Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Min næse er skæv efter et uheld, skal jeg gøre noget?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

I torsdags til håndbold slog jeg min næse ret voldsomt. en anden pige løb direkte ind i mig og jeg fik med det samme meget voldsom næseblod.

Min træner og jeg kunne med det samme se at den var skæv og jeg kunne også selv se at den ikke så ud som før skaden.

Her et par døgn efter skaden skete er jeg blevet blå på næse og under øjnene.min næse er også hævet. Når jeg mærker på den er det som om at min næseryg sidder mere til den ene side.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, da vi har været til lægevagten, men den var for hævet til at de kunne sige noget. Hvad tror i der kan være sket?


Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

Du skal enten kontakte en øre- næse- halslæge. Man skal ikke have henvisning til dette, du kan blot ringe og forklare problemet og få en tid. Eller kontakte din egen læge og få en henvisning til sygehuset mhp kontrol hos øre-næse-halslægerne der.

Du skal ikke vente for længe da, den måske (kun måske) skal sættes lidt på plads hvis den er blevet skæv.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædi og idrætskirurgi

Sidst opdateret: 30.11.-0001




Annonce