Ventelister og frit valg af sygehus

Hvor længe bør jeg vente?

Danskere bør ikke vente mere end en måned på en nødvendig behandling eller operation. Dette var målsætningen, da reglerne om frit udvidet valg af sygehus blev lanceret for nogle år tilbage.

Men virkelighedens verden kunne ikke helt honorere politikernes ønske, og i dag er fristen ofte enten suspenderet, eller også gælder der en undtagelse.

Til gengæld er der per 1. september 2013 indført en 30 dages udredningsgaranti. Denne garanti indebærer, at alle har ret til at blive udredt (diagnosticeret) inden for 30 dage, eller hvis dette er umuligt, at der laves en handlingsplan for det videre forløb.

For at kunne klare denne opgave har sygehusvæsenet indgået aftaler med en række privathospitaler, som kan bistå ved behov. For så vidt angår behandlingsgaranti, har man stadigfastholdt de maksimale ventetiderpå mellem 2 og 4 uger for forskellige behandlinger af livstruende kræft – og hjertesygdomme. Læs mere her.

Sundhedsministeriet udtaler dog om disse ventetider, at ” de er generelle og dermed ikke et udtryk for, hvor længe den enkelte patient helt konkret kan tåle at vente.” Læs mere her.

De faktiske ventetider inden for det konkrete område må man derfor tjekke på www.ventetid.dk - der er en hjemmeside under Sundhedsstyrelsen. Her kan man se, at på kræftområdet formår sygehusene at holde de 4 ugers ventetid (altså tiden fra diagnose stilles, og til man kommer til behandling)

Det skal tilføjes, at kniber det med at finde et sygehus, som har den nødvendige ekspertise, kan man bede ens eget sygehus om at kontakte Sundhedsstyrelsen med henblik på at finde et tilbud eventuelt i udlandet.

Det kan i det hele taget være en god idé at sætte sig ind i reglerne om frit valg og behandlingsgaranti, hvis du vil være sikker på at få den behandling, du har krav på. Og under alle omstændigheder at se efter hvor længe du skal vente ved dit nærmeste sygehus på www.ventetid.dk og sygehusvalg.dk

Hvornår kan jeg frit vælge sygehus?

Alle danskere, der skal behandles på et sygehus, kan frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og en række private specialsygehuse.

Kan det valgte sygehus, eller dét sygehus lægen henviser til, ikke behandle inden for en overskuelig tid, kan man vælge et godkendt privathospital eller et hospital i udlandet.

På www.sundhedskvalitet.dk kan man danne sig et overblik over, hvilke sygehuse der er i Danmark.

Det sygehus, du vælger, har kun ret til at afvise dig, hvis der i forvejen er meget lang ventetid.

Det fri sygehusvalg kan ikke håndhæves i akutte situationer, hvor du indlægges med ambulance, eller hvor du som patient er til skade for dig selv.

Udvidet frit sygehusvalg

Kan du ikke komme til på det valgte sygehus inden for én måned, har du såkaldt ”udvidet frit sygehusvalg.” Det vil sige en ret til at få behandling på et privat hospital eller i udlandet.

Det udvidede fri sygehusvalg træder først i kraft efter to månederfor de personer, som skal til behandling for en psykiatrisk lidelse.

Vil du udnytte det udvidede sygehusvalg og opsøge behandling i udlandet eller hos privatklinikker herhjemme - kan du kun søge hen til ”aftalehospitaler” (hvis det offentlige skal betale for det). Det vil sige danske privathospitaler og hospitaler i udlandet, som har en særlig aftale med regionerne om det.

Man skal have en henvisning fra sygehuset i hjemregionen med i hånden. Det er en betingelse, at ventetiden på ”aftalehospitalet”, ikke er længere end ventetiden på din hjemregions sygehuse eller de sygehuse, regionen samarbejder med.

Undtagelser

På en række områder kan man ikke straks søge private eller udenlandske alternativer på det offentliges regning, når ventetiden overskriver 1 måned. Det udvidede fri sygehusvalg gælder således ikke , hvis man skal have:

• organtransplantation

• sterilisation

• fertilitetsbehandling

• refertilisationsbehandling

• høreapparatbehandling

• kosmetisk behandling

• kønsskifteoperation

• psykiatrisk behandling

• ophold på rekonvalescenthjem

• eksperimentel eller alternativ behandling.

For at hindre, at en gruppe psykisk syge børn og unge rammes af lange ventetider i det offentlige, kan de få behandling på private klinikker og privathospitaler i stedet. Betingelsen er, at ventetiden i det offentlige psykiatriske system overstiger to måneder.

