Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Hvad får man ud af sauna og saunagus?

Vi er vilde med saunagus, som efter sigende skulle være super sundt. Men vidste du, at saunagus typisk svækker virkningen af de æteriske olier? Eller at det er en dårlig idé med iskolde bade og sauna? Få her overraskende viden om sauna og saunagus.

Opdateret: 16. December 2019

Vi er vilde med saunagus, som efter sigende skulle være super sundt. Men vidste du, at saunagus typisk svækker virkningen af de æteriske olier? Eller at det er en dårlig idé med iskolde bade og sauna? Få her overraskende viden om sauna og saunagus.

Igennem de senere år er saunagus blevet så populært i Danmark, at man nogle steder må stå på venteliste i håb om at få plads. Mange steder er saunaerne fyldt til bristepunktet med mennesker, der – ud over et ønske om at opleve afslapning og velvære – også går efter de sundhedsmæssige effekter, som saunagus efter sigende har.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Hvis ikke du har prøvet det, så foregår det sådan, at en saunagusmester hælder en blanding af vand og nogle dråber æterisk olie på saunaovnens varme sten. Vandet med olien bliver til en varm duftende damp, som saunamesteren sørger for at sprede i saunaen ved at svinge med et håndklæde. Man bliver samtidig bedt om at tage dybe indåndinger, så man kan indånde duftene fra olierne. Nogle saunagusmestre udleverer også is til deltagerne, som de kan hælde ned ad ryggen og på maven. Mesteren fortæller som regel undervejs om, hvad de anvendte olier er godt for, og nogle gange leder han/hun nogle meditative øvelser i saunaen, andre gange er der musik. Det er forskelligt, hvor længe et forløb med saunagus varer – nogle gange en time i alt, hvor man skiftevis sidder i saunagusen og køler sig med bade uden for saunaen. Hvert ophold i saunaen varer typisk 10-20 minutter ad gangen.

Effekten af sauna uden gus

Før vi ser på, hvad saunagus er godt for, skal vi se på, hvad der sker i kroppen, når vi opholder os i en sauna uden damp. Ifølge privatpraktiserende læge Charlotte Bech kan varmen først og fremmest gøre, at vi slapper af, og kroppens muskler afspændes (Kildenote 1,2,3). Desuden bevirker varmen, at vores blodkar udvider sig, og det betyder, at vi får en bedre blodgennemstrømning, så blodtrykket sænkes, mens vi opholder os i saunaen (Kildenote 4)

Hvad en tur i saunaen kan have af effekter på vores helbred på sigt, er imidlertid noget sværere at konkludere med sikkerhed. Ifølge Charlotte Bech er der lavet en del videnskabelige undersøgelser, men mange af dem er – set med lægevidenskabelige øjne - udført med relativt få deltagere og dermed ikke så pålidelige.

Charlotte Bech henviser blandt andet til en finsk undersøgelse, hvor man har set på sammenhængen mellem saunavaner og hjertekarsygdomme blandt 1688 finske mænd og kvinder. Efter 15 år så man på, hvor mange der var døde af hjertekarsygdomme og sammenholdt det med deltagernes saunavaner. Her kunne forskerne konstatere, at risikoen for at dø af hjertekarsygdom var lavere blandt ældre, der ofte tog lange saunabade.

En gennemgang af en række studier har også vist, at regelmæssige saunaophold kan nedsætte risikoen for pludselig hjertedød, især hvis man kombinerer det med motion. De finske forskere peger på, at den gavnlige effekt formentlig kan handle om, at saunaophold kan have en virkning på blodårernes stivhed, inflammation i kroppen, stabilisering af det autonome nervesystem og lavere blodtryk (Kildenote 5).

Ifølge Charlotte Bech er der også undersøgelser, der tyder på, at sauna kan lindre smerter og forbedre bevægeligheden af led hos patienter med forskellige gigtsygdomme, hvis sygdommen ellers er i en rolig fase - det vil sige uden hævelse og rødme (Kildenote 6,7,8,9).

Endelig er der også en finsk undersøgelse, der tyder på, at saunabrug kan nedbringe risikoen for Alzheimers og andre former for demens. Her har man i en periode på 20 år fulgt 2315 sunde mænd, der var i alderen 42-60 år, da undersøgelsen startede. Deltagerne kom enten i sauna en gang om ugen eller 2-3 gange om ugen eller 4-7 gange om ugen. Man tog højde for indtag af alkohol, kropsvægt, blodtryk, rygning, diabetes, hjertekarsygdom, hjertefrekvens og kolesterolniveau. Ud af de 2315 deltagere fik 204 demens og 123 fik specifikt Alzheimers demens, og når forskerne sammenholdt de data med antallet af saunabesøg, viste det sig, at dem, der gik ofte eller meget ofte i sauna, havde en lavere risiko for både demens og Alzheimers demens (Kildenote 10,11).

