Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Hjerne og nerve

Bliv klogere på demens

Demens kan vise sig ved at man bliver glemsom, får problemer med at finde ord og bliver forvirret om tid og sted. Bliv klogere på demens her.

Opdateret: 4. December 2023

Glemsomhed, problemer med at finde ord og forvirring om tid og sted kan være nogle af tegnene på demens. Læs her om, hvad demens er, hvilke sygdomme demens kan skyldes, hvad der findes af behandling, og hvad du selv kan gøre for at forebygge.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Undrer du dig over, at du er begyndt at glemme ord og ikke kan huske aftaler, eller hvor du har lagt dine ting? Det kan være tegn på demens, men er det ikke nødvendigvis. Det er almindeligt at have svært ved at finde ord og glemme ting af og til. Men hvis du oplever vedvarende eller forværrede symptomer, bør du konsultere en læge for en grundig vurdering og diagnose. Sådan lyder det fra Steen Hasselbalch, der er professor, overlæge og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.

  • Det er vigtigt at opdage demens tidligt, fordi det giver bedre mulighed for at udforske behandlingsmuligheder, planlægge fremtiden og give støtte til både dig og dine pårørende, siger Steen Hasselbalch.

10 tegn på demens

Det er normalt at være glemsom i perioder eller ikke kunne huske, men hvis du eller dine pårørende oplever, at det bliver hyppigere eller værre, er det en god idé at bestille tid til undersøgelse hos lægen.

Se efter disse 10 tegn på demens:

  1. Glemsomhed

  2. Besvær med at udføre velkendte opgaver

  3. Problemer med at finde ord

  4. Forvirring vedrørende tid og sted

  5. Svigtende dømmekraft

  6. Problemer med at tænke abstrakt

  7. Vanskeligheder med at finde ting

  8. Forandringer i humør og adfærd

  9. Ændringer i personlighed

  10. Mangel på initiativ

Kilde: https://videnscenterfordemens.dk/da/10-advarselstegn-paa-demens

Tegn på demens

Ordet ”demens” kommer fra latin og betyder ”uden for sindet” eller ”fraværende sind”. Demens forekommer primært hos personer over 65 år, men kan også påvises så tidligt som i alderen 40-50 år.

Der er flere symptomer på demens, og de kan variere fra person til person. Begyndende tegn på demens er ofte hukommelsesproblemer.

  • Hyppigere end tidligere kan du glemme vigtige aftaler og ikke kunne huske, hvor du har lagt ting. Det kan føre til frustration og forvirring for dig og dine pårørende. Et andet tegn på demens er vanskeligheder med at finde ord eller udtrykke dig klart. Du kan midlertidigt glemme almindelige ord eller gentage de samme sætninger. Det kan gøre kommunikationen besværlig og isolere dig socialt, forklarer Steen Hasselbalch.

Andre tegn på demens kan være, at du er forvirret over, hvilken dag det er, eller hvor du befinder dig. Det kan medføre ængstelse og utryghed. Måske har du sværere ved at løse problemer og tage beslutninger, end du plejer. Selv enkle opgaver kan blive udfordrende, og du kan have svært ved at følge en opskrift eller betale en regning.

Ændringer i adfærd og personlighed kan også opstå. Nogle mennesker med demens kan blive mere mistroiske, vrede eller ængstelige, hvor andre måske bliver apatiske og mister interessen for tidligere elskede aktiviteter.

Demens er en tilstand

Ifølge Steen Hasselbalch er det vigtigt at forstå, at demens i sig selv ikke er en sygdom, men snarere en tilstand, der indikerer sygdom i hjernen og manifesterer sig som svækkede mentale funktioner. Demens er en række symptomer, der ofte er forårsaget af underliggende sygdomme eller tilstande, hvor hjerneceller gradvist nedbrydes og ikke fungerer korrekt.

  • De fleste mennesker forbinder demens med Alzheimer, men der eksisterer mange forskellige sygdomme, der kan resultere i demens eller lignende symptomer, siger Steen Hasselbalch.

Er der forskel på, hvor hurtigt demens udvikler sig, jo tidligere man rammes?

”Hvor ældre typisk især får hukommelsesproblemer, når de får demens i form af Alzheimers sygdom, kan yngre få andre symptomer i starten, og blive tidligere påvirket på overblik, tænkeevne, sprog og orienteringsevne. Som hovedregel kan man sige, at jo tidligere i livet, du får Alzheimers sygdom, jo hurtigere udvikler den sig.”

Steen Hasselbalch, professor, overlæge og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens

Forskellige former for demenssygdomme

Demenssygdomme kan opdeles i tre hovedgrupper:

1. Neurodegenerative sygdomme.

Det er en gruppe af sygdomme, hvor hjerneceller gradvist nedbrydes og dør over tid, ofte af ukendte årsager. Disse sygdomme fører til en fremadskridende forringelse af kognitive funktioner og er en af de mest almindelige årsager til demens. Her skyldes demenssymptomer, at forskellige proteiner hober sig op forskellige steder i hjernen.

