Annonce

Undersøgelser i graviditeten

Fakta om undersøgelser i graviditeten

  • I løbet af graviditeten tilbydes alle gravide at komme til kontrol hos både egen læge, jordemoder og få foretaget ultralydsscanning på hospitalet.
  • Gravide tilbydes to ultralydsscanninger i løbet af graviditeten; 1. Scanning er omkring uge 12, hvor der fastsættes terminsdato og tilbydes risikovurdering ift. nakkefoldens tykkelse og 2. Scanning tilbydes omkring uge 20, og er en gennemscanning af fostrets organer.
  • Hvis scanningerne viser tegn på, at fostret ikke udvikler sig, som det skal, vil man blive tilbudt yderligere undersøgelser.

Hvilke undersøgelser bliver man tilbudt?

Alle gravide tilbydes to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. De to scanninger er:

    1. Scanning: 1. Trimesterscanning, der foretages omkring uge 12.
    1. Scanning: Gennemscanning, der foretages omkring uge 20.

Hvis en af scanningerne viser tegn på, at fosteret ikke udvikler sig, som det skal, vil man blive tilbudt yderligere undersøgelser. Derudover får du tilbud om regelmæssige konsultationer hos både din praktiserende læge og hos en jordemoder.

Annonce (læs videre nedenfor)

1. scanning

Den første scanning foretages i uge 11-13. Scanningen undersøger, om der er liv, om der er ét eller flere fostre, hvor langt du er i graviditeten og man fastsætter terminsdatoen.

Hvis den gravide ønsker at vide, hvor stor risiko der er for kromosomafvigelser hos fostret (f.eks. Downs syndrom), kan der ligeledes foretages en måling af fostrets nakkefold. Nakkefolden er en væskeansamling, alle fostre har under huden over nakken. Den vil ofte være større hos børn med kromosomafvigelser, men en forstørret nakkefold er ikke nødvendigvis tegn på misdannelse hos fosteret. Denne måling kan sammen med en blodprøve fra den gravide og den gravides alder sige noget om risikoen for, at fostret har en kromosomafvigelse.

En kromosomafvigelse kan medføre, at barnet ikke udvikler sig normalt eller får mentale eller fysiske handicap. Hvis sandsynligheden for, at fosteret har kromosomafvigelser, er større end 1 ud af 300, vil man blive tilbudt en moderkageprøve, en fostervandsprøve eller en såkaldt NIPT (Non-Invasiv Prænatal Test), hvor en eventuel kromosomfejl kan påvises.

Tal om nakkefoldsscanninger

  • Cirka fem procent af de gravide, der kommer til nakkefoldsscanning, får en risiko over 1 ud af 300.

  • Selvom der er øget risiko, er det stadig mest sandsynligt, at fostret har normale kromosomer.

NIPT

NIPT betyder Non Invasive Prenatal Test og er en blodprøve, der tages på den gravide. I den gravides blod vil man nemlig kunne finde genetisk materiale fra barnet, som man kan teste for kromosomafvigelser. Testen kan tilbydes, hvis der findes forhøjet risiko for kromosomafvigelser. En NIPT kan ikke finde alle former for kromosomafvigelser, men kan med høj sandsynlighed finde de tre mest almindelige herunder Downs syndrom. Testen er helt uden risiko for mor og barn.

Moderkagebiopsi

En moderkagebiopsi tages, hvis der er mistanke om kromosomafvigelser. Prøven kan foretages fra graviditetsuge 10-15.

Prøven tages på hospitalet, og lægen bruger ultralyd til at finde det sted, hvor det er bedst at tage prøven. Mens lægen ultralydsscanner, stikkes en tynd kanyle gennem maveskindet, og der suges lidt væv fra selve moderkagen ud. Der er ikke behov for bedøvelse, og de fleste oplever ikke, at indgrebet er mere ubehageligt end en blodprøve. Når prøven bliver analyseret, kan man se alle fostrets kromosomer, og man får derfor med sikkerhed at vide, om fostret har kromosomafvigelser. Det tager som regel nogle få dage at få prøven analyseret, og man får altid besked på, hvornår svaret kommer.

Ved moderkagebiopsi er der en lille øget risiko på ca. 1 ud af 200 for uønsket abort. Den gravide rådes til at tage den med ro på selve dagen, hvor prøven tages, men ellers er der ikke særlige forbehold.

Fostervandsprøve

Fostervandsprøven bruges ligeledes ved mistanke om kromosomafvigelser, men den bruges, hvis man er længere henne i sin graviditet. Fostervandsprøven kan tages fra graviditetsuge 15.

Lægen finder ved hjælp af ultralyd et passende sted at tage prøven. En tynd kanyle stikkes gennem maveskindet, og der suges lidt fostervand ud. Der er ikke behov for bedøvelse, og de fleste oplever ikke, at indgrebet er mere ubehageligt end en blodprøve. Det endelige svar foreligger efter 2-3 uger.

Som ved moderkagebiopsien anbefales den gravide at tage den med ro på selve dagen, hvor prøven tages, men ellers er der ikke særlige forbehold. Ved fostervandsprøve er der ligeledes en lille øget risiko på ca. 1 ud af 200 for uønsket abort.