  • Selvom der altså er lavet forskellige undersøgelser, er der dog langt fra tilstrækkeligt med evidens til, at man kan anbefale specifikke typer af saunaophold for specifikke sygdomme eller udforme officielle retningslinjer for saunabesøg, understreger Charlotte Bech.

Udgå iskoldt bad efter sauna

CharIotte Bech fortæller, at der i forskellige lande er forskellige traditioner for, hvordan man kombinerer den varme sauna med kolde bade. I Finland er der tradition for at hoppe i den kolde sø direkte fra den varme sauna, mens man i Tyskland har en lang tradition for at lave nogle blødere overgange. Mange tyske saunaområder har instrukser hængende på væggen for, hvordan man anvender sauna korrekt. Det kaldes for 'richtig saunieren', og hovedprincippet er, at man gradvist køler kroppen ned, og gradvist varmer den op igen (Kildenote 12).

Vekselvirkningen mellem varme og kulde er formentlig generelt set gavnligt for de fleste sunde og raske mennesker, da varmen forårsager udvidelse, og kulden forårsager sammentrækning af både blodkar og lymfekar. Charlotte Beck mener dog, at det tvivlsomt, om en meget pludselig overgang fra stærk varme til ekstrem kulde kan være gavnligt for sunde og raske, især hvis man ikke er vænnet til det.

Med afsæt i den tyske saunatradition anbefaler Charlotte Bech, at man undgår at udsætte kroppen for ekstreme varmemæssige udsving:

  • Hvis du er kold, så tag et varmt bad, før du går i sauna, og drik kogt, varmt vand, så du gradvist bliver varmet op, før du går ind. Hvis du gerne vil i koldt bad efter saunaen, så køl gradvist kroppen ned, sid først lidt i et køligere rum eller gå udendørs, tag et koldt fodbad, derpå et koldt brusebad og gå så i det kolde bassin.

Hvis man tager et iskoldt bad umiddelbart efter et saunaophold, vil blodtrykket som regel stige meget hurtigt, forklarer Charlotte Bech. Derfor er det især vigtigt, at saunabrugere med hjerte-kar-lidelser undgår at dyppe kroppen i iskoldt vand umiddelbart efter et saunaophold

  • At nedsænke hele kroppen pludseligt i koldt vand kan i nogle tilfælde føre til akut koronar syndrom, hvor hjertet mangler ilt, fordi hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe samme mængde blod ud i hele kroppen. Hvis man i forvejen lider af hjerte-kar-sygdom, kan det føre til hjertestop, fortæller hun (Kildenote 13,14).

Sådan virker saunagus

Saunagus har formentlig samme effekt på kroppen som at sidde i en almindelig sauna uden æteriske olier, men ifølge Charlotte Bech kan det muligvis have en yderligere gavnlig virkning på kroppen, når man tilføjer dampe med æteriske olier.

  • De æteriske olier mister formentlig en stor del af deres virkning, når de varmes op i saunaen, hvor de typisk kommer op på en temperatur på 80 grader eller mere. Olierne indeholder en lang række bioaktive komponenter, der for de fleste oliers vedkommende svækkes ved så høj varme. Udtrykket æterisk betyder, at der er tale om flygtige olier, hvor mange bestanddele let fordamper eller svækkes. Når det er sagt, så kan nogle olier muligvis bedre tåle høje varmegrader end andre. Det betyder, at der kan være nogle af de bioaktive komponenter, der ikke fordamper eller svækkes, og at olierne derfor stadig kan være gavnlige, selvom de bliver opvarmet til høje temperaturer. Så lidt effekt kan saunagus formentlig godt give ved at bruge de æteriske olier, men den fulde effekt af olierne får man formentlig ikke ved saunagus, siger Charlotte Bech.

Hun gør opmærksom på, at de æteriske olier sandsynligvis bør forblive ved almindelig stuetemperatur, når de inhaleres, hvis man ønsker fuld effekt. Her kan man f.eks. anvende en særlig type elektrisk nebulizer (diffuser), der fungerer uden stråling, varme eller vand.

