Alzheimers bliver normalt diagnosticeret på baggrund af symptomer som blandt andet hukommelsesbesvær, men nogle gange er det ikke helt så ligetil. Det kan for eksempel være hos dem, der er i den tidlige fase af sygdommen, eller som er yngre end den normale debutalder for Alzheimers. Fordelen ved at opdage Alzheimers tidligt er blandt andet, at personen får afklaring, men også at man kan sætte gang i den rette støtte, når det bliver relevant
En blodprøve kan forhåbentligt snart hjælpe med at finde bestemte proteiner i blodet, der kun er til stede ved Alzheimers. Metoden kan afløse den mere besværlige rygmarvsprøve, som er standard nu. Det forklarer Steen Hasselbalch, som er professor i kognitiv neurologi og demenssygdomme på Rigshospitalet og tilknyttet Nationalt Videnscenter for demens.
For at forstå, hvad der nyt ved en blodprøve, er det nødvendigt først at forstå, hvordan man på nuværende tidspunkt stiller diagnosen Alzheimers.
Sådan stiller man diagnosen Alzheimers
Normalt er det kognitive problemer som hukommelses- og koncentrationsbesvær, der giver mistanke om Alzheimers. For at kunne stille diagnosen kræver det, at man kan udelukke andre sygdomme, som også kan give problemer med hukommelsen.
- Man foretager en scanning af hjernen for at se, om der er blodpropper eller åreforkalkning i hjernen, og man undersøger, om der er sygdomme i kroppen, som kan forklare symptomerne. Det er for eksempel lever- og nyresygdomme og visse stofskiftesygdomme. Når andre årsager er udelukket, står man tilbage med diagnosen Alzheimers som en mulig forklaring på symptomerne, forklarer Steen Hasselbalch.
I nogle tilfælde er det dog lidt mere kompliceret og kræver flere undersøgelser at stille diagnosen.
Demens er et symptom - ikke en sygdom i sig selv
Demens er ikke en sygdom i sig selv, men et tegn på, at man lider af en sygdom.
Betegnelsen demens dækker over blandt andet:
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Problemer med at huske ord og udtrykke sig
- Ændringer i personligheden
Der kan ligge forskellige sygdomme til grund for demens. Alzheimers er den hyppigste, og er skyld i omkring 60 procent af demenstilfælde. Andre tilstande er for eksempel vaskulær demens eller Lewy Body demens.
Kilde: Alzheimersforeningen og Netdoktor.dk
Blodprøve kan måske erstatte rygmarvsprøve
Hvis en persons symptomer ikke er helt tydelige, kan det være nødvendigt at undersøge rygmarvsvæsken for bestemte proteiner.
- Fra tidligere forskning ved man, at der sker en ophobning af bestemte proteiner i hjernen ved Alzheimers. Proteinerne klumper sig sammen i hjernen og ødelægger nervecellerne og deres indbyrdes kommunikation. De her proteiner kan man finde i rygmarvsvæsken, forklarer Steen Hasselbalch og fortsætter:
- Men det er ikke lige til at få taget en rygmarvsprøve. Det udføres kun af bestemte typer læger, og prøven kan føles ubehagelig og indebærer en lille infektionsrisiko. Men det nye er, at nu kan vi måle proteinet i blodet. Det betyder jo, at man i princippet kan få taget sådan en blodprøve hos sin egen læge, og så finde ud af om man har Alzheimers-forandringer i hjernen.
Lotte Dalholm lider af demenssygdommen Alzheimers. Hun gik til lægen, da hun mærkede, at alt ikke var, som det plejede. Hør hende fortælle om de tegn, der fik hende til lægen.
Screening for Alzheimers ville give mange unødvendige bekymringer
Hvorfor screener man så ikke alle for Alzheimers, når nu det kan gøres med en blodprøve? Steen Hasselbalch forklarer, at man ville få en masse positive svar fra folk, som måske slet ikke når at udvikle sygdommen i deres levetid:
- De her protein-aflejringer starter med at hobe sig op i hjernen 20-30 år, før man overhovedet får symptomer. Så hvis man bare gik ud og tog blodprøver på hele befolkningen, så ville man få en masse mennesker, der var positive. Og det eneste man kunne sige til dem ville være: “Du har risiko for at få sygdommen”. Men det er ikke sikkert, at de overhovedet ville nå at udvikle den i deres levetid, siger Steen Hasselbalch.
Han understreger, at en blodprøve stadigvæk er et rigtig godt værktøj til de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt personen har Alzheimers. Når personens symptomer holdes sammen med en positiv blodprøve, så kan man med stor sikkerhed sige, at der er tale om Alzheimers.
Steen Hasselbalchs vurdering er, at blodprøver som diagnoseværktøj bliver rullet ud inden for det næste års tid.