Insemination med donorsæd - også kaldet IUI-D

Hvem kan få tilbudt insemination med donorsæd (IUI-D)?

Man kan blive tilbudt insemination med sæd fra en anonym sæddonor, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller er steril.

Per 1. januar 2007 er det også blevet tilladt at behandle enlige samt lesbiske par med sæd fra anonym sæddonor. Mange par vælger umiddelbart denne behandling, fordi den er effektiv og ret simpel. Andre par forsøger først med mikroinsemination (ICSI) , og hvis denne behandling ikke lykkes, kan parret vælge insemination med donorsæd.

Hvordan udvælges en donor?

Der kan udvælges en donor, der ligner manden, det vil sige, at han har cirka samme vægt, højde, øjen- og hårfarve. Donor udvælges af fertilitetsklinikken på basis af mandens karakteristika. Klinikken har ikke andre oplysningen om donor, og parret kan ikke modtage yderligere oplysninger om denne.

Dansk lovgivning bestemmer, at såfremt man behandles i lægeligt regi, er der fuld anonymitet mellem donor og det modtagende par og det barn, der måtte blive født efter behandlingen.

Der er derimod såkaldt sporbarhed i 30 år. Sporbarhed betyder at klinikken er ansvarlig for at gemme den kode, der er koblet til donor. Meningen med denne regel er, at såfremt en donor for eksempel i 50 års alderen skulle udvikle en arvelig sygdom, som kunne tænkes at få konsekvenser for et barn, så kan man finde frem til, hvilke børn der blev født efter anvendelse af sæd fra den pågældende. Hverken donor eller barn vil dog kunne modtage oplysninger, der identificerer dem, såsom navn eller cpr. nummer.

Reglerne omkring insemination med donorsæd gælder kun for lægelig medvirken til insemination, mens der ikke er nogen regler for IKKE læger, for eksempel jordemødre der driver private klinikker. På sådanne klinikker er det muligt at blive behandlet med sæd fra en åben ikke-anonym donor, det vil sige en person, hvor der findes yderligere oplysninger, og hvor et barn eventuelt efterfølgende vil kunne identificere den pågældende.

Hvad bliver en donor testet for?

Donorer testes meget omfattende, før de anvendes som sæddonorer. De fleste er unge studerende i tyverne. To ud af tre, der ønsker at være donor ”kasseres”, da der er en række krav for at kunne fungere som donor. Man skal:

  • Være fysisk og psykisk sund og rask.

  • Være ud af en familie uden kendte arvelige sygdomme.

  • Have en rigtig god sædkvalitet.

  • Være testet negativ for smitsomme seksuelt overførte sygdomme: HIV, leverbetændelse, syfilis, gonore, klamydia. (Sæden har før brug altid være nedfrosset i 6 måneder, således at man ved at gentage HIV-testen kan være fuldstændig sikker på, at den ikke indeholder HIV virus)

Hvordan foregår insemination med donorsæd (IUI-D)?

Behandling med donorsæd foregår normalt så enkelt som muligt, det vil sige, at kvinden normalt behandles i sin egen cyklus og således ikke stimuleres med hormoner. Når en ultralydsskanning viser en moden ægblære på mindst 17 mm, gives dog en ægløsnende indsprøjtning, hvorefter kvinden insemineres med donorsæd i livmoderen cirka 1½ døgn efter. Selve inseminationen tager få minutter og svarer i ubehag nogenlunde til en almindelig gynækologisk undersøgelse. Kvinden tager hjem umiddelbart efter.

Hvis kvinden ikke har opnået graviditet efter 3-6 behandlinger kan man påbegynde forsigtig hormonstimulation, ganske som man gør ved insemination med mandens sæd .

Gives hormonbehandling ved insemination med donorsæd (IUI-D)?

Hvis kvinden har problemer med fertiliteten – for eksempel manglende på grund af manglende ægløsning -, kan det være nødvendigt at give hormonbehandling allerede fra første forsøg.

Behandling med insemination med donorsæd foregår normalt i kvinden egen cyklus, hvorfor der ikke er gener på grund af hormonbehandlinger. Hvis der efter mange forgæves forsøg i kvindes egen cyklus tilbydes behandling med hormonbehandling, er der de samme gener som efter insemination med mandens sæd , hvor hormonbehandling næsten altid anvendes. Den eneste reelle risiko er flerfoldsgraviditeter, såfremt der anvendes hormonbehandling.

Er der nogen bivirkninger ved hormonbehandling?

Bivirkninger ved tabletter. Tabletterne kan have gener i form af forbigående hedestigninger, let kvalme, og enkelte får synsforstyrrelser. Klomifentablet behandling er anvendt til mange millioner kvinder gennem de sidste 45 år, så selv om der kan være forbigående gener, skal du ikke bekymre dig derom.

Bivirkninger ved indsprøjtninger. Der findes ingen direkte bivirkninger af daglige indsprøjtninger med FSH-hormonet, da det er et naturligt stof, der i forvejen forekommer i kroppen. De FSH-doser, der anvendes ved inseminationsbehandling, er små, men hos enkelte kan der komme trykken og følelse af oppustethed i underlivet.

Hormonbehandlingen og risikoen for kræft. Der er ingen øget risiko for siden hen at udvikle æggestokskræft eller andre kræftformer ved hormonbehandlingerne.

Risiko for abort og kromosom-fejl. Der er ingen øget risiko for aborter eller kromosomfejl som følge af den medicinske hormonelle behandling.

Flerfoldsgraviditeter. Den eneste reelle risiko er, at hvis der dannes flere æg, vil der være større sandsynlighed for tvillingegraviditet. Tvillingegraviditet forekommer hos 10 procent af dem, der opnår graviditet, mens trillingegraviditet kun forekommer efter cirka 1 ud af 1.000 inseminationer.

Hvad er graviditetschancen?

Efter hver behandling vil 15-20 procent opnå graviditet, men i aldersgruppen 35 – 40 år falder graviditetschancerne til 10-15 procent per behandling, og i gruppen over 40 år vil under 5 - 10 procent bliver gravide per behandling. Da behandlingerne er enkle gives normalt seks behandlinger. For at øge graviditetschancen bør parret overveje at overgå til reagensglasbefrugtning efter seks til ni forsøg med insemination uden graviditet.

Kan man bruge sæd fra den samme donor igen?

Hvis graviditet opnås, kan I få oplyst kodenummeret for donor og så henvende jer til den pågældende sædbank og reservere et antal sædportioner (strå) til et eventuelt efterfølgende barn.

Skal man afholde sig fra sex op til insemination?

Under behandlingen kan I ikke selv gøre noget for at ændre graviditetschancerne. I kan leve ganske normalt og have samleje som I ønsker det, også i den periode hvor selve inseminationen foregår.

Skal et barn informeres om at han/hun er kommet til verden efter behandling med sæd fra sæddonor?

Megen psykologisk forskning viser entydigt, at åbenhed og tidlig information til barnet er den rigtige løsning - både for barn og forældre.

Hvor hurtigt kan man starte på næste forsøg?

Hvis behandlingen ikke giver den ønskede graviditet, kan man påbegynde næste behandling med det samme efter menstruationen.

Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING

Sidst opdateret: 13.07.2010