Hej Netdoktor.
Nu jeg har haft ondt i mit højre knæ i fire uger.
Det gør kun ondt, når jeg bøjer knæet og ligger noget ved akillessenen og presser akillessenen hårdt tilbage, mens jeg har bøjet knæet.
I den situation begynder det at gøre ondt, men jeg kan hoppe og danse rundt, jeg kan træne ben uden smerter, ligeså snart jeg gør det jeg nævnte foroven, så kan jeg mærke nogle smerter og det føles som om, at det er noget inde i knæet som driller.
Jeg har tidligere haft betændelse i knæet og har været på Ibuprofen kur, hvor det hjalp, men denne gang har det ikke hjulpet. Jeg håber I ville hjælpe lidt.
Mvh. en spørger
Kære spørger
Det lyder mere som om du har en "skade" på din muskulatur bag på benet.
Dine muskler hæfter jo nede på hælen som Achillessenen.
Når du laver den belastning du nævner, laver du en belastning op i muskulaturen.
Jeg vil da bestemt foreslå du afholder dig fra den belastning nogle uger, samt evt kontakter en fysioterapeut.
Med venlig hilsen
Hans Gad Johannsen
Speciallæge i ortopædi og idrætskirurgi
Sidst opdateret: 21.03.2017