at jeg har behov for en form for hjælp, men som beskrevet kan jeg ikke finde ud af mit problem, og derfor skriver jeg dette.
Jeg synes selv, at jeg prøver alt for at forbedre hvordan jeg har det, men det bliver bare værre. Jeg er bange for, at hvis jeg ikke snart får det bedre, ødelægger det forholdet til mine tætteste. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op. Jeg håber du kan hælpe mig?
Med venlig hilsen
En Spørger
Kære Spørger
Tak for din mail, i hvilken du fortæller om en svær fortid og om din nedtrykthed, rastløshed og tendens til isolation. Du overvejer, om du skulle lide af depression.
Jeg bemærker imidlertid, at du skriver, at det har været sådan hele livet og blot synes at blive værre og værre. Dine symptomer peger i retning af en egentlig depression, og du kan læse lidt mere om depression her.
Du har dog næppe været depressiv hele livet, og derfor overvejer jeg, om der måske kunne være noget andet og mere grundlæggende i din tilværelse, som gør sig gældende.
Du skriver blandt andet, at du har haft behov for ekstra hjælp i skolen, er blevet mobbet og døjer med lavt selvværd samt - som jeg forstår din mail - i perioder spiseforstyrrelse.
Jeg kan godt forstå, at du er træt af, at gå rundt og have det som du beskriver og man må spørge: Er det nødvendigt, at du har det sådan? I første omgang vil jeg bede dig om at læse om depression på ovenstående link, og hvis du mener, at du har det ligesom der beskrives i teksten, ja, så bør du bestille en tid hos din praktiserende læge og tale med hende/ham derom.
Jeg tror godt, du kan regne med, at lægen godt kan tåle at høre, hvad du fortæller. Dernæst skal du gøre det, som er svært: Nemlig: Bryd isolationen, vær sammen med dine veninder og oplev, at de godt kan lide dig (hvilket nok vil hjælpe på både dit selvværd og din isolation).
Så skal du sørge for at få sovet stabilt, for manglende søvn gør en mere sårbar.
Tal med dine forældre, og vær sammen med dem og oplev, at de også holder af dig - du skal ikke være bange for at bekymre dem. Jeg tror nemlig, at de er mere bekymrede, hvis de kan se, at du går og har det skidt uden at indvie dem i, hvad der sker indeni dig.
Prøv at sige til dig selv, at det nok skal blive bedre - og tro på det.
Held og lykke dermed.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i psykiatri.
Sidst opdateret: 27.06.2016