Fakta om Alzheimers sygdom
- Alzheimers sygdom er en sygdom, der påvirker de kognitive funktioner og evnen til at fungere i hverdagen.
- Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens.
- Symptomer på Alzheimers sygdom er blandt andet glemsomhed, problemer med at udføre velkendte opgaver, forvirring og nedsat overblik.
- Alzheimers sygdom er en fremadskridende sygdom. Der findes ikke behandling, der kan helbrede sygdommen, men der findes behandling, der kan mindske symptomerne i en periode.
Hvad er Alzheimers sygdom?
Alzheimers sygdom er en sygdom, der resulterer i svigtende kognitive funktioner og viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.
Alzheimers sygdom kommer ofte snigende med gradvis forværring over flere år, og i begyndelsen kan det godt være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Alzheimers sygdom rammer fortrinsvis ældre, men yngre kan også rammes.
Det er vigtigt at blive grundigt undersøgt hos lægen, da andre sygdomme kan give lignende symptomer. Alzheimers sygdom er en langsomt fremadskridende sygdom, der efter 7-10 år ender med døden.
I Danmark er der cirka 55.000 mennesker, der har Alzheimers sygdom, og dermed er Alzheimers sygdom den hyppigste årsag til demens.
Årsager til Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom forårsager, at selve nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt går til grunde. Sygdommen skyldes ophobning af proteinstoffer i hjernen, der medfører, at nervecellerne i i særlige områder af hjernen bliver ødelagt. Man kender ikke den nøjagtige årsag til denne proteinophobning, men der er flere faktorer, som kan øge risikoen for Alzheimers sygdom.
Er Alzheimers sygdom arvelig?
En ganske lille andel af tilfælde med Alzheimers sygdom er arvelige, således at en enkelt genvariation kan fremkalde sygdommen. Da alle har to genvariationer, kan en syg person sende den sygdomsfremkaldende genvariant videre med 50 procents risiko til sine børn. Kun cirka 1 procent af alle tilfælde nedarves på denne måde.
I langt de fleste tilfælde, starter sygdommen først, når man er over 65 år, og her er den som regel ikke arvelig. Får man konstateret Alzheimers sygdom som yngre end 65-årig, er risikoen for en arvelig form lidt større. Arvelig Alzheimers sygdom kan starte allerede i 40-årsalderen.
Der findes utallige genvariationer, som ikke i sig selv fremkalder sygdommen, men som øger risikoen lidt. Alle mennesker har lidt forskellige genvariationer og i nogle familier er der større forekomst af genvariationer, der øger risikoen og derfor ser man ofte en lidt større forekomst i nogle familier end i andre familier.
Sponsoreret af Eli Lilly
Test: Tidlige tegn på demens
Det er vigtigt at kende til de allerførste demens-symptomer, så man kan komme hurtigt til lægen, for der findes behandling, der kan forsinke symptomernes udvikling.
Er du i tvivl, om du eller en du har nær, viser tidlige tegn på demens? Tag Netdoktors test og bliv klogere på de tidligste demens-symptomer. Testen kan også give dig et fingerpeg i retning af om du selv eller en, du er pårørende til, bør gå til lægen.
Tag testen
Symptomer på Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom udvikler sig langsomt, og i begyndelsen kan det være svært at vide om symptomerne skyldes almindelig aldring, hvor funktioner som overblik, tempo og hukommelse svækkes lidt, eller om der reelt er tale om sygdom. Nogle af de første tegn, kan for eksempel være:
- Glemsomhed, især for nylige ting
- Besvær med at udføre opgaver, man har udført før, for eksempel at køre bil, lave mad eller købe ind
- Problemer med at finde de ord, man vil sige
- Forvirring og nedsat overblik
- Personlighedsændringer. Man kan for eksempel blive mere fraværende, tilbagetrukken, irritabel eller trist.
- Nedsat indsigt i egne problemer
Som sygdommen skrider frem, vil man have sværere ved at klare sig selv. Man vil få stigende behov for hjælp til dagligdags gøremål, og senere i forløbet kan man få brug for hjælp til mere simple ting som at spise og klare personlig hygiejne. I de sene stadier af sygdommen kan man også se mere fremtrædende ændringer i adfærd og psykiske symptomer.
Lotte Dalholm har Alzheimers. Hun gik til lægen, da hun mærkede, at alt ikke var, som det plejede. Hør hende fortælle om de tegn, der fik hende til lægen.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man mærker symptomerne hos sig selv eller hos ens nærmeste, skal man tale med sin læge for at få undersøgt årsagen og starte en eventuel behandling. Diagnosen er også vigtig for at man kan give bedst mulig information til personen med demens og de pårørende om fremtiden og om hvilken hjælp der kan ydes.
Det er vigtigt så vidt muligt at holde sig i gang, mentalt fysisk og socialt, fordi det stimulerer hjernen og dermed får den til at fungere bedre trods sygdommen, uanset i hvilket stadie af sygdommen man befinder sig i. Man skal også sørge for at få behandlet andre faktorer, som kan forværre Alzheimers sygdom, så godt som muligt. Det kan være smertetilstande, infektioner eller overforbrug af medicin eller alkohol.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Mange sygdomme kan give lignende symptomer, og mange af disse kan behandles effektivt. Det er derfor vigtigt at undersøge for disse sygdomme.
