Tak for dit spørgsmål.
Det menneskelige (humane) insulin-molekyler er bygget op af en lang række aminosyre. Når det humane insulin-molekyle optræder i en opløsning, som for eksempel i Actrapid, danner molekylerne et krystal, der består af flere insulinmolekyler. Når Actrapid så injiceres i underhuden sker der først det, at insulinkrystallerne skal opløses, således at det enkelte (monomere) insulin-molekyle kan optages i blodcirkulationen.
Indenfor de sidste år er der nu kommet to nye insulin-præparater på markedet, nemlig Humalog og NovoRapid. Begge disse præparater er monomer-insuliner, hvilket vil sige, at de ikke er i en krystallinsk opløsning. Dette betyder, at insulinet optages væsentligt hurtigere efter injektion, da de enkelte insulinmolekyler allerede er opløste i selve
insulin-opløsningen. Grunden til at dette er muligt er, at man har ændret på nogle af aminosyrerne i insulinmolekylet. Hverken Humalog eller NovoRapid er således identisk med det humane insulinmolekyle. Om dette har en betydning, vides ikke med sikkerhed endnu - men de fleste mener, at der ikke er nogen fare ved at bruge Humalog eller NovoRapid i forhold til at bruge human insulin (for eksempel Actrapid). Insulin har udover effekten på blodsukkeret også en effekt på for eksempel vækst via nogle andre receptorer (IGF-1 receptorer) end dem, der bruges til den blodsukkersænkende effekt. Det har vist sig, at Humalog binder sig lidt kraftigere til IGF-1 receptorerne. Nogle mener, at dette ikke er så gunstigt, medens andre mener at det er uden betydning.
Du spørger om der er forskel mellem Humalog og NovoRapid. Det er der ikke i væsentlig grad, når man taler om den blodsukkersænkende effekt. Begge præparater virker en hel del hurtigere end vanligt hurtigtvirkende insulin.
Dette har bla. den uheldige betydning, at nogle patienter ikke kan nøjes med for eksempel Humalog til måltiderne og langtsomtvirkende til natten, da de simpelthen kommer i insulin-underskud op til deres frokost og aftensmåltid.
En del patienter er derfor nødsaget til at tage langtsomtvirkende insulin såvel aften som morgen for at dække dette underskud. Når insulinet virker så hurtigt som det gør, betyder det også generelt, at der er en mindre sandsynlighed for at blodsukkeret bliver meget højt lige efter måltidet og samtidigt en mindre sandsynlighed for at blodsukkeret bliver for lavt før det næste måltid (jo snarere tværtimod i henhold til ovenstående).
I de store undersøgelser der indtil nu er lavet, har man ikke kunnet observere en væsentligt lavere sladderblodprøve, hvis man for eksempel sammenligner med almindeligt hurtigtvirkende insulin, men man har kunnet se en lidt nedsat tendens til for lave blodsukkerværdier.
Du spørger hvilket præparat, der er bedst undersøgt på nuværende tidspunkt, og der må man sige, at det er Humalog, af den simple grund, at dette præparat har været længere tid på markedet end NovoRapid.
Jeg har set en del patienter der i forbindelse med omstilling fra for eksempel Actrapid til et af de nye præparater, har fået en bedre regulation lige efter de har ændret præparat, men en del af disse patienter er så efter et stykke tid faldet tilbage i deres tidligere høje sladderblodsukker.
Moralen er vel, at når man prøver noget nyt, er man mere fokuseret på hvordan det går og man gør automatisk en større indsats, men i det øjeblik man igen lever normalt bliver sygdommen igen vanskelig at styre.
Held og lykke med din nye behandling, hvis du skulle beslutte dig for at ændre insulin-præparat.
Med venlig hilsen
Jan Erik Henriksen, speciallæge i hormonsygdomme