Ekstrovert og introvert personlighedstype

Hvad betyder ekstrovert og introvert?

Man bruger begreberne ekstrovert og introvert til at beskrive særlige karaktertræk ved personligheden.

Klassiske ekstroverte træk omfatter blandt andet, at man er udadvendt og har mange og hyppige sociale relationer. Man får energi af at være sammen med andre mennesker, og man har ikke det store behov for alene-tid.

Klassiske introverte træk omfatter blandt andet, at man er mere indadvendt og har færre og mindre hyppige sociale relationer. Man bruger mere energi på at være sammen med andre mennesker og har brug for alene-tid for at lade op.

Begreberne blev udbredt af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung i starten af 1920’erne. I dag er ekstroversion og introversion træk, der ofte indgår i værktøjer til at bestemme personlighedstyper - for eksempel i forbindelse med ansættelsesprocessen til et nyt job.

Er man enten ekstrovert eller introvert?

Det er en myte, at man som regel er enten ekstrovert eller introvert. Faktisk har mange mennesker både ekstroverte og introverte træk. Ekstroversion og introversion er nemlig brede personlighedstræk. Ud over at dække sådan noget som graden af udadvendthed og mængden af sociale relationer, omfatter de eksempelvis også, hvor man ligger på aktivitetsniveau, dominans, spændingssøgen og meget andet.

Man kan forestille sig en skala, hvor ekstrovert og introvert ligger i hver sin ende. Nogle mennesker placerer sig længere mod den ekstroverte ende af skalaen, mens andre mennesker placerer sig længere mod den introverte ende. De fleste placerer sig et sted omkring midten, og færre placerer sig langt mod enderne. De mennesker, der befinder sig lige på midten uden at have dominerende ekstroverte eller introverte træk, kalder man undertiden ambiverte.

Generelt vil vi have en tendens til at ligge et bestemt sted på ekstroversion/introversion-skalaen. Men der er en række forskellige ting, som godt kan påvirke os og vores placering på skalaen, for eksempel situationen, omgivelserne, vores humør og så videre, og dermed kan det altså godt variere lidt.

Tegn på, at du er ekstrovert

Kan du genkende dig selv i nedenstående punkter, har du sandsynligvis en ekstrovert personlighedstype.

• Du elsker at være omgivet af mennesker, og når du træder ind i festlokalet fyldt med nye mennesker, går du entusiastisk i gang fra en ende af med at lære så mange af dem at kende som muligt.
• Hvis du ser en ledig time i din ellers tætpakkede kalender, sørger du straks for at få fyldt den ud med en social aftale.
• Det er ikke så tit, du trækker dig tilbage for at være alene, og når du gør det, ender du alligevel ofte med at blive lidt ”socialt rastløs” og ringer eller skriver løs på telefonen.

I det hele taget er du oppe i et højt gear størstedelen af tiden, og en weekend uden planer kan nemt blive en kedelig weekend for dig, for der skal ske noget. Uanset om det er i arbejdsgruppen eller på quizholdet, tager du ofte lederrollen, og man er aldrig i tvivl om, hvad du tænker om tingene.

Tegn på, at du er introvert

Kan du derimod bedre kende dig selv i disse punkter, har du sandsynligvis en mere introvert personlighedstype.

• Du elsker at have fred og ro, og du ser frem til dage, hvor du har hjemmet for dig selv og kan sætte dig med en god bog eller fordybe dig i andre ting du holder af uden forstyrrelser.
• Du tager kun afsted til store fester, hvis du kan følges med nogen du kender godt, og egentlig ville du hellere bare se dem i stedet for også at skulle se de resterende 100 mennesker til festen, som du ikke kender. Eller have aftenen for dig selv.
• Når du holder fødselsdag, har du let ved at afgøre, hvem du skal invitere, for du har nære venner, men ikke mange lag af venner og bekendte, som du måske måske-ikke også burde have med.
• Du har ikke behov for, at der hele tiden skal ske noget, og en dag med hverdagsrutiner og tid til at lave ingenting er en god dag for dig.
• Du tænker, før du taler, og du kan bedst lide at have en lidt tilbagetrukket rolle i grupper.

Er ekstroverte og introverte træk arvelige?

Man har undersøgt arveligheden af ekstroversion og introversion i mange typer af studier, også tvillingestudier og adoptionsstudier, hvor man forsøger at skille arv og miljø ad for at se, hvad der har betydning for vores udvikling.

Fra disse studier ved vi, at personlighed er bestemt næsten ligeligt af arv og miljø. Vi minder altså en del om vores forældre, selvom vi selvfølgelig er gode til selv at spotte, hvor vi bestemt ikke ligner dem. Og undersøgelserne tyder på, at vores lighed med vores familie i personlighed bunder mere i vores fælles gener end i eksempelvis opdragelse.

Kan man arbejde med sin personlighedstype?

Måske du godt kunne tænke dig at ændre dine personlighedstræk, så du blev mere ekstrovert eller mere introvert.

Man kan godt få en fornemmelse af, at der ligesom er en personlighedstype, der er mere værdsat end andre i forskellige sammenhænge, enten privat eller på arbejdsmarkedet. Når en virksomhed for eksempel efterspørger en ”udadvendt og smilende medarbejder”, der har ”flair for relationer” og ”trives godt i et dynamisk arbejdsmiljø med højt tempo”, er det jo dybest set en beskrivelse af en meget ekstrovert medarbejder, og hvad hvis man ikke er dét, men man gerne vil have jobbet? Kan man så ændre sin personlighed?

Foto: Istock.com

Meget taler for, at dét bliver en svær opgave, for personlighedstræk er relativt stabile set over livsforløbet, hvilket også hænger sammen med deres delvise arvelighed. En person, der er meget ekstrovert som ung, vil også generelt være det som gammel, selvom vores ændrede livsstil også ændrer den måde, vores personlighedstræk udtrykkes på i livets løb.

Det er svært grundlæggende at ændre vores personlighed, men vi kan til gengæld sagtens arbejde med, hvordan vi bruger vores personlighed bedst muligt. Vi kan lære strategier til at nedtone dele af os selv eller håndtere dele af vores personlighed, som gør noget vanskeligt for os. Og vi kan lære at bruge de særlige karakteristika, vi har, til vores fordel i stedet for at se dem som et problem. Den meget introverte medarbejder vil måske ikke passe til jobbeskrivelsen ovenfor, men vil måske være virkelig god i en specialiststilling med høje krav til at kunne arbejde selvstændigt og fordybe sig i kompliceret stof. For der eksisterer ikke ”perfekte” personlighedstræk. De kommer alle med positive og negative sider.