OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Hej Netdoktor.
For 11 dage siden faldt jeg med al vægt på min albue, da vi havde idræt og spurtede udenfor. Den hævede med det samme og der kom et meget stort blå mærke.
2 dage efter når man mærkede på albuen og tog fat i huden, føltes det helt ru indeni. Her 11 dage efter har jeg stadig ondt i albuen og kan ikke ligge vægt på.
Det er hævet og varmt lige under albueknoglen. Jeg kan egentlig bruge den normalt, men som sagt ikke ligge vægt på den eller vil helst ikke have, at folk rører ved den. Har selvfølgelig googlet og set at symptomerne kunne tyde på betændelse i slimsækken.
Jeg spiller til dagligt håndbold. Ved ikke om jeg skal tage til egen læge nu her, da der nu er gået så lang tid. Eller hvis det er betændelse i slimsækken, om der så er noget man kan gøre ved det?
Mvh. en spørger
Kære spørger
Det kunne godt lyde som om det er din slimsæk der er irriteret/hævet. Man kalder det "betændelse i slimsækken", men i virkeligheden er der tale om en "inflammation"/irritation.
Når din slimsæk bliver overbelastet, f.eks. ved et slag , kan den blive "irriteret" og begynde at producere væske og hæve op. Dette kan godt være ret ømt/irriterende.
Behandlingen er som regel at aflaste albuen. Evt. tage noget antiinflammatorisk medicin (NSAID): Behandlingsmæssig kan man vælge at "immobilisere" din albue, f.eks. med en gipsskinne, man kan også i nogle tilfælde give en blokade. Men, som du beskriver din situation tror jeg du kan nøjes med at aflaste albuen lidt, og så vil det nok falde til ro.
Med venlig hilsen
Hans Gad Johannsen
Speciallæge i ortopædi og idrætskirurgi
Sidst opdateret: 30.11.-0001