Annonce

Jeg kæmper med smerter i mit knæ.

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Jeg har kæmpet med mit knæ i noget tid nu.

Det startede med ekstrem smerte, på indersiden af knæet, ydersiden og lige under knæskallen, som kom og gik lidt som det passede.

Jeg er ikke tideligere faldet, og slået knæet så voldsomt, at der skete noget. Nå, jeg går så til lægen efter et år ca, og de sender mig videre til en MR scanning.

Den viser jeg har en stor væskeansamling over knæskallen. Men de kan ikke se at det ellers skulle fejle noget, på denne scanning. Jeg får at vide jeg skal gå til fys i 3 mdr. Og hvis det ikke er forbedret, skal jeg komme tilbage. (Til idrætsklinikken) problemet er så bare, at siden da er det kun blevet værre.

Jeg træner uden vægt på, cykler, og passer på det ikke bliver overbelastet! Men jeg har så ondt, specielt når jeg kommer hjem og det får ro.

Hvad kan det være? Når de på MR scanningen ikke kunne se andet galt end væske? Der skal lige tilføjes de fortalte jeg har skæve knæskaller, og han hurtigt nævnte det kunne have noget med det at gøre. Hvad ville man gøre ved det?

Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

Det kunne godt lyde lidt som om du har en "forkert belastning" på din knæskal.

En sådan belastning kan godt give mange smerter i knæet. Det er bare ikke så ofte det direkte giver en "stor væskeansamling". Men nu ved jeg jo ikke præcis hvad der menes med "stor" i denne sammenhæng. Nogle få kan også have gavn af et indlæg i skoene.

En "blank" MR scanning er ikke 100 % garanti for at der ikke er en skade i knæet- men tæt på.

Hvis man virkelig følger et planlagt træningsprogram og man ikke har effekt efter flere måneder, er det rimeligt at få en fornyet vurdering af knæet.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædi og idrætskirurgi

Sidst opdateret: 26.04.2017




Annonce