| Skade/symptomer får personen til at søge læge |
• Tørst • Stor urinproduktion • VægttabPersoner der har søskende eller forældre med sukkersyge, er overvægtige eller har haft sukkersyge i forbindelse med graviditet bør bede om at blive undersøgt for sukkersyge.Personer, der lider af følgende sygdomme, bør undersøges for sukkersyge:• Hjertesygdom • Forhøjet blodtryk • Forhøjet kolesterol • Har haft en blodprop i hjernen • Åreforkalkning • Fodsår • Hyppige infektionerVentetid:Patienten kommer til, så snart der er tid hos egen læge |
Patienten bestiller en tid hos lægenPatienten/egen læge |
| Klinisk diagnose |
Hvis patienten har klare symptomer på sukkersyge, er det nok bare at måle et forhøjet blodsukker, der ligger over den diagnostiske værdi for sukkesyge.Hvis der kun er svage symptomer eller usikkerhed, skal der måles 2 blodsukre på fastende mave.Så snart diagnosen er stillet bør man starte behandling og kontroller.Ventetid:Lægen kan måle blodsukkeret med det samme. |
Praktiserende læge |
| Behandling |
Motion, kost og vægttab er oftest den behandling, man starter med ved type 2 sukkersyge.Hvis omlægning af livsstilen ikke er nok til at få en velbehandlet sukkersyge er man nødt til at begynde på tabletbehandling og/eller insulin.De fleste personer skal have hjælp til at lægge deres kost- og motionsvaner om. Derfor kan lægen henvise patienten til diætist og/eller diabetesskole ved sygehuset. Rygestop er også vigtigt.Patientens egen læge vil stå for det meste af behandlingen og også hjælpe patienten med at lære at måle blodsukker og udfylde en diabetesdagbog (Den er patientens bog til at skrive sin behandling og blodsukkeret ned i. Men den fungerer også som kommunikationsmiddel mellem behandlerne. Bogen medbringes derfor til alle konsultationer. I dagbogen noteres aftalte behandlingsmål, blodsukkere og kontrolmålinger) Ventetid:Henvisningen til diætist eller diabetesskolen kan skrives og sendes, så snart diagnosen sukkersyge er stillet. |
|
| Undervisning ved diætist/diabetes-skole |
Henvisningen læses igennem en af de nærmeste hverdage. Der bookes tider til samtaler og evt. undersøgelser.Her kan man få undervisning i sygdommen sukkersyge. Lærer at måle sit blodsukker og styre sin behandling. Desuden får man råd og hjælp til at omlægge sin livsstil.Ventetid:Patienten kan forvente et brev med mødetid eller et brev med forventet ventetid Almindeligvis afsluttes forløbet efter 3-6 måneder. |
Sygehuslæge/ sygeplejerske/ diætist. |
| Kontrol |
Patienter med type 2 sukkersyge har ofte haft forhøjet blodsukker flere år inden diagnosen stilles og bør derfor allerede på diagnosetidspunktet undersøges for komplikationer. Sukkersygekontrollen består af rutinebesøg hver 3.-6. måned og årskontrol hvert år samt eventuelt kontrol på det lokale sygehus hver 2.-3. år.Ventetid:Kontrollerne starter så snart diagnosen sukkersyge er stillet og fortsætter resten af livet. Ca. hver 3 mdr. og desuden besøg ved øjenlæge etc. |
Egen læge.Praktiserende læge/Sekretær |
| Rutinekontrol ved sin egen læge med 3-6 måneders mellemrum |
Patienten får taget blodprøver og urinen undersøges. Blodtryk og vægt kontrolleres. Hjemmeblodsukkermålingerne kontrolleres. Der snakkes om livsstil. Opfølgning på aftalte mål fra tidligere besøg. Justering af den medicinske behandling. Diabetesdagbogen ajourføres.Ventetid:Patienten og lægen aftaler kontrol fra gang til gang |
Sygeplejerske/ læge |
| Årskontrol hos egen læge |
Der laves det sammen som ved rutinekontrol. Derudover kontrol af hjerte og nyrer. Fødderne undersøges for blodtilførsel og følesans. Der snakkes om evt. senkomplikationer til sygdommen. Nye behandlingsmål for det næste år fastlægges. |
Sygeplejerske/ læge |
| Sygehuskontrol |
Hvis der tilkommer komplikationer eller sukkersygen ikke er velreguleret trods behandling.Ventetid:Patienten modtager et brev med tidspunkt for undersøgelse |
Praktiserende læge henviser patienten |
| Komplikationer: Øjne |
Sukkersyge kan give øjenskader. En sukkersygepatient skal ses af en øjenlæge med ca. 1-2 års intervaller. Den praktiserende læge sender en henvisning, når sygdommen diagnosticeres.Øjenlægen indkalder patienten og rutinemæssig kontrol aftales med patienten |
Praktiserende læge/øjenlæge |
| Nerver |
Sukkersyge kan skade nerverne i kroppen. Det kan give problemer som smerter, nedsat følesans eller fx kontrol af vandladning.Patientens følesans tjekkes ved hver årskontrol. |
|
| Karsygdomme |
Sukkersyge øger risikoen for åreforkalkning. Ved nedsat blodforsyning til og/eller nedsat følesans i fødderne øges risikoen for fodsår. Fodsår kan føre til amputation i sidste ende.Patientens blodforsyning tjekkes ved hver årskontrol. |
Praktiserende læge/ Fodterapeut |
| Hjerte/kar sygdomme |
Pga. den øgede risiko for åreforkalkning har patienter med sukkersyge øget risiko for at få blodprop i hjertet eller hjernen. Højt kolesteroltal øger risikoen og det bør derfor ligge lavt. Ellers er der behov for kolesterolsænkende medicin.Kolesterolsænkende medicin startes 3-4 måneder efter diagnosen er stillet hvis ikke med kost og motion alene for kolesterolet ned. Kolesterol og hjerterkardiogram tjekkes ved hver årskontrol. |
|
| Nyrerne |
Sukkersyge kan give nyreskade med tiden.Nyrerne tjekkes ved hver rutine og årskontrol. |
|
| Blodtrykket |
Blodtrykket skal ligge lavt. Dette sænker risikoen for blodpropper, øjen- og nyreskader.Blodtrykket tjekkes ved hver rutinekontrol. |
|