Æteriske olier, der er udvundet ved at destillere plantedele, anvendes i aromapleje, eksempelvis på tyske hospitaler. Charlotte Bech bekendt er der ikke lavet undersøgelser specifikt på anvendelse af æteriske olier i saunagus, men der er lavet undersøgelser på inhalation af æteriske olier - uden at deltagerne opholder sig i sauna.

(Ny artikel om æteriske oliers mulige virkning undervejs)

Risici ved saunagus

Æteriske olier kan indeholde bioaktive komponenter, som nogle af os kan få en allergisk reaktion overfor. Allergien kan opstå, når man indånder olierne, men også hvis olien kommes på huden ufortyndet (Kildenote 15,16,17,18).

Charlotte Bech anbefaler derfor at være forsigtig med saunagus eller anden brug af æteriske olier, hvis man har tendens til allergiske reaktioner.

Ud fra forsigtighedsprincippet bør mænd enten undgå sauna eller begrænse brugen af sauna, hvis de gerne vil gøre en kvinde gravid. Forskning har nemlig vist, at høje temperaturer omkring mandens kønsdele skader sædcellerne (Kildenote 19).

En lille undersøgelse fra Italien tyder på, at specifik brug af sauna kan skade sædkvaliteten (Kildenote 20). Her gik 10 mandlige deltagere i sauna i 15 minutter to gange om ugen i tre måneder. Undersøgelsen viste en markant nedsat sædkoncentration og sædbevæglighed, og abnorme forhold i cellekernen, herunder abnorm kromatin kondensering, mitokondriefunktion, og opregulering af gener relateret til varmestress. Alt dette vendte dog tilbage til normale værdier efter 6 måneder uden saunabrug.

En anden undersøgelse har vist, at så lidt som et enkelt saunabesøg i 20 minutter (ved 85 grader) kan skade sædkvaliteten. Efter en uge var der en øget mængde stresshormon (laktat) i sædvæsken samt markant færre sædceller. Desuden så sædcellerne unormale ud, men alt dette vendte så tilbage til normalt igen efter 5 uger uden saunabrug (Kildenote 21).

  • Det tager omkring tre måneder at danne og modne sædceller, så hvis man ønsker at være på den sikre side, er det formentlig bedst at vente tre måneder efter saunabesøg med at forsøge sig med undfangelse, siger hun.

Et andet problem ved saunagus er ifølge lægen, at for mange mennesker ofte stuves sammen i en lille sauna.

  • Når man bliver bedt om at ånde kraftigt ind og ud sammen med mange andre i et lille rum, kommer der en kraftig udskillelse og ophobning af CO2. Det gør, at man kan få et ildebefindende. Mange tror, at det er varmen, der udløser det, eller mangel på ilt, men i virkeligheden kan det være fordi, at der er for meget CO2-ophobning i saunaen. Det ville ikke betyde så meget, at der er mange mennesker samlet, hvis de trak vejret almindeligt, siger Charlotte Bech.

Hold dig fra saunagus, hvis du har:

  • Hjerte-kar-sygdom
  • Uregelmæssig hjerterytme
  • Svingende blodtryk
  • Feber eller på anden måde er syg
  • Kræftsygdomme
  • Visse hudlidelser
  • Sygdomme i skjoldbruskkirtlen
  • Haft eller er i behandling for blodpropper, åreknuder eller en hudlidelse med inflammation
  • Drukket alkohol
  • Er gravid
  • Hvis du er tvivl, om dit helbred gør, at du ikke bør gå i sauna, så spørg din læge.

    Kilde: Privatpraktiserende læge Charlotte Bech

    Følgende kilder er anvendt

    1) Prentice, William E. Arnheim’s Principles of Athletic Training: A Competency Based Approach. New York. McGraw-Hill. 2008: Heat therapy is most commonly used for rehabilitation purposes. The therapeutic effects of heat include increasing the extensibility of collagen tissues; decreasing joint stiffness; reducing pain; relieving muscle spasms; reducing inflammation, edema, and aids in the post acute phase of healing; and increasing blood flow. The increased blood flow to the affected area provides proteins, nutrients, and oxygen for better healing.

    2) Raj, P. Pritvi, Practical Management of Pain. Mosby. 2.000. ISBN 978-0-8151-2569-3: Heat creates higher tissue temperatures, which produces vasodilation that increases the supply of oxygen and nutrients and the elimination of carbon dioxide and metabolic waste. Heat therapy is useful for muscle spasms, myalgia, fibromyalgia, contracture, bursitis.

