Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en ledsygdom, som rammer næsten os alle med alderen. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år. Det starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i hænderne (fingrenes mellem- og yderled og tommelens rodled) eller foden (storetåens grundled), hofte- og knæled.
Hvordan føles slidgigt?
- Mange mennesker med slidgigt-forandringer, som kan ses ved røntgenundersøgelse, har ingen symptomer, og mange vil kun opleve lette gener med smerter. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem graden af røntgen-forandringer og symptomer, herunder smerter.
- Når slidgigt giver symptomer, er ubehaget, herunder smerter, værst, når du skal i gang. Når hånden skal bruges, når du rejser dig fra stolen og skal gå, eller når du skal ud af sengen om morgenen.
- Når først du er kommet lidt i gang, og leddene er varmet op, går det bedre, men smerterne og ubehaget vender ofte tilbage med fornyet styrke.
Slidgigt kan vise sig ved ubehag og smerter. Smerterne vil være værst, når leddene ikke er varmet op.
Hvem er i særlig risiko?
Arvelige faktorer spiller en væsentlig rolle, men præcis viden herom er endnu sparsom og kan i øjeblikket ikke bruges til forebyggelse/behandling. Andre forhold kan desuden øge risikoen for slidgigt.
Hvis man tidligere har haft en ledlidelse eller knoglebrud i eller i nærheden af et led, kan slidgigt optræde som en komplikation.
Overvægt spiller en væsentlig rolle for slidgigt-risikoen – det gælder både for vægtbelastede og ikke-belastede led. Der er således en generel sammenhæng mellem overvægt og slidgigtrisiko og en mulighed for bedring af slidgigt ved vægttab.
Hvordan stilles diagnosen slidgigt?
En røntgenundersøgelse vil kunne afsløre slidgigt. Ofte er der som anført ingen sammenhæng mellem, hvor ondt man har, og hvor slem slidgigten ser ud på røntgenbilledet. Egen læge kan undersøge dig og finde ud af, om de gener, du har, skyldes slidgigt. Det er smerterne og problemerne med bevægelse i leddene og påvirkningen af din dagligdag, der er afgørende for den anbefalede behandling.
Hvordan behandler man slidgigt?
- I lettere tilfælde kan medicin tage smerterne. Det anbefales primært at tage smertestillende med Paracetamol, da dette præparat ikke giver gener i mavesækken. Hvis smerterne ikke kan dæmpes tilstrækkeligt, må du tale med din læge om muligheden for stærkere medicin, og ved svær slidgigt få en vurdering hos en ortopædkirurg med henblik på eventuel operation.
- Træning/motion er den anden væsentlige forebyggelse og behandling. Sikring af bedst mulig muskelstyrke støtter dine led og knogler. Den behandlende læge/fysioterapeut kan efter individuel vurdering give bedst egnede 'skræddersyede' træningsråd. Overvægt bør reduceres som noget af det første, da øget vægt er en væsentlig belastning på udsatte led og knogler.
Få gode råd om slidgigt hos Gigtforeningen: Det kan du selv gøre
Udsigt for fremtiden
Trods de store fremskridt med et stigende antal muligheder for indsættelse af kunstige led, er der desværre stadig mange mennesker, der må leve med deres slidgigt og dermed de daglige smerter. Alligevel bør du med mellemrum kontakte din læge, så du hele tiden kan få tilbudt den bedste, lindrende behandling, der kan tilbydes.
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger om slidgigt, henviser vi til Gigtforeningens side om slidgigt, som indeholder flere detaljerede og uddybende oplysninger.
