Fakta om behandling af psoriasisgigt
- Psoriasisgigt er en type af gigt, som ses hos hver sjette med psoriasis.
- Psoriasisgigt kan behandles med NSAID-medicin, binyrebarkhormon, systemisk behandling, biologisk behandling, ved fysioterapi og tværfaglig rehabilitering
- Det er desuden en god idé at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost og motion samt undgå rygning.
Hvordan behandles psoriasisgigt?
Psoriasisgigt kan behandles med forskellige typer af medicinsk og fysiologisk behandling. Nedenfor gennemgås de forskellige behandlingsmetoder. Behandlingen skal altid ordineres af en speciallæge.
Sponsoreret af Novartis
Har du bylder eller bumser?
Så kan du have HS (Hidrosadenitis Suppurativa), som der findes behandling for.
Find ud af det her
NSAID
NSAID (Non-Steroide Anti-Inflammatory Drugs) er en type af medicin med smertestillende og inflammationsdæmpende virkning.
Man kan anvende NSAID med henblik på at mindske den [inflammation][400014 ], der opstår som følge af psoriasisgigten. Inflammationen giver væske i leddene, der hvor senerne er tilhæftet omkring leddene i arme og ben, samt i ryggen. Væsken indeholder vævsirriterende stoffer, der aktiverer de små nervesensorer i vævet, og herved opstår der smerter. Væsken i sig selv medfører spænding i leddene og i knoglerne, hvor der opstår væskeansamling.
NSAID dæmper den reaktion, der er i led, sener og knogler, når der er aktivitet i gigten. Herved reduceres væskeansamlingen, og det mindsker smerter og stivhed i leddene. Derfor nedsætter NSAID også den stivhed i leddene og i ryggen, som mange især oplever om morgenen.
NSAID hjælper på de akutte gener ved gigten, men mindsker ikke umiddelbart gigtens langsigtede vævsskader såsom ødelæggelse (erosioner) i knoglen, der efterfølges af arvævsdannelse i knoglen (sclerosering), der viser sig som fortykkede knogler.
Bivirkninger
NSAID har en del bivirkninger, hvis det tages i for store doser for længe, men langt de fleste tåler en middel-dosis i kortere perioder af eksempelvis tre til syv dage. Derved er NSAID et middel, der kan anvendes ved akut forværring af psoriasisgigten.
NSAID anvendes i perioder på måneder til år til behandling af rygsøjlegigt, men i så fald er det efter aftale med reumatolog, og det kræver løbende opfølgning.
Få studier har vist, at NSAID kan have en forebyggende effekt ved gigtaktivitet i ryggen, men det kræver store doser i mange måneder, hvorfor andre typer medicin er at foretrække, hvis målet er langtidsbehandling.
Indsprøjtning med binyrebarkhormon
Ved psoriasisgigt anvender man kun yderst sjældent binyrebarkhormon (prednisolon) som tabletbehandling, såkaldt systemisk behandling, idet det kan medføre, at hudsymptomerne blusser op, og nyere undersøgelser har vist at behandlingen kun sjældent har den ønskede effekt. Derimod bruger man ofte lokale steroidinjektioner eller blokader, hvis der er ledhævelse eller tydelig hævelse omkring senetilhæftninger.
Binyrebarhormon dæmper inflammationen hurtigt, og oftest svinder ledhævelsen og/eller hævelsen omkring senerne hurtigt. Det lindrer den lokale smertereaktion, og funktionsniveauet forbedres umiddelbart. Virkningen af indsprøjtning med binyrebarkhormon varierer i tid fra dage til måneder.
Bivirkninger
Indsprøjtningerne kan gentages, men der er både bivirkninger lokalt, der hvor indsprøjtningen gives, samt generelle bivirkninger i resten af kroppen.
