Annonce

Biologisk behandling af psoriasis

Hvad er biologiske lægemidler?

Biologiske lægemidler repræsenterer en nyere behandlingsstrategi for psoriasis. Kemisk set er biologiske lægemidler proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer. Proteinerne virker som antistoffer ved at hæmme de processer, som aktiverer cellerne i kroppen, der er med til at udvikle psoriasis.

Cellerne i hud, der er angrebet af psoriasis, deler sig seks til syv gange hurtigere end i normal hud. Man har derfor i mange år troet, at årsagen til psoriasis skulle findes i hudens celler.

De senere årtiers molekylærbiologiske forskning har imidlertid afsløret, at årsagen skal findes i immunsystemet som er "overaktivt". Denne viden har ført til intensiv forskning efter nye behandlingsmidler, som sikrer mere målrettet behandling med bedre effekt og færre bivirkninger.

Hvordan virker biologiske lægemidler?

De biologiske lægemidler virker ved at blokere de signaler, der er aktiveret under udviklingen af psoriasis. Det vil sige, at der ikke kommer "overaktive" immunceller ud i huden, som dermed heller ikke kan medvirke til at stimulere hudcellerne til en øget deling.

Det enestående ved de nye biologiske lægemidler er, at kroppens raske celler og immunforsvar kun bliver påvirket i begrænset omfang.

Hvor gives de biologiske lægemidler?

I Danmark har Danske Regioner besluttet, at de biologiske lægemidler langt overvejende gives på de dermatologiske afdelinger på hospitalerne.

For alle de biologiske lægemidler gælder det, at patienterne skal opfylde en række betingelser for at kunne få tilbudt de biologiske lægemidler.

Hvilken baggrund er der for udvikling af de biologiske lægemidler?

De lidt ældre systemiske behandlinger af psoriasis (eksempelvis methotrexat og ciclosporin) der anvendes i behandlingen af psoriasis har ikke været udviklet specifikt til psoriasis, men er ofte introduceret ved et tilfælde.

Disse systemiske lægemidler virker generelt dæmpende på immunsystemet og kan være forbundet med en række mere eller mindre generende bivirkninger. Desuden kan der ved langtidsbehandling være risiko for, at de indre organer bliver påvirket, for eksempel kan methotrexat give leverpåvirkning og ciclosporin kan give nyrepåvirkning og forhøjet blodtryk.

Der har således i mange år været et stort behov og ønske om at udvikle nye lægemidler specifikt rettet mod sygdomsårsagen og med færre bivirkninger end de eksisterende behandlinger. Dette er lykkedes med de biologiske lægemidler.

Hvilke biologiske lægemidler findes der?

Adskillige biologiske lægemidler er i brug, mens andre endnu er under udvikling eller under afprøvning rundt om i verden.

Nedenfor er der en liste over de biologiske præparater, som i øjeblikket er godkendt i Danmark til behandling af moderat/svær psoriasis. Nogle af disse præparater er også virksomme mod psoriasisgigt.

Det gælder for alle stofferne, at de med fordel kan anvendes i kombination med methotrexat ved behandling af psoriasisgigt.

Efterhånden som de biologiske lægemidler har været på markedet i en årrække udløber patenterne, og der kommer såkaldte biosimilære lægemidler på markedet, der ikke er helt identiske, men ligner de originale lægemidler så meget, at der ikke kan ses forskel på behandlingen. Fordelen med disse er, at prisen på dem er lavere.

Biologiske lægemidler:

TNF-alphahæmmere: TNF-alfa er et signalstof i huden, der har betydning både for den normale funktion af huden og for den række af begivenheder, der starter inflammatoriske processer ved psoriasis. Når en TNF-alphahæmmer binder sig til TNF-alfa bliver signalstoffet inaktivt og dette kan medføre en dæmpning af den inflammatoriske proces. Alle TNF-alphahæmmere kan også anvendes til behandling af psoriasisgigt.

  • Etanercept
  • Infliximab
  • Adalimumab
  • Certolizumab pegol

IL17-hæmmere: IL17 er et signalstof som er medvirkende til at udvikle psoriasis. IL17-hæmmerne virker ved at blokere dette signalstof. Secukinumab og Ixekizumab kan også anvendes i behandlingen af psoriasisgigt.

  • Secukinumab
  • Ixekizumab
  • Brodalumab

IL23-hæmmere: IL23 er et signalstof som udgør en nyttig del af vores immunforsvar, men kan også medvirke til udvikling af psoriasis. Disse stoffer er blandt de nyeste biologiske præparater og har i studier vist sig meget effektive

  • Risankizumab
  • Guselkumab
  • Tildrakizumab

IL12/23 hæmmere IL12 og IL23 er signalstoffer udgør en nyttig del af vores immunforsvar, men kan også medvirke til udvikling af psoriasis. Ustekinumab er det eneste biologiske lægemiddel som blokerer begge disse molekyler. Stoffet kan også anvendes i behandlingen af psoriasisgigt.

  • Ustekinumab

Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man tager biologiske lægemidler?

Alle de biologiske lægemidler kan sløre symptomerne på en infektion. Derfor vil man før behandling sikre sig, at patienten ikke har aktiv eller hvilende tuberkulose.

Operation: Ved visse operationer er der øget risiko for infektion. Derfor skal man altid kontakte hudlægen forud for planlagt operation med henblik på eventuel behandlingspause. Vaccine: For alle de biologiske lægemidler gælder det, at der kan vaccineres med ikke-levende vacciner, herunder influenzavaccine og vaccine for COVID-19. Af sikkerhedsmæssige årsager må man dog IKKE vaccineres med levende vacciner.

Gravide og ammende: De biologiske lægemidler er ikke godkendt til gravide og ammende, og må som sådan ikke anvendes. Det kan dog være nødvendigt såfremt patienternes psoriasis er vanskelig at styre uden behandlingen. Hidtil har forskning ikke vist sig nogen påvirkning af fosteret hos gravide, der har været behandlet med biologiske lægemidler.

Hvordan tager man biologiske lægemidler?

De biologiske lægemidler skal tages som indsprøjtning enten i huden (subkutant), i en muskel (intramuskulært) eller direkte i en blodåre (intravenøst). Det skyldes, at lægemidlerne består af proteiner, og derfor vil blive nedbrudt i mave-tarmkanalen, hvis de indtages i tabletform.

Hvilke bivirkninger er der ved at anvende biologiske lægemidler?

De biologiske lægemidler dæmper immunforsvaret en smule og øger derfor risikoen for infektioner – især i de øvre luftveje. Af øvrige bivirkninger kan nævnes hovedpine, kvalme og feber. Ydermere er der for IL17-hæmmere øget risiko for infektion med gærsvamp. Som regel aftager ovenstående bivirkninger dog efter de første par doseringer.

Før behandling sikrer lægen sig, at patienten ikke har aktiv eller hvilende tuberkulose, leverbetændelse eller anden form for kronisk sygdom.

Læs mere om PSORIASIS

Sidst opdateret: 17.08.2021

Medicin som kan anvendes

Annonce