Nogle af de mest kendte og udbredte neurodegenerative sygdomme, der kan forårsage demens, er:

  • Alzheimers sygdom: Det er den mest almindelige årsag til demens – denne sygdom ligger bag 50-60 % af alle demenstilfælde. Her skyldes tab af neuroner og hjernevæv ophobning af unormale proteiner, såsom beta-amyloid-plakker og tau-tangles i hjernen, som fører til gradvis hukommelsestab, forvirring og tab af kognitive funktioner.

  • Lewy body demens: Denne tilstand skyldes ophobning af Lewy body proteiner i hjernen. Symptomerne inkluderer synshallucinationer, parkinsonisme, vekslende opmærksomhed, urolig drømmesøvn og kognitive problemer. Hvis man i forvejen har Parkinsons sygdom, kan man i nogle tilfælde efter flere år udvikle en demenstilstand, der minder om Lewy body demens. Denne demensform kaldes demens ved Parkinsons sygdom.

  • Amyotrofisk lateral sklerose (ALS): ALS er en sygdom, der primært påvirker de motoriske neuroner og fører til muskelsvaghed og tab af motoriske færdigheder, men den kan også påvirke de kognitive funktioner og forårsage demenssymptomer.

  • Frontotemporal demens (FTD): Dette er en gruppe af sjældne sygdomme, der primært påvirker de frontale og temporale områder af hjernen. FTD fører til ændringer i personlighed, adfærd og sprog, hvilket resulterer i demenssymptomer.

2. Vaskulær demens

Denne type demens opstår som følge af problemer med blodforsyningen til hjernen. Det sker, når blodkar i hjernen bliver beskadiget eller blokeret, hvilket resulterer i iltmangel i visse dele af hjernen. Denne iltmangel kan føre til død af hjerneceller og dermed kognitive problemer.

  • Symptomerne på vaskulær demens kan variere, afhængigt af hvilke områder af hjernen der er påvirket, men de omfatter typisk hukommelsestab, problemer med tænkning, orienteringsvanskeligheder og vanskeligheder med at udføre daglige opgaver. Sammen med dette kan man ofte se gangbesvær og vandladningsproblemer, og ved større blodpropper også lammelser. Årsagen til vaskulær demens kan være blodpropper eller skader på blodkarrene i hjernen, forklarer Steen Hasselbalch.

3. Andre sygdomme og tilstande

Et langvarigt og overdrevent alkoholmisbrug kan have alvorlige skadelige virkninger på hjernen. Alkohol kan føre til forgiftning og ødelæggelse af hjerneceller, især i områder der er vigtige for hukommelse og kognition. Derudover kan alkoholismen forårsage skader på hjernens hvide substans, hvilket forhindrer effektiv kommunikation mellem neuroner. Alkohol kan også forstyrre optagelsen af næringsstoffer som thiamin (B1-vitamin) i kroppen, hvilket kan føre til Wernicke-Korsakoff syndrom, en form for alkoholrelateret demens.

Kronisk mangel på B-vitaminer (især thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pyridoxin (B6) og cyanocobalamin (B12)), som kan opstå på grund af dårlig kost eller problemer med at optage vitaminerne, kan føre til en række neurologiske problemer, herunder demens.

Toxiner og kemikalier kan beskadige hjerneceller og føre til demenssymptomer. Det gælder f.eks. kviksølvforgiftning, blyforgiftning og eksponering for visse industrielle eller kemiske forbindelser.

Det er for Steen Hasselbalch vigtigt at bemærke, at i tilfælde af alkoholrelateret demens, B-vitaminmangel og forgiftning, kan tidlig opdagelse og behandling forhindre yderligere skade og nogle gange forbedre symptomerne. Det er derfor afgørende at søge læge, fordi der findes behandlinger og livsstilsændringer, der kan hjælpe med at bremse eller stoppe demenssymptomer i visse tilfælde.

Kan demens være arveligt?

  • Demens kan have en arvelig komponent, hvilket betyder, at risikoen for at udvikle demens kan være højere, hvis der er en familiehistorie med sygdommen. Nogle former for demens, såsom Alzheimers sygdom og frontotemporal demens, har en stærkere genetisk risiko, mens andre, som vaskulær demens, kan være mere relateret til livsstilsfaktorer, siger Steen Hasselbalch.

I sjældne tilfælde kan en af forældrene have en mutation i et gen, der medfører en arvelig demenssygdom, og her har hvert af deres børn 50 % risiko for at arve den sygdomsfremkaldende mutation. Du kan dog ikke få sygdommen eller give den videre, hvis du ikke har arvet denne mutation. Arvelige demenssygdomme er sjældne. Omkring 1 % af alle Alzheimers-tilfælde skyldes en mutation, mens 5-15 % af alle tilfælde med frontotemporal demens skyldes en mutation.

Sådan stilles diagnosen

Hvis du eller dine pårørende oplever, at du har symptomer, der kan tyde på demens, er det en god idé at bestille tid hos din praktiserende læge.

