Graviditetsdiabetes (Gestationel diabetes)

Hvad er graviditetsdiabetes?

Med hensyn til diabetes og graviditet er det vigtigt at skelne mellem kvinder, der allerede har diabetes før, de bliver gravide (prægestationel diabetes), og kvinder, der udvikler diabetes under graviditeten (graviditetsdiabetes).

Her beskriver vi graviditetsdiabetes, da kvinder med kendt diabetes før graviditeten allerede er i behandling for deres diabetes.

Læs mere: 12 tidlige tegn på graviditet

Hvem får graviditetsdiabetes?

Graviditetsdiabetes udvikles hos cirka 3-4 procent af alle gravide. I Europa screener man de gravide, som har en kendt forhøjet risiko for at udvikle diabetes under graviditeten. Følgende grupper af kvinder har forhøjet risiko for at udvikle graviditetsdiabetes:

1. Gravide med sukker i urinen.
2. Gravide der har haft graviditetsdiabetes under en tidligere graviditet.
3. Gravide med mere end 20 procents overvægt (BMI > 27 kg/m2).
4. Gravide med diabetes i den nærmeste familie.
5. Gravide som tidligere har født et barn over 4.500 gram.
6. Kendt PCOS (polycystisk ovarie syndrom)

Beregn dit BMI

Screeningen foregår i Danmark ud fra følgende retningslinjer:

I 1. og 2. trimester undersøges:

• kvinder med tidligere diabetes under graviditet samt
• kvinder med sukker i urinen og
• kvinder med mindst to risikofaktorer (risikogruppe 3, 4, 5 og 6)

I 28.-32. svangerskabsuge undersøges følgende:

• Kvinder med kun en risikofaktor (risikogruppe 3, 4, 5 og 6)
• Kvinder der venter mere end et barn
• Kvinder der blev undersøgt tidligere i graviditeten, men hvor testen var negativ.

Som regel optræder graviditetsdiabetes i en mild form og forsvinder igen efter fødslen. Hvis man har haft diabetes under graviditeten, har man stærkt øget risiko for at udvikle diabetes senere i livet, og den diabetes, man udvikler, er oftest type 2-diabetes.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt, at du overholder din diæt og den medicin, som er blevet ordineret af lægen. Du skal også lære at måle dit blodsukker , så du er i stand til at vurdere, om diabetes er behandlet godt nok. Du skal regelmæssigt (cirka en gang årligt) efter graviditeten have undersøgt, om du skulle have udviklet diabetes igen.

Både mor og barn har brug for ekspertbistand før, under og efter fødslen. Dette sker ved et samarbejde mellem dig, en obstetriker (fødselslæge), en læge med forstand på diabetes og en børnelæge. Du kan nedsætte risikoen for at udvikle diabetes senere i livet ved at undgå overvægt , spise sundt og dyrke regelmæssig motion.

Læs mere: Sådan måler du dit blodsukker

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Screening for graviditetsdiabetes foretages i kvinder som anført ovenfor ved udførelse af en sukkerbelastningstest (også kaldet oral glukose tolerance test (OGTT)). Ved denne test drikker den gravide 75 gram sukker opløst i vand, og der måles blodsukker flere gange de næste to timer. På værdierne kan man se, om kroppen omsætter sukkerstoffer normalt.

OGTT udføres i tilfælde af:

• Tidligere graviditetsdiabetes (GDM) eller mindst to af ovenstående risikofaktorer; OGTT x 2 (uge 18-20 + uge 28-30)
• 1 risikofaktor (arvelig belastet, disposition, overvægt, tidligere født stort barn): OGTT x 1 (uge 28-30)
• Sukker i urinen: OGTT udføres uanset hvor langt man er i graviditeten, såfremt testen ikke er udført inden for de sidste 4 uger.

Hvordan foregår sukkerbelastningstest?