Lokale bivirkninger:
Der skal stikkes i led eller omkring sene, hvilket kan medføre ubehag. Det kan langt de fleste dog acceptere. I dagene efter kan de lokale smerter blive værre. Det kan lindres med kulde-pakninger eller brug af NSAID. Få udvikler en fordybning i huden, såkaldt fedtatrofi, på indstiksstedet. Det er ufarligt, men mange ser det som en kosmetisk gene. I meget sjældne tilfælde kommer der infektion på indstiksstedet. Hvis det sker, skal det behandles med antibiotika, og eventuelt tappes der væske fra leddet, som undersøges, hvis der er mistanke om infektion i leddet.
Generelle bivirkninger:
Der kan opstå blussen i ansigtet og uro i kroppen, men det er sjældent ved de relativt små doser, der gives i små led.
Systemisk behandling
Hvis aktiviteten af psoriasisgigten i de små led eller ved smerter i ryg eller bækken er betydelig og langvarig, er der grundlag for systemisk behandling med sygdomsmodificerende behandling (DMARD =Disease-modifying anti-rheumatic drugs). Det er stoffer, der reducerer den immunaktivitet, der er typisk for psoriasisgigt. I Danmark er methotrexate (MTX) ofte førstevalg. Det er en tabletbehandling, der gives én gang per uge.
Behandling med DMARD har til sigte at dæmpe gigtens betændelsesaktivitet, uden at immunsystemet svækkes i sin helhed i en sådan grad, at man bliver udsat for infektioner eller andre bivirkninger som kvalme eller træthed.
Det er en specialistopgave og udføres af reumatologer, hvis gigten kendetegner billedet og af dermatologer, hvis det er hudsymptomerne, som er det dominerende problem.
Biologiske/biosimilære lægemidler
Biologisk behandling anvendes til psoriasisgigt, ligesom det anvendes til nogle tilfælde af psoriasis og leddegigt/rygsøjlegigt
Biologisk behandling er en effektiv immunmodulerende behandling – det betyder, at den biologiske behandling blokerer de signalstoffer, der er årsagen til gigt- og psoriasisreaktionen i led, ved senetilhæftninger og i huden.
Nedsætter immunsystem og neutraliserer inflammation
De fleste biologiske lægemidler er antistoffer, der sprøjtes ind i en blodåre eller ind under huden. De nyeste biologiske præparater findes også som tabletmedicin.
Antistofferne søger herefter rundt i kroppen til de genkender en aktiv immunreaktion. Her kobler de sig til de aktive stoffer og neutraliserer virkningen. Herved nedsættes immunsystemet, og den lokale inflammation og deraf følgende led- eller senehævelse bliver mindsket.
Hvornår anvendes biologisk behandling?
Når diagnosen er stillet, starter den medicinske behandling oftest med NSAID, eventuelt i kombination med DMARD. Er det ikke tilstrækkeligt til at dæmpe smerte, hævelse og til at øge det generelle funktionsniveau, kan man supplere med biologiske lægemidler.
På længere sigt anvendes biologisk behandling i kombination med methotrexate (MTX), hvis der er ledsymptomer i små eller store led. Hvis der udelukkende er symptomer i ryggen, anvendes biologisk behandling alene.
Udfordringer ved behandlingen
Udfordringen i behandlingen er, at signalstofferne er aktive både ved en gigtreaktion og ved en sund forsvarsreaktion i kroppen. Balancen i behandlingen er derfor at behandle sådan, at gigtreaktionen er i ro, og immunsystemet fortsat fungerer, når der kommer en infektion. Det er vigtigt, at den person, der behandles, er bekendt med risikoen for infektion og ved, at det er vigtigt at reagere, hvis der opstår feber.
Effekten af biologisk behandling skal følges regelmæssigt af reumatolog eller dermatolog.
Biologisk behandling er i Danmark en sygehusbehandling og derfor gratis for patienten. Det er en dyr behandling, og derfor er sygehusene meget opmærksomme på forbruget af medicinen.
