Annonce

Er der blivende skade på min søns tænder?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Min søn på 10 måneder er faldet og slået sine fortænder. De er så nye at de ikke er kommet helt frem endnu, men han faldt forover ned i en bil, græd voldsomt og det blødte ud af munden.

Jeg kunne se det kom fra overmunden. Blødningen stoppede hurtigt og kan umiddelbart ikke se der er sket noget med de 2 små fortænder.

Mit spørgsmål, skal han undersøges for evt. skade på de 2 nye mælketænder og er de blivende i fare? Tænker de ikke er der endnu eller hvordan?

Han leger og er mega glad igen.

Hilsen en spørger

Mvh. en spørger

Svar:

Små børn er nysgerrige og er man uopmærksom et enkelt øjeblik kan det let gå galt.

Tandskader er dog meget hyppige hos børn.

Heldigvis er skade på mælketænderne som regel ikke alvorlige, det kan dog være et problem hvis en tand sidder løs eller anlæggene til de blivende tænder er påvirkede.

I alle tilfælde bør man kontakte tandlæge så man kan få en faglig vurdering og dokumentation for skaden som bør meddeles sit eget forsikringsselskab.

Med venlig hilsen

Ole-Victor Laursen-Wadschier

Læge, kommende speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 28.01.2017




Annonce