Blodsukkermålingen foretages på blod, man udtager efter et lille prik i øret. Dette sker fastende, inden man drikker sukkervandet og 2 timer efter indtagelse af sukkervandet. Værdien angives som millimol sukker pr. liter blod (mmol/l). Ved fasteværdi større end 7,5 mmol/l gentages målingen umiddelbart, og hvis også denne også er større end 7,5mmol/l, er der tale om graviditetsdiabetes. Derfor vil det ikke være nødvendigt at udføre testen igen efter to timer, da diagnosen kan stilles uden.

Hvis blodsukkerværdien to timer efter man drak sukkervandet er større end 9,0 mmol/l, er der tale om graviditetsdiabetes.

Skader det fosteret, og kan man føde vaginalt?

Gravide med diabetes har de samme komplikationer i forbindelse med graviditeten som andre gravide, men med større hyppighed.

De hyppigste komplikationer er forhøjet blodtryk, for tidlig fødsel og for meget fostervand. Herudover vejer de fleste børn, som fødes af mødre med diabetes, mere end normalt.
Alle gravide med diabetes får foretaget en ultralydsscanning i uge 16-20, hvor man gennemgår fosteret og bestemmer det nøjagtige fødselstidspunkt. Det er meget vigtigt, at gravide med diabetes passer deres kontroller og behandling, så diabetes er velreguleret under graviditeten.
Gravide der får påvist graviditetsdiabetes scannes umiddelbart efter diagnosen og derefter cirka hver 4.-6. uge.

Læs mere: Undersøgelser i graviditeten

Tidligere var der øget hyppighed af medfødte misdannelser. Børnedødeligheden lige efter fødslen var også forhøjet. I dag er børnedødeligheden imidlertid meget mindre end tidligere, hvilket blandt andet skyldes, at man er blevet mere bevidst om vigtigheden af behandlingen, og at man har samlet behandlingen få steder i landet.

Man kan som regel føde vaginalt, men mange bliver sat i gang lidt før det forventede fødselstidspunkt. Er der mistanke om, at barnet er meget stort, udfører man kejsersnit, som kan gøres ved lokal rygmarvsbedøvelse, så man er vågen under indgrebet.

Når barnet er født vil det blive undersøgt af en børnelæge. Børnelægen kontrollerer, at dit barns blodsukker er acceptabelt. Dit barn fødes ikke med diabetes, men kan lige efter fødslen have problemer med for lavt blodsukker.

Hvordan behandles graviditetsdiabetes?

Det er vigtigt, at graviditetsdiabetes opdages og behandles i tide. Gravide med diabetes går derfor til hyppige kontroller på sygehuse, hvor der findes særlige diabetescentre med erfaring i denne sygdom. Den gravide går som regel til kontrol hos lægen hver anden til tredje uge i andet trimester (midterste del af graviditeten), og hver uge i tredje trimester.

Behandlingen afhænger af diabetes’ sværhedsgrad.

Ved lette tilfælde behandles med en diæt på 5.000-7.000 kilojoule i døgnet. Det betyder, at kosten skal være fedtfattig og rig på komplekse kulhydrater (kartofler, ris, pasta og så videre).
I sværere tilfælde er insulinbehandling nødvendig. Denne behandling vil da ofte bestå af hurtigtvirkende insulin til måltiderne og langsomtvirkende insulin givet ved sengetid.

Behandlingsmål:

• 4-5,5 mmol/l før morgen- og aftensmad
• 4-7 mmol/l (1½ time efter morgen- og aftensmad

Hvis behandlingsmålene ikke bliver nået, må man overveje insulin eller optimering af livsstilsændringerne.

Cirka to måneder efter fødslen undersøger lægen igen kvinden for at finde ud af, om diabetes er forsvundet. I sjældne tilfælde varer diabetes ved efter fødslen og bliver permanent. Alle kvinder med tidligere diabetes under graviditet har cirka 60 procents risiko for at udvikle diabetes senere i livet, men denne risiko kan nedsættes ved sund livsførelse.