Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Vagtlægen | Eksem

Udslæt og eksem - hvad kan det være?

Udslæt og eksem kan komme i forbindelse med infektioner, irritation eller allergi.

Opdateret: 21. Maj 2019

Hvad er udslæt?

Hududslæt kan komme i forbindelse med infektioner, irritation eller allergi.

Nældefeber er en akut hudreaktion, som ligner den reaktion, man får efter brændenælder med stærkt kløende områder, ofte med blæredannelse. Det kan opstå meget pludseligt.

Det skyldes allergi, ofte over for noget man har spist. Årsagen kan også være medicin, eller noget man har rørt ved. Mere kronisk udslæt kan skyldes eksem. Det kan også være en form for allergi.

Vagtlægens spørgsmål:

Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.

1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?

Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.

2. Hvornår er det begyndt?

  • Det er lige begyndt: Det tyder på en allergisk reaktion.
  • Det har stået på i flere dage: Det tyder mest på eksem, som også kan være allergisk.


3. Hvordan ser det ud?

  • Det ligner en brændenælde-forbrænding: Det er allergi, mest sandsynligt overfor noget, du lige har indtaget.
  • Det er rødt og nubret og klør: Det lyder som eksem. Man kan få eksem over hele kroppen.


4. Har du feber?

  • Ja: Man kan få let feber i forbindelse med et allergisk anfald, men det er hyppigere, at huden bare føles varm.
  • Nej: Så er det ikke akut, og det er ikke opstået i forbindelse med en infektionssygdom.


5. Har du tidligere kendt allergi?

  • Ja: Allergi er ofte tilbagevendende, og der kan eventuelt være tale om krydsallergi.
  • Nej: Ved det første tilfælde af en allergisk reaktion er det ofte svært at finde ud af, hvad man er allergisk overfor. Man har jo kunnet tåle det tidligere.


6. Hvad har du spist?

Allergi udløses meget ofte af fødevarer, farvestoffer eller konserveringsmidler. Prøv at skrive op, hvad du har spist inden for det sidste døgn.


7. Har du haft kontakt til planter?

Mange planter, også husplanter, kan udløse allergi. Har du eventuelt arbejdet i haven?

8. Har du fået medicin?

  • Ja: Allergiske reaktioner er meget hyppige efter indtagelse af medicin.
  • Nej: Heller ikke alternativ medicin?


9. Har du fået et insektstik?

  • Nej: Har du heller ikke haft en skovflåt på dig? Tænk på borrelia, en bakterie, som bæres af flåten. Det kan give et udslæt.
  • Ja: Allergiske reaktioner efter insektstik kan udvikle sig meget hurtigt og kan være farlige.

Hvad skyldes udslæt?

Udslæt kan skyldes mange ting. Hyppigst er årsagen et stof, som man er allergisk over for. Det kan godt være et stof, som man tidligere har kunnet tåle, men som man nu er overfølsom over for.

Det er specielt alvorligt, hvis man er allergisk over for et lægemiddel uden at vide det.

Man kan være allergisk over for madvarer (for eksempel mælk eller citrusfrugter), farvestoffer, gummi, forskellige syntetiske stoffer, planter, dyr og så videre.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Andre faktorer, som kan give udslæt, er infektioner eller irritation fra for eksempel sollys eller tør og kold luft.

Hvad kan jeg gøre mod udslættet?

Creme kan anvendes til tørt udslæt, så huden ikke revner.

Antihistamin kan mindske symptomerne af nældefeber. Antihistaminer kan også bruges mod kløe.

Hvordan kan jeg undgå udslæt?

Hvis du undgår de ting, som du er allergisk over for, får du ikke udslæt. Det kræver desværre, at man er klar over, hvilke stoffer der er tale om. Det kan din læge hjælpe dig med at finde ud af.

Se også symptomoversigten for hududslæt.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

  • Du lige har indtaget medicin og efterfølgende får udslæt

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

  • Eksemet væsker
  • Eksemet opstår i hænderne
  • Eksemet varer ved

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.