Hvis der er noget galt

Hvis der konstateres afvigelser i barnets kromosomer, bliver man tilbudt en individuel vejledning, hvor man sammen med specialiseret personale gennemgår, hvilke konsekvenser afvigelsen kan have for barnet og ofte tilbydes flere undersøgelser f.eks. ultralydsscanninger. Anbefalingerne vil være forskellige alt efter hvilken kromosomafvigelse, det er og afhænger også af, om barnet evt. har øvrige tegn til, at noget ikke udvikler sig som det skal.

2. scanning - gennemscanning

Alle gravide tilbydes en ultralydsscanning igen i graviditetsuge 18-20. Ved denne scanning scannes både barnet og moderkagen igennem, og formålet med undersøgelsen er at undersøge, om barnet vokser normalt, hvor moderkagen er placeret i livmoderen og at scanne barnets organer igennem for at se, om alt udvikler sig, som det skal. Det er også ved denne scanning, at mange får kønnet på deres barn at vide, hvis de ønsker det.

For at vurdere om barnet vokser, som det skal, tager man mål omkring barnets hoved, mave og længden lænden af barnets lårben. Disse mål kan evt. gentages ved senere scanninger, hvis man er i tvivl, om barnet vokser, som det skal.

Moderkagens placering

Ved gennemscanningen undersøger man også, hvor moderkagen ligger i livmoderen. Hos nogle gravide ser man ved gennemscanningen, at moderkagen ligger tæt på det sted, hvor livmoderen åbner sig, når barnet skal fødes. I de tilfælde vil man tilbyde ekstra scanninger, så man kan holde øje med, om moderkagen flytter sig væk fra åbningen før barnets fødsel.

Hos ganske få gravide ligger moderkagen sådan, at den spærrer for det sted, hvor livmoderen åbner sig, når barnet skal fødes. Hvis dette er tilfældet, vil man blive vejledt i, om man skal være tage særlige hensyn i graviditeten og det anbefales at barnet fødes ved kejsersnit. Man undersøger også om moderkagen har sat sig fast på den side af livmoderen, der ligger bagved barnet eller den side, der ligger foran barnet. Det har ikke nogen særlig betydning, men når moderkagen ligger foran barnet, kan det være lidt sværere for den gravide selv at mærke, når barnet bevæger sig.

Fostrets organer

Men gennemgår også fostrets organer og ser på, om der er normal udvikling af hovedet og hjernen, rygraden, hjerte og lunger, mavesæk, nyrer og blære, samt arme og ben. Hos nogle fostre ser man ved ultralydsscanningen forhold hos barnet, som man for en sikkerheds skyld gerne vil følge igen og derfor tilbyder man en ekstra scanning. Det kan f.eks. være lidt væske, der sidder på nyrerne.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad sker der, hvis man finder noget unormalt på scanningerne?

Hvis sygeplejersken eller jordemoderen ved scanningen får mistanke om, at der er noget, der ikke udvikler sig, som det skal, vil man blive scannet af en speciallæge og få grundig information om, hvilke behandlingsmuligheder, der anbefales og ofte tilbydes flere undersøgelser f.eks. ultralydsscanninger eller analyse af barnets kromosomer.

Findes der en alvorlig misdannelse, som barnet ikke kan overleve, eller hvor barnet vil få et meget alvorligt handicap, vil du blive tilbudt vejledning om muligheden for at fortsætte graviditeten eller få provokeret abort.

Det kan være en fordel for barnet, hvis en eventuel misdannelse er opdaget før fødslen. Det gælder særligt de tilfælde, hvor barnet skal opereres eller behandles lige efter fødslen.

Kan man fravælge undersøgelserne?

Alle de undersøgelser, man tilbydes i graviditeten, er valgfrie, og det er derfor den gravide og partneren, der vælger, hvilke undersøgelser de vil sige ja tak til.

De fleste ser frem til ultralydsscanningen, hvor man får muligheden for at se sit kommende barn på billeder. Det er dog vigtigt samtidig at huske, at undersøgelsen bliver tilbudt, for at finde ud af, om alt er, som det skal være - og der derfor også er en risiko for, at man ved undersøgelserne finder noget hos barnet, der ikke udvikler sig helt normalt, og hvor man derfor skal tage stilling til eventuelle konsekvenser og øvrige undersøgelser. Derfor kan det være en god ide at tale tilbuddet godt igennem med hinanden og for eksempel tage stilling til, hvordan man vil forholde sig, hvis der bliver tilbudt yderligere undersøgelser som fostervandsprøve eller moderkagebiopsi.

Man skal desuden gøre sig klart, at selvom der tilbydes en række undersøgelser i graviditeten, er det ikke en garanti for et rask barn. Samtidig vil man ved nogen undersøgelser finde afvigelser hos barnet, som viser sig ikke at have nogen særlig betydning, men som alligevel kan give grund til mange store bekymringer hos den gravide og partner.


Læs mere om GRAVIDITET OG FØDSEL

Sidst opdateret: 30.08.2023

Annonce