Annonce

Kan min halte give lyskebrok?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Jeg blev opereret i mit knæ for ca. et år siden pga. et fald ned af en stige. Jeg fik en alvorlig brusk skade og fik men på den måde at jeg stadig halter en del , og har meget svært ved at gå på trapper og at cykle mm.

Nu har jeg så fået lyskebrok, som jeg også lige er blevet opereret for.

Mit spørgsmål lyder så: kan man få lyskebrok af at halte, eller har det ingen sammenhæng?

Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

Hmm, det er svært at sige.

Lyskebrok opstår som følge af et forhøjet tryk i bughulen i kombination med en svækkelse af vævet omkring "lyske kanalen" Dette kan være medfødt, men kan også opstå senere i livet.

Det er beskrevet at brok kan opstå i forbindelse med hårdt, stående arbejde. Men om halten alene kan udløse en sådan belastning tør jeg ikke sige. Det skal i så fald være ret udtalt.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædi og idrætskirurgi

Sidst opdateret: 19.02.2017




Annonce