    3) Oosterveld F.G., Rasker J.J., Treating arthritis with locally applied heat or cold, semin Arthritis Rheum., 1994. 5: Deep heating is thought to lessen nerve sensitivity, increase blood flow, increase tissue metabolism, decrease muscle spindle sensitivity to stretch, cause muscle relaxation, and increase flexibility. Heat stimulates the cutaneous thermo receptors that are connected to the cutaneous blood vessels, causing the release of bradykinin which relaxes the smooth muscle walls resulting in vasodilation. Muscle relaxation occurs as a result of a decreased firing rate of the gamma efferents, thus lowering the threshold of the muscle spindles and increasing afferent activity. There is also a decrease in firing of the alpha motorneuron to the extrafusal muscle fibre, resulting in muscle relaxation and decrease in muscle tone.

    4) https://www.physio-pedia.com/Thermotherapy: Heat: By increasing the temperature of the skin/soft tissue, the blood flow increases by vasodilatation. The metabolic rate and the tissue extensibility will also increase. Heat increases oxygen uptake and accelerates tissue healing, it also increases the activity of destructive enzymes, such as collagenase, and increases the catabolic rate.

    5) Prog Cardiovasc Dis, 62 (3), 288-293. Is Sauna Bathing Protective of Sudden Cardiac Death? A Review of the Evidence, Jari A Laukkanen, Setor K Kunutsor.

    6) Evid Based Complement Alternat Med. 2018; 2018: 1857413. Clinical Effects of Regular Dry Sauna Bathing: A Systematic Review. Joy Hussain and Marc Cohen.

    7) Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol, , 314 (5), R629-R638 2018 May 1, Effects of Heat and Cold on Health, With Special Reference to Finnish Sauna Bathing, Ilkka Heinonen et al.

    8) Mayo Clin Proc. 2018 Aug;93(8):1111-1121. Cardiovascular and Other Health Benefits of Sauna Bathing: A Review of the Evidence. Laukkanen JA, Laukkanen T, Kunutsor SK.

    9) Evid Based Complement Alternat Med. 2018; 2018: 1857413. Clinical Effects of Regular Dry Sauna Bathing: A Systematic Review. Joy Hussain and Marc Cohen.

    10) Age Ageing. 2017 Mar 1;46(2):245-249. Sauna bathing is inversely associated with dementia and Alzheimer's disease in middle-aged Finnish men. Laukkanen T, Kunutsor S, Kauhanen J, Laukkanen JA.

    11) Effects of heat and cold on health, with special reference to Finnish sauna bathing. Heinonen I and Laukkanen JA. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2018 - Review. PMID 29351426.

    12) https://www.richtig-saunieren.de/nach-dem-saunabad

    13) Extrem Physiol Med. 2015; 4(Suppl 1): A38. Published online 2015 Sep 14. PMCID: PMC4580772. Rapid habituation of the cold shock response. Clare M et al.

    14) The Lancet. Volume 362, SPECIAL ISSUE, s12-s13, December 01, 2003. Cold water immersion: sudden death and prolonged survival. Prof. Mike Tipton, PhD. December,

    15) Ann Agric Environ Med, 10 (2), 143-9 2003. Characterisation of Pollen Allergens. Malgorzata Puc .

    16) Complement Ther Nurs Midwifery , 10 (1), 58-60 Feb 2004. Critical Incident: Idiosyncratic Allergic Reactions to Essential Oils. W Maddocks-Jennings.

    17) Contact Dermatitis , 74 (4), 236-41 Apr 2016. Contact Allergy to Essential Oils Cannot Always Be Predicted From Allergy to Fragrance Markers in the Baseline Series. Ruth A Sabroe , Catherine R Holden , David J Gawkrodger.

    18) Am J Infect Control, 32 (7), 402-8 Nov 2004, Staphylococcus Aureus and Wounds: A Review of Tea Tree Oil as a Promising Antimicrobial. Linda Halcón , Kelly Milkus

    19) Hum Reprod, , 28 (4), 877-85 Apr 2013. Seminal and Molecular Evidence That Sauna Exposure Affects Human Spermatogenesis, Andrea Garolla.

    20) J Assist Reprod Genet. 2015 May; 32(5): 747–755. Scrotal heat stress causes sperm chromatin damage and cysteinyl aspartate-spicific proteinases 3 changes in fertile men. Mei-Hua Zhang, et al.

    21) Arch Androl, , 12 (1), 9-15 1984, The Effect of a Single Sauna Exposure on Spermatozoa, P D Brown-Woodman et al.

    Læs også

    Vinterbadning: Et koldt gys er godt for de fleste


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.