Ved udredning tales om symptomer, og hvornår de er opstået. Lægen sørger så for, at du får taget blodprøver, for f.eks. at kunne afsløre om det er en stofskiftesygdom, der ligger til grund. Du vil også få en tid til en skanning, typisk en CT-skanning.

Typisk vil du også hos din egen læge blive tilbudt at udføre testen Mini-Mental State Examination (MMSE). MMSE-testen består normalt af en række spørgsmål og opgaver, der evaluerer forskellige kognitive funktioner, herunder hukommelse, opmærksomhed, koncentration og sprog. De typiske opgaver omfatter at huske en kort sekvens af ord eller tal, tegne et ur, kopiere en kompleks figur og udføre nogle verbale opgaver.

Demensklinikker

Ved mistanke om sygdom kan lægen henvise til en demensklinik, som der er over 30 af i Danmark. Her vil du ofte også få foretaget en MR-skanning, fordi den giver bedre kvalitet billeder, så man bedre kan se forandringer i hjernen. Mange steder kan en MR-skanning kun bestilles via demensklinikken.

Supplerende skanninger kan komme på tale, f.eks. en FDG-PET-skanning, hvor man bruger en lille mængde radioaktivt mærket glukose (FDG), der gør, at man kan se, hvilke områder i hjernen der er syge og ikke aktive. De forskellige bagvedliggende sygdomme starter forskellige steder i hjernen, og derfor er skanningen velegnet til at se, hvilken sygdom der kan være tale om.

Er der mistanke om Alzheimers sygdom, vil man i nogle tilfælde supplere med undersøgelse af sygdomsfremkaldende proteiner i rygmarvsvæsken via en lumbalpunktur (rygmarvsprøve).

På demensklinikkerne findes tests af de forskellige kognitive funktioner, der tager længere tid at udføre og går mere i dybden end hos den praktiserende læge. Nogle gange suppleres med neuropsykologisk undersøgelse, hvor en psykolog går i dybden med samtaler og tests for at få et detaljeret billede af de kognitive problemer.

Demensklinikkerne har adgang til forskellige faggrupper, herunder gerontologer (læger med speciale i ældre, red.) og psykiatere.

  • Det kan nogle gange kan være svært at adskille depression og demens. Ved depression kan man have nedsat koncentration, hukommelse og energi ligesom ved demens. Derfor kan det være vigtigt at få en psykiater til at vurdere, hvad der er tale om, siger Steen Hasselbalch.

Behandling af demens

Demens er for de flestes vedkommende en kronisk og fremadskridende tilstand, der desværre ikke kan helbredes. Der findes medicinsk behandling, der i visse tilfælde kan lindre symptomerne og forsinke sygdomsforløbet. Alle med Alzheimers sygdom, Lewy body demens eller demens ved Parkinsons sygdom bør ifølge Steen Hasselbalch tilbydes denne symptomlindrende behandling.

For første gang nogensinde har forskere udviklet en medicin rettet mod de proteiner (beta-amyloidplakker) i hjernen, der fører til gradvis hukommelsestab og tab af kognitive funktioner.

  • Det åbner muligheden for, at mennesker kan leve længere i de tidlige stadier af sygdommen, fordi medicinen kan bremse udvikling af sygdommen. To lægemidler er blevet godkendt i USA, og et af dem venter på godkendelse i EU. Der er dog bivirkninger, såsom antistofreaktioner og betændelse i hjernen, som normalt er forbigående og kan medføre hovedpine. Der er også en mindre risiko for hjerneblødninger. Hvis medicinen bliver godkendt, vil regelmæssige scanninger være nødvendige for at overvåge eventuelle bivirkninger, siger Steen Hasselbalch

Hvad kan jeg selv gøre for ikke at få demens?

  • Du kan selv forebygge demens langt hen ad vejen. Omfattende undersøgelser viser, at omkring 40 procent af alle demenstilfælde kunne være undgået ved forebyggelse, fordi de skyldes andre sygdomme, der kan behandles eller forebygges eller livsstilsfaktorer som rygning, fysisk inaktivitet og fedme. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at stoppe rygning, dyrke motion 30 minutter om dagen, hvor du mindst to gange om ugen får motion, der får pulsen højt op. Følg også de officielle kostråd for at sikre en sund og varieret kost. At være socialt aktiv og engagere dig i intellektuelt udfordrende aktiviteter kan bidrage til at opretholde og styrke de neurale netværk i hjernen og være med til at reducere risikoen for demens, siger Steen Hasselbalch.

Er demens en naturlig del af at blive gammel?

”Det er en myte, at alle bliver demente med alderen. Undersøgelser viser, at langt under halvdelen af befolkningen får demens, når de bliver over 90 år gamle. Hukommelsen kommer ganske vist til at fungere lidt dårligere med alderen.

Vi bliver lidt langsommere, har sværere at overskue ting og have flere bolde i luften samtidig. Men det påvirker slet ikke dagligdagen, som demens gør. Mange ældre fungerer rigtig godt højt op i alderen. Demens handler om sygdomme og ikke naturlig aldring.”

Steen Hasselbalch, professor, overlæge og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons