Hej Netdoktor.
Det drejer sig om min højre pegefinger, den jeg bruger i forbindelse med computermusen. Jeg spiller meget computer, og til tider i lange perioder.
Det yderste led, den del der er i kontakt med musen når jeg klikker. Den er meget følsomt, og der kommer nogle blide stik i ledet ind i mellem. Jeg har prøvet det tidligere, hvis jeg fortsætter med intensiv brug af computermusen, så bliver stik smerterne markant værre.
Det går roligt væk hvis jeg begrænser brugen af musen.
Men jeg kunne godt tænke mig at få bekæmpet problemet, da det ikke hjælper blot at sige "så stop brugen af det". Jeg arbejder ved computer, studere ved computer, og bruger den også i min fritid.
Når det er værst, så er det som en smerte der pulser i fingeren. Det varer i et par sekunder, og så er der pause. Hvor hurtigt det så kommer igen, variere fra gang til gang. Samtidig når problemet er værst, aktiveres det ikke kun i forbindelse med musen, men også hvis jeg er ude at handle.
Hilsen
En spørger
Kære spørger
Som udgangspunkt er der ikke så meget andet at sige, end at du må ændre din belastning på din finger.
Der er jo næppe tvivl om du laver en irritation af dit led, evt. af bøjesenen til leddet.
Har du prøvet om du f.eks. kan bruge den anden hånd til musen ind imellem? Det er faktisk ikke så svært med lidt træning.
Har du prøvet med en anden type mus? Det kunne give en lidt anden belastning og måske hjælpe.
Mvh
Hans Gad
Speciallæge i ortopædkirurgi
Sidst opdateret: 25.11.2017