Reagensglasbehandling - IVF og ICSI

Hvad er reagensglasbefrugtning?

Princippet i behandlingen er at stimulere ægdannelsen ved hjælp af en hormonbehandling, så der modnes flere æg. Herefter tages æggene ud af æggestokkene. Det foregår gennem skeden ved hjælp af ultralyd. Æggene befrugtes i laboratoriet enten ved, at der tilsættes cirka 100.000 sædceller til hvert æg (almindelig IVF), eller ved at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget (mikroinsemination, ICSI). To til tre dage efter tilbagelægges et eller to befrugtede æg i livmoderen. Omkring 5 procent af alle danske børn fødes i dag efter behandling med reagensglasteknik.

Hvem kan få tilbudt reagensglasbehandling (IVF)?

Man kan få tilbudt reagensglasbefrugtning hvis:

  • Barnløsheden skyldes beskadigede æggeledere (for eksempel på grund af tidligere graviditet uden for livmoderen).

  • Parret har forsøgt insemination med mandens sæd (IUI-H) mindst tre gange og har uforklarlig infertilitet eller let til moderat nedsat sædkvalitet.

  • Parret har forsøgt insemination med sæd fra en sæddonor seks gange uden at opnå graviditet.

  • Kvinden har forstyrrelser i ægløsningen, for eksempel PCO syndrom, og har forsøgt flere behandlinger med stimulation af ægmodningen og insemination uden at blive gravid.

Hvem kan få tilbudt mikroinsemination (ICSI)?

Man kan få tilbudt mikroinsemination hvis:

  • Barnløsheden skyldes, at manden har en meget nedsat sædkvalitet.

  • Parret tidligere har forsøgt almindelig IVF behandling, hvor æggene ikke blev befrugtet.

  • Derudover findes en række særlige situationer, for eksempel hvor manden har nedfrossen sæd af dårlig kvalitet, har sædudtømmelse i urinblæren, eller er steriliseret, hvorfor man derfor må udtage sæden direkte fra testiklerne.

Hvordan foregår reagensglasbefrugtning (IVF) og mikroinsemination (ICSI)?

Behandlingen med IVF såvel som ICSI består af en række trin:

Hormonbehandling af kvinden

Kvinden skal i behandling med hormoner , som stimulerer æggestokken, så der udvikles flere modne æg på én gang i stedet for det ene, som normalt udvikles. Hormonhandlingen gives hyppigst enten efter den såkaldte ”lange behandling” eller den såkaldte ”korte behandling”.

I den ”lange behandling” anvendes først en forbehandling med en næsespray eller daglig indsprøjtning i to uger for at hæmme kvindens egen hormondannelse. Dette kaldes nedregulering og påbegyndes normalt omkring 21 dag i din cyklus. Efter ”nedreguleringen” stimuleres ægblæredannelsen gennem cirka 10 dage med hormonet FSH. Kvinden giver sig selv disse indsprøjtninger i maveskindet.

I den ”korte behandling” starter hormonstimulationen direkte på 2 - 3 menstruationsdag.

85 procent af alle behandlinger i verden sker efter den såkaldte lange protokol, der giver en smule flere graviditeter, men danske klinikker anvender også den korte. Lad jer vejlede af jeres læge med henblik på, om I egner jer til kort eller lang behandling.

Udtagning af æg

Under hormonstimulationen følges ægblærernes vækst ved hjælp af ultralydsskanning, og når der er mindst 3 ægblærer, der er 17 mm eller større, gives den ægløsnende sprøjte cirka 36 timer før selve ægudtagningen.

Lige før ægudtagningen gives kvinden noget smertestillende indsprøjtning direkte i en blodåre . Æggene tages ud med en nål, vejledt af ultralyd. Nålen føres op i æggestokkene gennem toppen af skeden. På ultralydsskanneren kan man se æggestokkene med de modne ægblærer, som suges tomme, hvorved æggene høstes. Der udtages typisk omkring 8-10 æg per behandling. De fleste mærker ikke meget til ægudtagningen, men for nogle kan det være ubehageligt, selv om der er givet smertestillende medicin. Man er vågen under ægudtagningen. Æggene anbringes derefter i et varmeskab i laboratoriet. Man hviler sig normalt ½ - 1 timer efter ægudtagningen og tager derefter hjem. På grund af den smertestillende / beroligende medicin må man ikke selv køre bil.

Aflevering af sæd

Manden skal aflevere en sædprøve den morgen hvor ægudtagningen skal ske. Sædprøven laves hjemme hos jer selv, og sæden medbringes til klinikken i det i forvejen udleverede glas. Der er intet, der haster, så selv om der er en times transport tid spiller dette ikke nogen rolle. Det kan anbefales, at manden ikke har sædudtømmelse døgnet før ægudtagningen.

Befrugtning af æg i laboratoriet

Behandlingen er ganske den samme uanset om det er IVF eller ICSI – bortset fra den metode hvormed æggene befrugtes i laboratoriet. Ved IVF befrugtes æggene i laboratoriet ved, at der tilsættes ca. 100.000 sædceller til hvert æg. Ved ICSI indføres en enkelt sædcelle direkte i ægget.