Læs mere om biologisk og biosimilær behandling:
Biologisk behandling af psoriasis
Biologisk og biosimilær behandling af morbus Bechterew (artiklens to sidste afsnit)
Fysioterapi og tværfaglig rehabilitering
Generel fysisk aktivitet anbefales, herunder konditionstræning, muskelstyrketræning og balance-/smidighedstræning. Der er ikke nogen træningsformer, der kan anbefales frem for andre. Det er vigtigt at træne varieret, så man vedligeholder både bevægelighed i leddene, balance, kondition og muskelstyrke.
Det kan være optimalt at få vejledning hos en fysioterapeut tidligt i forløbet, hvor man udfordrer både sygdommen og ens egne evner. Her kan fysioterapeuten vejlede og anbefale fremadrettet og relevant træning.
Er symptomerne udtalte og det generelle funktionsniveau betydeligt påvirket, er det hensigtsmæssigt at træne under vejledning gennem en længere periode, eventuelt på hold hos en fysioterapeut eller under kommunal genoptræning.
Egen læge skal henvise til fysioterapeut, hvis man skal have tilskud fra Sygesikringen. Det er stadig muligt at opsøge en fysioterapeut uden henvisning, men man får da ikke tilskud til behandlingen. Er der behov for et genoptræningsforløb i kommunen, kræver det henvisning fra en sygehusafdeling.
Det er op til den lokale kommune, hvordan indholdet i et genoptræningsforløb såvel som forebyggelsestiltag er.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at overholde Sundhedsstyrelsens kost- og motionsråd. Det giver det bedste grundlag for at holde vægten, bevare god blodcirkulation, stærke muskler, god blodsukkerbalance og balance i immunsystemet.
Læs Sundhedsstyrelsens motionsråd her.
Læs de officielle kostråd her.
Er der hævelse i led eller smerter i ryggen, er det en naturlig reaktion at holde sig i ro, men det betyder, at ens muskelstyrke hurtigt bliver svækket, og den generelle træthed forstærkes. Det kan være en overvindelse at skulle træne, hvis man oplever morgenstivhed og generel træthed, men de fleste oplever, at motion medfører øget energi og mindre stivhed.
Overvægt
Det anbefales, at man holder sig normalvægtig, da overvægt kan være en betydelig belastning for de udsatte led. Overvægt påvirker desuden immunsystemet generelt, hvilket jo er uhensigtsmæssigt, når behandlingen netop tilstræber bedst mulig balance.
Rygning
Man bør stoppe med at ryge. Rygning reducerer ilttilførslen til kroppens væv, og når der er en gigtreaktion i kroppen, har vævet netop brug for ekstra ilt. Rygning provokerer desuden immunsystemet til mere aktivitet.
Vær opmærksom på, at man som borger selv kan opsøge kommunen med henblik på forebyggende tiltag som kostvejledning, rygestop og generel smertehåndtering, hvilket kan være meget relevante og nyttige tilbud. Egen læge kan også anbefale og henvise til sådanne tilbud.
Hvad er fremtidsudsigterne?
Psoriasisgigt varierer på kort sigt over uger til måneder. På lang sigt er der en gruppe patienter, der som følge af knogleforandringer udvikler betydelige led- og ryggener. Andre oplever tilbagevendende gener ved senetilhæftninger. Senetilhæftningerne kan blive fortykket, og derved generer de ved tryk. Det kan eksempelvis ske på hælen, hvor skoens hælkappe kan genere og give smerter og sår.
Tidligt i forløbet kan det være svært at forudsige, hvordan forløbet udvikler sig, og inaktivitet, genetisk disposition og tobaksrygning kan føre til forværring af symptomerne. Tilsvarende kan et genoptræningsforløb eller rehabiliteringsindsats ud over fysioterapien, nødvendiggøre fokus på en tværfaglig indsats, som ydermere involverer ergoterapeutiske, sygeplejefaglige, psykologfaglige og diætist ekspertise.
Biologisk behandling kan nedsætte både den lokale reaktion, men behandlingen kan også i nogen grad medføre, at sygdommens ledskadende effekt beherskes på sigt.
Vil du vide mere?