Brevkasse

Spørgsmål   Hud, hår og negle

Spørgsmål: Hvad kan man gøre mod fodvorter?

Kære Netdoktor

Jeg har et spørgsmål om hvor lang tid det tager for fodvorter at gå væk. Jeg har været til lægen ca. 14-15 gange med mine fodvorter da der var meget færre og har stadig tid men er aldrig blevet henvist til en hudlæge. Jeg bliver ved med at få nye fodvorter, og jeg er virkelig stresset over at de gør ondt og af at jeg ikke kan tage mine sokker af.

Er der noget man kan gøre for at behandle dem derhjemme fordi vi har virkelig prøvet alt. De fleste er virkelig små men vorterne sidder alle i små kolonier hvor de er bundet 3-5 stykker så jeg har virkelig mange og for nyligt er de gået over til den anden fod. Hvad kan man gøre?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Vorter er meget typiske på hænder og fødder, men kan også forekomme andre steder. De er godartede og ofte selvbegrænsende. Vorterne kan smitte og ofte kan man komme til at smitte sig selv ved at kløe i dem.

Der er desværre ingen behandling som er 100% effektiv. Ofte begynder man med flydende middel som smøres på vorten, evt. med plaster over. Denne behandling kan købes på apoteket og man kan selv stå for behandlingen i hjemmet. En anden metode er frysning af vorten. Her sprøjter lægen en meget kold gas på vorten. Behandlingen skal gentages. Det tager måneder før vorten er væk for begge tilfælde.

Det er ofte børn som får vorter og lader man dem ubehandlet vil de spontant forsvinde i løbet af 2-3 år. Er der tale om vorter hos voksne eller vorter som varer ved længere vil den praktiserende læge i nogle tilfælde henvise til en hudlæge.

Med venlig hilsen

Ole Wadschier

Speciallæge i Almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg forebygge infektion/eksem i ansigtet?

2025-03-8 | 00:00

Hvad er årsagen til min afskalning?

2025-03-8 | 00:00

Kan strækmærkenerne fjrnes med laser?

2025-03-8 | 00:00

Hvordan behandler man fnat?

2025-03-8 | 00:00

Smitte af helvedesild

2024-04-29 | 11:39

Vaccination eller ej

2024-04-25 | 22:27

Neglesvamp

2024-04-24 | 11:56

Hvordan kan neglepsoriasis blive behandlet?

2024-04-20 | 00:00

Hvad kan man gøre mod fodvorter?

2020-04-10 | 20:46

Skal man bruge støttestrømpe efter rosen?

2019-03-12 | 18:13

Jeg bliver aldrig brun...

2018-06-7 | 17:10

Hvorfor har jeg altid "gåsehud" på mine arme?

2018-01-3 | 17:13

Hvorfor sveder jeg konstant?

2013-08-12 | 00:00

Hvilke årsager er der til hårtab?

2013-08-12 | 00:00

Hvad provokerer min helvedesild?

2013-07-11 | 00:00


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.