Insulin

Hvad er insulin 

Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen, og som herfra sendes ud til blodbanen og videre til kroppens væv og organer. 

Når man spiser kulhydrater (f.eks. sukker, mel m.m)  omdannes  det i kroppen til glukose, som går i blodbanen og bliver til blodsukker. Når blodsukkeret stiger, sender bugspytkirtlen insulin ud i blodbanen, som hjælper cellerne i kroppen til at optage glukosen/ sukkeret, så cellerne får energi og samtidig stabiliseres blodsukkeret, så det ikke bliver for højt. 

Regulering af insulin

Bugspytkirtlen regulerer frigørelsen af insulin, således at insulin mængden tilpasses blodsukkeret: Når blodsukkeret er højt, frigøres mere insulin. Når blodsukkeret er lavt frigøres mindre insulin. Derved bliver blodsukkeret hverken for højt eller for lavt.

Risiko ved for højt og for lavt blodsukker

• For højt blodsukker over længere tid, kan være farligt, da for meget glukose i blodbanen kan gøre skade på organer. Deraf ses følgesygdomme til diabetes.
• For lavt blodsukker er også farligt, da det kan føre til hypoglykæmi og insulinføling. Derfor er det vigtigt at have de rette insulinmængder i blodet.

Hvis  bugspytkirtlen ikke fungerer og sender de rette insulinmængder ud (som ved diabetes), kan man regulere sit insulin niveau ved hjælp af medicinsk behandling og/ eller  livsstilsændringer.  

Hvorfor bliver man behandlet med insulin?

Der kan være flere grunde til, at man bliver behandlet med insulin. De typiske ses ved;

• bugspytkirtlen ikke laver tilstrækkeligt insulin, som det hovedsageligt ses ved type 1 diabetes 

eller 

• kroppens celler ikke reagerer tilstrækkeligt på det insulin bugspytkirtlen laver, som det hovedsageligt ses ved type 2 diabetes . Dette i højere eller mindre grad og kaldes også insulinfølsomhed eller insulinresistens. 

Insulinfølsomhed 

Insulinfølsomheden er et udtryk for, hvordan kroppens celler reagerer på insulin. Altså hvor meget insulin der skal til for at sænke blodsukkeret.

Nedsat insulinfølsomhed (insulinresistens) er en tilstand, hvor kroppens celler er blevet mindre følsomme over for virkningen af insulin. Dvs. at insulinen ikke kan komme ind i cellerne, og dermed ikke kan yde den energi cellerne har brug for.

Der er mange ting som spiller ind på insulinfølsomheden:

Overvægt, lav fysisk aktivitet og inflammation kan nedsætte følsomheden for insulin negativt. I værste tilfælde kan det føre til insulinresistens.

Derimod er motion meget effektivt til at øge insulinfølsomheden, i helt op til 72 timer.

Læs mere: Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 

Læs mere om diabetes og insulin her: Diabetes - årsager og typer