Det udvidede fri valg gælder heller ikke , hvis:

• ens diagnose er for uklar til, at sygehuset i hjemregionen kan bedømme, om et aftalehospital kan foretage den nødvendige undersøgelse og behandling. Så må man vente på at få en klar diagnose fra det 1. sygehus, men dét må heller ikke tage mere end 1 måned, ellers kan du alligevel kræve henvisning til privat alternativ eller udenlandsk sygehus.

• 1 månedsfristen overskrides, fordi patienten selv ønsker at udsætte behandlingen.

I tvivl?

Spørg Patientkontoret på sygehuset i regionen, hvis du er i tvivl. Her kan man også rette sin klage, hvis der er for lang ventetid.

Region Hovedstaden:

Regionsgården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 20 57 17

Amager Hospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 34 30 26

Bispebjerg Hospital . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 31 22 05

Bornholms Hospital . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 90 97 08

Frederiksberg Hospital . . . . . . . . . . . . . . . 38 16 30 87

Gentofte Hospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 77 30 22

Glostrup Hospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 66 66 36

Herlev Hospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 88 40 16

Hvidovre Hospital . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 38 66 66 42

Rigshospitalet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 45 55 90

Frederikssund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 29 52 37

Helsingør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 29 22 89

Hillerød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 29 30 24

Region Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 15 50 01

Region Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 64 80 10

Region Midtjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 41 04 44

Region Syddanmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 63 14 90

Garanti til kræft- og hjertepatienter

Patienter med livstruende kræft og hjertesygdomme har en særlig adgang til at vælge sygehus. Her gælder nogle særlige ”maksimale ventetider”, typisk to uger på en operation.

Det skal gå særlig stærkt hvis du har:

• Kræft og modermærkekræft (dog ikke hudkræft og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation)

• Åreforkalkning i en bestemt kranspulsåre (Iskæmisk hjertesygdom, hvor der er påvist venstre hovedstammesygdom)

• Hjertekramper som følge af forkalkning i hjertets kranspulsårer (ustabil angina pectoris)

• Hjertekramper umiddelbart efter blodprop i hjertet. (angina pectoris-smerter efter akut myokardieinfarkt)

Den hurtige behandling af hjertesygdomme gælder kun, hvis et indgreb kan forbedre situationen. Mener lægen, at sygdommen er meget akut, skal lægen tage initiativ til, at behandling tilbydes hurtigere. Det er regionen, der har ansvaret for, at ventetiderne ikke bliver for lange.

Patienten kan sætte garantien ud af kraft

Man har ikke garanti for hurtig behandling, hvis det drejer sig om alternativ behandling eller behandling, der har karakter af forsøg eller forskning.

Man kan også selv være med til at sætte garantien ud af kraft. Hvis patienten siger nej til en tilbudt behandlingsdato af private årsager. Så har sygehuset ikke pligt til at give et nyt behandlingstilbud inden for den særlig korte frist. Sygehuset skal dog tilbyde behandling hurtigst muligt.

Sådan finder man et andet sygehus

I indkaldelsesbrevet fra det sygehus, man er henvist til, vil der stå, hvilke muligheder man har for selv at vælge sygehus og om ventetiderne.

I nogle tilfælde kan det sygehus, man er henvist til, ikke overholde fristen, og sygehuset skal så henvise til et andet sygehus (offentligt eller privat) eller et sygehus i udlandet.

Lykkes det ikke for sygehuset at finde et alternativ, der kan behandle inden for de maksimale ventetider på 2 eller 4 uger, skal sygehuset – hvis patientens ønsker det - kontakte Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen skal da forsøge at finde en behandling her i Danmark, eller i udlandet, inden for de maksimale ventetider. Kan styrelsen heller ikke finde et behandlingssted hverken i udlandet eller i den private hospitalssektor– men kan patienten selv finde ét - kan patienten få en henvisning til dette tilbud. Men dét skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Patientens hjemregion står for kontakten til sygehuset i udlandet. Regionen kontakter det udenlandske sygehus, videregiver relevante journaloplysninger og sørger for din transport, dit ophold og eventuel tolkning mv. Hjemregionen betaler udgifterne til behandling, transport og det nødvendige ophold. Har Sundhedsstyrelsen været ind over sagen og godkendt henvisningen til et privat sygehus, kan patienten få dækket udgifter svarende til, hvad en tilsvarende behandling koster på et offentligt dansk sygehus.

Vil du vide mere?