Man bør have taget blodprøver for at udelukke stofskiftesygdomme, vitaminmangel (specielt B12), infektion og væskemangel. Lægen bør vurdere, om der kan være tale om en depression, som kan give lignende symptomer, og som kan behandles. Lægen spørger også til alkoholoverforbrug, der kan forværre symptomerne.
Lægen laver en test af de kognitive funktioner. Desuden bør der foretages en CT-scanning og eventuelt en MR-scanning, der kan bruges til at påvise blodkarsskader (så kan der i stedet være tale om blodpropsdemens) eller skrumpning i særlige områder af hjernen.
Lægen kan henvise til en demensklinik, hvor der kan laves supplerende undersøgelser. Det kan være neuropsykologisk undersøgelse (en mere nøjagtig test af de kognitive problemer) eller scanning af hjernens sukkerstofskifte (FDG-PET), som kan afsløre påvirkning af særlige hjerneområder, der typisk rammes ved Alzheimers sygdom. Man kan også påvise de særlige proteinforandringer i rygmarvsvæsken ved en lumbalpunktur.
Lyt til Netdoktors podcast om Alzheimers sygdom herunder
Hvordan behandles Alzheimers sygdom?
Alzheimers sygdom er en fremadskridende sygdom, men der findes medicinsk behandling, som kan mindske symptomerne og dermed stabilisere tilstanden.
Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan symptomerne dog ikke holde sig på samme niveau og vil forværres.
Kolinesterasehæmmere er den mest anvendte medicin til behandling af Alzheimers sygdom. Denne type medicin øger indholdet af de signalstoffer, som nervecellerne i hjernen bruger til at kommunikere med. Disse signalstoffer findes i nedsatte mængder ved Alzheimers sygdom.
Medicinen virker ved at øge opmærksomhed og koncentration og dermed fungerer personen bedre i hverdagen. Den stabiliserende effekt kan holde sig i måneder til år, hvorefter man ser en gradvis forværring af tilstanden igen. Medicinen virker dog stadig, men den kan ikke længere modvirke at sygdommen udvikler sig. Medicinen gives derfor ofte over mange år og er man i tvivl om den fortsatte effekt kan man forsøge at holde pause og se, om tilstanden ændrer sig. Gør den det, er det en god ide at genoptage behandlingen.
Bivirkninger til medicinen er oftest kvalme og diarré, som 1-2 ud af 10 oplever. Hvis man oplever det, bør man tale med sin læge om fortsat brug.
Pleje og omsorg ved Alzheimers sygdom
Demenssygdom medfører at den ramte person gradvist mister sin daglige funktionsevne. I de tidlige stadier drejer det sig ofte om mere komplekse ting, såsom at få købt ind og lavet mad, og sørge for sin økonomi m.m.
Pårørende skal være opmærksomme på, om personen taber sig, fordi han/hun glemmer at spise, om køleskabet er tomt, eller om der er ubetalte regninger. Det er vigtigt at motivere personen med demens til at være så aktiv som muligt for at stimulere hjernen. Kommunen har dagtilbud, som kan hjælpe med dette.
Det er meget almindeligt at personen med demens benægter problemer med at klare sig, fordi vedkommende har nedsat indsigt i sin egen tilstand. Det er hyppigt forekommende og kan give anledning til mange uoverensstemmelser mellem personen og de pårørende. Det kan også være, at personen fortsat kører bil, selvom det er uforsvarligt. Her bør man tale med lægen om, hvad man kan gøre.
En fremtidsfuldmagt overlader personlige eller økonomiske beslutninger til f.eks. nærmeste pårørende, hvis man ikke selv længere kan klare disse. En fremtidsfuldmagt skal oprettes mens man er i stand til forstå betydningen af den og sættes først i kraft, når man får brug for den.
I senere stadier af sygdommen er det vigtigt at sørge for overskuelighed i dagligdagen, trygge rammer og god kontakt til pårørende og plejepersonale for at undgå forvirring og utryghed. I disse stadier af sygdommen kan der optræde aggressiv adfærd, vrangforestillinger eller hallucinationer, hvis personen rammes af anden sygdom, f.eks. infektion eller anden sygdom og det er vigtigt at undersøge for disse forhold ved ændringer i tilstanden. Er man meget alene kan dette også give utryghed. I disse sene stadier af sygdommen kan det være relevant at flytte i plejebolig, fordi plejen af en person med demens kan være meget omfattende og kan medføre en stor belastning af de pårørende.
Forløb ved Alzheimers sygdom
Sygdommen strækker sig over mange år, typisk 5-10 år. I de sene stadier bliver man tiltagende svækket også af den fysiske formåen, og døden optræder oftest på grund af tilstødende sygdom, f.eks. en lungebetændelse eller urinvejsinfektion.
Mange vil tilbringe de sidste måneder til år i en plejebolig. Der findes i dag ingen medicin som kan forlænge livet, medicinen kan formindske symptomerne, men de udvikler sig alligevel gradvist. Der er ny medicin på vej, som ser ud til at kunne forsinke selve sygdomsprocessen i hjernen, så man lever længere og forhåbentlig også længere i de tidlige stadier af sygdommen, hvor livskvaliteten er størst. Denne medicin er godkendt i USA og andre lande. Medicinen er under vurdering i EU og endnu ikke godkendt i Danmark.