Kære Netdoktor
Jeg var for 3-4 år siden til gynækologisk undersøgelse i forbindelse med kraftig menstruation og ønske om p-piller. Det var enormt smertefuldt men jeg gik ud fra jeg måtte have spændt eller været nervøs, gynækologen var heller ikke særlig venlig eller tålmodig så det hele var lidt ubehageligt. Jeg var dog ikke bange for at skulle have en ny så da jeg blev indkaldt til screening for livmoderhalskræft bestilte jeg straks en tid.
Igen gjorde det meget ondt, brændte og sved. Jeg spurgte om det var noget jeg gjorde, fordi jeg ikke kunne slappe af eller lignende og min læge sagde at jeg var rigtig god til at slappe af og hun ikke kunne se nogen grund til at det skulle gøre ondt. Jeg bad ende gennemføre undersøgelsen på trods af smerterne men hun ville ikke da det så ville være 'en dårlig oplevelse'. Jeg synes dog allerede det var en dårlig oplevelse og ville hellere have fået det overstået.
Hun sagde at vi skulle prøve igen om et halvt år. Det halve år er gået og nu er jeg bange for at skulle have foretaget undersøgelsen da det gjorde ondt sidste gang og jeg ikke ved hvor meget mere ondt det vil gøre denne gang hvis det skal gennemføres helt.
Jeg har læst om sygdommen 'vulvodyni' og synes det lyder som det jeg har.
Er der noget man kan gøre? F.eks. Blive bedøvet inden undersøgelsen? Er der nogle bestemte man skal kontakte for at få hjælp?
Jeg har læst om behandlingerne for vulvodyni og, hvis det er det jeg har, er jeg ikke interesseret i at gennemgå behandlingerne. Det generer mig ikke til daglig, jeg er stadig jomfru og har ingen planer om at skulle have sex i fremtiden, så jeg er ikke interesseret i at bruge lang tid og mange kræfter på at løse noget der kun er et problem i forbindelse med gynækologiske undersøgelser.
Kan man få diagnosen og få hjælp med f.eks bedøvelse ved gynækologiske undersøgelser uden at skulle gennemgå behandlingerne?
Jeg håber I kan hjælpe da jeg helst vil screenes men samtidig simpelthen ikke tør tage afsted igen.
Med venlig hilsen
En Spørger
Kære Spørger
Selv om en almindelig gynækologisk undersøgelse kan betragtes som ren rutine hos lægen, så er det bestemt ikke mange kvinder, der ikke kvier sig ved at skulle op på briksen. Men det er en god ting at få det gjort, når det nu skal være. Og almindeligvis er det ikke noget, der gør ondt, svier eller brænder.
Jeg går ud fra, at episoden hos gynækologen for 3-4 år siden var din første erfaring og rigtig dårlige oplevelse med underlivsundersøgelse, selv om du ikke mistede modet helt og altså var parat til at prøve igen. Men det tog åbenbart pippet fra både din læge og dig, og det var en rigtig skam.
Du har nu ventet et halvt år - på hvad må man spørge? - og situationen er formentlig helt uændret.
Det er klart, at du er bange for, at det skal gøre ondt igen, når du skal undersøges. Men det er klogt af dig, at du ikke bare står af. For jeg tror ikke, du får ro i sindet med hensyn til screeningen og celleprøven, hvis du ikke får det gjort. Jeg kan ikke give dig nogen sikker forklaring på, hvorfor det har været besværligt og smertefuldt de første to gange, du er blevet undersøgt. Vulvodyni - følsomme slimhinder og bindevæv i skridtet - som du selv er inde på og har læst om, er ikke mit første bud på en forklaring. Men måske er du lidt stram i skedeindgangen, hvilket du selv kan finde ud af ved at føle efter.
Du har ikke haft samleje, så måske skyldes stramningen en slimhindekant eller -ring omkring skedeindgangen. Det man kalder jomfruhinden.
En anden mulighed er, at du ved undersøgelsen kommer til at knibe sammen, så der ikke er plads til lægens finger eller instrument. Det er en meget almindelig og naturlig reaktion - men pokkers besværlig, når man skal have foretaget underlivsundersøgelse.
Det kan selvfølgelig også være en kombination af de forskellige muligheder.
En ny undersøgelse er nødvendig for at få en afklaring. Og du gruer lidt på forhånd!
Jeg synes, du skal tale med din læge først og fortælle hende, at du er bange for, at undersøgelsen igen vil blive en “dårlig oplevelse” og at du vil foreslå, at hun henviser dig til en erfaren gynækolog, som hun har tillid til vil kunne forstå problemet og give sig god tid til undersøgelsen. Altså ikke den samme gynækolog som første gang!
Jeg er sikker på, at hvis du får tillid til og tro på, at det kan lade sig gøre, så går det hele af sig selv. Og du går lettet og glad hjem fra gynækologen.
Jamen, hvad så hvis der er noget galt?
Det er der selvfølgelig ikke, men screeningen og celleprøven vil give dig vished.
ps: du taler om og spørger om “diagnose”. Det er der ikke noget med. Du fejler jo ikke noget!
Med venlig hilsen
Erik Fangel Poulsen,
speciallæge i kvindesygdomme
Sidst opdateret: 21.03.2017