Alle udtagne æg forsøges befrugtet. Ved almindelig IVF opnås i gennemsnit befrugtning og udvikling af cirka 60 procent af de udtagne æg. Ved ICSI opnås befrugtning og udvikling af knap halvdelen af de udtagne æg.

Dyrkning af æg

Dyrkning af æggene sker i en såkaldt inkubator – det vil sige et avanceret varme / ”rugekasse” system.

To dage efter ægudtagningen kan man i laboratoriet se, om der er befrugtede og delte æg (kaldet embryoner), som kan oplægges i livmoderen eller eventuelt nedfryses. Der er mange forskellige ”kvaliteter” af embryoner, og graviditetschancen afhænger meget af de delte ægs kvalitet. På 2. dag er et godt æg typisk en 4-celle, med 4 lige store celler, uden uregelmæssigheder med et normalt kerneindhold, mv.

Æggene dyrkes nogle gange videre til dag 3 eller endog til dag 5.

Kun gode befrugtede og delte æg kan nedfryses til senere. I alt opnås et overskud af delte æg til nedfrysning hos 60 procent af alle behandlinger.

Oplægning af æg

Ægoplægningen af befrugtede æg (transfereringen) sker normalt to eller tre dage efter, at æggene er taget ud. Der udvælges et eller to pæne, æg, som oplægges op i livmoderen gennem livmoderhalsen ved hjælp et lille plastik rør. I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal klinikkerne i Danmark normalt kun oplægge et befrugtet delt æg hos kvinder under 37 år, hvis det er første eller andet forsøg.

Jo flere æg, der lægges op, jo større chance er der for graviditet, men jo større risiko er der for flerfoldsgraviditet - det vil sige, at man får mere end et barn. I Danmark er det forbudt at oplægge mere end 2 befrugtede æg.

Efterbehandling med hormoner

Efter ægoplægningen ved IVF eller ICSI behandles kvinden med det graviditetsbevarende hormon progesteron i form af stikpiller til skeden i 14 dage.

Hvad kan selv gøre for at øge graviditetschancerne?

Under behandlingen kan I ikke umiddelbart selv gøre noget for at ændre jeres graviditetschancer. Det vides dog at graviditetschancerne er bedst hos normalvægtige og hos ikke rygere.

Hvad er graviditetschancen?

For hver påbegyndt behandling bliver cirka 35 procent gravide og cirka 25 procent opnår fødsel af levende barn. To ud af tre par (hvor kvinden er under 40 år), der modtager reagensglasbefrugtning svarende til det offentliges tilbud i Danmark, vil få et barn.

Hvis der oplægges to æg, er risikoen for tvillinger til stede for omkring 25 procent af dem, der bliver gravide.

Bivirkninger ved reagensglasbefrugtning

Reagensglasbefrugtning kan psykisk være ganske belastende på grund af uvisheden og ventetiden, og hormonbehandling af kvinden kan medføre hormonsvingninger, der kan påvirke kvinden psykisk. Det er vigtigt, at både manden og kvinden er forberedt på dette.

Hvis kvinden skal gennemgå den ”lange behandling” forbehandles med et hormon, der hæmmer kvindens egen hormondannelse (Nedregulering). Det kan give hovedpine og hedestigninger, ligesom kvinder i overgangsårene oplever det.

Stimulationsbehandlingen med FSH kan give ømhed det sted, hvor medicinen bliver sprøjtet ind. Hensigten med behandlingen med FSH er at stimulere dannelsen af ægblærer i æggestokkene. Det er derfor almindeligt med ømhed og tyngde i underlivet i forbindelse med udtagningen af æggene og i efterforløbet.

Der ses ingen permanent vægtøgning, men der kan være en forbigående vægtøgning i cirka 2 uger efter hormonstimulationen. Dette skyldes væskeansamling, som forsvinder igen.

Omkring 1-2 procent udvikler imidlertid det, der kaldes overstimulation, som er mere alvorlig og kan kræve indlæggelse på hospitalet. Overstimulation forekommer efter cirka 1 ud af 100 behandlinger. Det viser sig i efterforløbet med almen utilpashed, kvalme, diarre, mavesmerter, oppustethed i underlivet og eventuelt vejrtrækningsbesvær.

Risici ved reagensglasbefrugtning

Hormonbehandlingen og risikoen for kræft: Der er ingen risiko for udvikling af æggestokskræft eller andre kræftformer efter reagensglasbefrugtning.

Risiko for abort og kromosom-fejl. Der er nok en ganske let øget risiko for kromosomfejl ved reagensglasteknik, men det væsentligste her er næppe behandlingen, men det grundlæggende biologisk problem hos parret. Langt det største problem ved reagensglasbefrugtning er tvillinge graviditeterne, hvor der er en øget risiko for tidlig fødsel. I Danmark falder antallet af tvillinger ved IVF og ICSI, da vi oplægger færre og færre æg.

Hvor hurtigt kan man gå i gang med næste forsøg?

Der skal altid være mindst en måneds pause mellem to behandlinger, med mindre det drejer sig om nedfrosne æg.

Da fødselschancen jo er omkring 25 procent per behandling, er der intet usædvanligt i, at I forsøger flere behandlinger uden graviditet. Hvis graviditet ikke er opnået efter cirka 3. forsøg er det altid en god ide at gennemgå hele jeres situation igen.

Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING

Sidst opdateret: 13.07.2010