Tryksår (Ligge- og siddesår)

Hvad er tryksår?

Tryksår er et sår, der opstår, fordi huden og vævet under huden har lidt overlast, fordi der har været et konstant tryk mod vævet i en periode.

Normalt sidder vi ikke stille i længere tid ad gangen. Vi flytter vægten over på det andet sædeben og læner os lidt frem eller tilbage på stolen. Det gør vi ubevidst for at aflaste kroppen, så vores sædeknogler ikke trykker det samme sted på vævet. Mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kan bevæge sig for eksempel på grund af lammelser, har ikke mulighed for trykaflaste ved at flytte sig rundt på stolen. Og de risikerer at få siddesår - også kaldet tryksår. På samme måde risikerer man at få liggesår, hvis man ligger ubevægeligt i sengen eller på et hårdt underlag i en periode.

En tredjedel af alle tryksår er siddesår, og to tredjedele er liggesår.

Hvorfor opstår tryksår?

Tryksår opstår, fordi man ligger eller sidder helt stille i lang tid, så man har et konstant tryk mod det samme sted på huden. De steder, hvor vi har knoglefremspring, og hvor vi hviler mod underlaget, er særlig udsat, og her vil vævet omkring knoglerne blive ødelagt, hvis man ligger i den samme position i flere timer. Et vedholdende tryk i to til tre timer mod vævet gør, at blodcirkulationen går i stykker, og der sker skade på de celler, der er i området. Især hvis underlaget er meget hårdt. Eksempelvis ser man ind i mellem personer, der ligger bevidstløse på gulvet derhjemme i et døgns tid efter at have fået en hjerneblødning. De vil typisk få tryksår på eksempelvis ører, albue eller knæ og knyster, som er nogle af de steder, hvor knoglerne ligger yderligt, og hvor huden og vævet indenunder derfor er særligt udsat. Og hvis vævet i forvejen er udsat for tryk, skal der kun en mindre forskydning i huden til at afklemme blodforsyningen, således at vævet dør. Det opleves for eksempel ved uhensigtsmæssig forflytning af plejepatienter eller ved dårlige siddestillinger.

Hvor udbredt er tryksår?

Omkring 10.000 danskere har et eller flere tryksår.

Hvem får typisk tryksår?

Liggesår opstår de steder på kroppen, hvor huden er i kontakt med underlaget i lang tid ad gangen, eksempelvis hælene. 

Dem, der typisk får tryksår, er personer, der sidder eller ligger i de samme stillinger - eksempelvis på grund af lammelser, bevidstløshed eller operationer. Også døende får ofte tryksår, fordi de ligger stille, og kredsløbet svigter, så deres væv er følsomt og skrøbeligt. Som det er tilfældet med andre sår, opstår tryksår, fordi man også fejler noget andet.

Billedet er venligst udlånt af Bo Jørgensen, Videnscenter for Sårheling.

Hvordan ser tryksår ud?

Man kan inddele tryksår i fire kategorier:

1. Her er overfladehuden bare irriteret og rød.

2. Her er huden akkurat gået i stykker, så der er et overfladisk sår, eller der er opstået en lille blære.

3. Her er såret dybt og rækker et godt stykke ned i vævet men ikke ned i muskulaturen.

4. Her er såret så dybt, at det går igennem muskulaturen, og man kan se eller føle knogle i bunden af såret. Når knoglen er blotlagt på den måde, bliver det en indgangsport for bakterier til blodkarbanen, og det kan være livsfarligt fordi bakterier fra såret kan finde over i blodkarrene og forårsage blodforgiftning.

Tryksår er som regel meget dybe og kan blive meget meget store. Generelt kan man sige, at et tryksår kan sammenlignes med et isbjerg, hvor såret kun er toppen af isbjerget, og hvor der kan være sket skade på væv og knogler inde bag huden. De ses hyppigst over korsbenet, nederst på ryggen som et liggesår, og over de to knoglefremspring som man kan mærke under hver balde, hvor man får siddesår.

Hvordan føles tryksår?

Tryksår gør typisk meget ondt, men da personer med tryksår typisk er lammede eller får stærk smertestillende medicin, vil de ikke være plagede af smerter. Det kan være et problem, for så flytter de sig ikke fra den skade, som trykket udøver mod vævet. På den måde heler såret ikke – eller der opstår sår, hvor der endnu ikke er et.

Hvordan behandles tryksår?

Den grundlæggende del af behandlingen er at fjerne årsagen, det vil sige trykket og påvirkningen mod vævet. I praksis kan det for eksempel betyde, at personen kommer op af stolen eller sengen hvis muligt. Også hjælpemidler i form af trykaflastende siddepude eller trykfordelende madras er centrale i den del af behandlingen. Hvis et tryksår bliver aflastet, vil det typisk hele med lynets hast.Også siddestillingen for eksempel i kørestolen eller lejringen i sengen er vigtig for undgå påvirkningen af vævet.

Til behandling af selve såret bruges moderne sugende sårbandager. I mangel af disse kan bleen også fungere som en rimelig effektiv bandage. Det vigtige her er, at der ikke proppes bandage ind i såret. Det kan være med til, at vævet udsættes for tryk indefra!

Generelt stiller tryksår ikke helt så strenge krav til sårbehandling, som eksempelvis arterielle bensår og diabetiske fodsår, men hvis der er tale om store sår, skal dødt væv og pus fjernes for at fremme sårhelingen og for at undgå blodforgiftning. Hvis der er lommer under huden med ødelagt væv, skal disse også oprenses.

Efterfølgende kan man eventuelt lukke såret ved operation. Det foregår på plastikkirurgisk afdeling. Der er imidlertid tale om meget store operationer, som svækkede personer ikke kan tåle. I efterforløbet efter operation er trykaflastningen fortsat meget vigtig, for at et nyt tryksår ofte samme sted skal undgås!

Hvordan forebygger man tryksår?

Det vigtigste er at få fordelt trykket, så enkelte punkter på kroppen bliver mindre belastet. Hvis en person eksempelvis sidder i kørestol, skal stolen være indstillet, så den minimerer risiko for udvikling af tryksår. Det gælder alt fra sædehældning, justering af ryglæn og indstilling af fodstøtte.

I gamle dage blev man lagt i sengen, hvis man havde siddesår. Det behøver man ikke nu, hvor der findes effektivt aflastende siddepuder.