Generelt om eksem
Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Hudforandringerne omfatter rødme, blærer, hævelse, skæl og revner. Eksem er en hyppigt forekommende sygdom. 15-20 procent af alle børn og unge har atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem) i lettere eller sværere grad, og 10 procent af befolkningen oplever i løbet af et år symptomer på håndeksem. Eksem kan være forårsaget af endogene (indefrakommende) faktorer, som for eksempel genetik, eller eksogene (udefrakommende) påvirkninger, som for eksempel nikkel, parfume, fødevarer eller andet.
De hyppigste eksemtyper fremgår af tabellen:
Atopisk eksem
Atopisk eksem (eller atopisk dermatitis, børneeksem, astmaeksem) er en arvelig betinget sygdom, som sammen med astma og høfeber kaldes de ”atopiske” sygdomme. Har man en af disse, har man betydelig øget risiko for at få en af de andre, eller for at videregive en af de tre sygdomme til sine børn. Atopisk eksem debuterer i de fleste tilfælde inden 4-årsalderen, og ofte inden for det første leveår.
Hvor på kroppen optræder atopisk eksem?
De første leveår er eksemet især lokaliseret på kinder og på strækkesiderne af arme og ben, men efter 2-årsalderen flytter det og herefter er det overvejende i bøjefurerne der er eksem, det vil sige knæhaser, albuebøjninger, omkring håndled og ankelled og fortil på halsen.
Hvorfor får man atopisk eksem?
Nogle personer med atopisk eksem har en gen-defekt, der medfører, at hudens hornlag er mindre robust end normalt. Dette skyldes mangel på det protein, der hedder filaggrin, og gendefekten betegnes fillagrin mutation. Denne mutation findes hos en tredjedel til halvdelen af patienter med moderat/svær atopisk eksem, men findes også hos cirka 10 procent af personer uden eksem. Patienter med filaggrinmutation har hyppigere de andre atopiske sygdomme (høfeber og astma), og har som voksne en øget tendens til at udvikle håndeksem.
Atopisk eksem er undertiden en svær sygdom som medfører betydelig nedsat livskvalitet, og har negative sociale konsekvenser på grund af kløe som ødelægger nattesøvnen. Atopisk eksem er vist at medføre øget sygefravær og nedsat uddannelsesniveau.
Se også Netdoktors nye magasin om atopisk eksem
Sponsoreret af Novartis
Har du bylder eller bumser?
Så kan du have HS (Hidrosadenitis Suppurativa), som der findes behandling for.
Find ud af det her
Skæleksem (Seborrhoisk eksem)
Denne form for eksem er meget almindelig, og mange danskere har den i lettere grad. Den viser sig som rødme og fedtede skæl i ansigt – mest udtalt ved næsefløje og i øjenbryn - og i hårbund, samt opadtil på brystet. Ofte findes en overvækst af svampen pityrosporum ovale, som kan påvises hos alle voksne, men som får særlig gode vækstbetingelser når der er høj talgproduktion, og dermed kan være medvirkende årsag til skæleksem. Skæleksem kræver ikke nærmere undersøgelser, men kan kendes på de karakteristiske hudforandringer.
Læs mere: Skæleksem
Staseeksem
Denne form for eksem ses udelukkende på underbenene og forekommer, når huden har været udspændt på grund af væske i benene. Kan ligesom andre eksemformer give rødme, skældannelse, småblærer, samt intens kløe. Ofte er det ved staseeksem en god idé at undersøge for eventuel kontaktallergi over for behandlingsmidler – det er nemlig en meget almindelig komplikation til staseeksem.
Nummulat eksem
Kaldes også møntformet eksem eller mønteksem og ses som små runde ofte 5-krone-store eksempletter på benene og undertiden med spredning til større dele af huden. Der er ofte bakterier i eksemet, som altid er stærkt kløende. Årsagen til denne form for eksem kendes ikke, men det er vigtigt at undersøge, om eksemet kan være udløst af allergi (allergitestning med plasterprøver, se nedenfor). Eksemet opstår især hos midaldrende og lidt hyppigere hos mænd, det er stærkt generende fordi det klør voldsomt, men ofte svinder det af sig selv efter nogle år.
Kontakteksem
Som navnet angiver skyldes kontakteksem, at huden har haft kontakt med emner, som har udløst enten et irritativt eller et allergisk eksem. Irritativt kontakteksem forårsages af for stor belastning af huden med for eksempel vand og sæbe, fødevarer, opløsningsmidler eller skæreolier, som giver anledning til irritation, der direkte udvikler sig til et eksem. Allergisk kontakteksem udløses af kontakt med allergifremkaldende emner, for eksempel nikkel, parfume eller konserveringsmidler i kosmetik eller rengøringsmidler, som er hyppige årsager til hudallergi og eksem. Udslættet/ eksemet opstår først på det hudområde, hvor kontakten med de lokalirriterende eller allergifremkaldende emner har fundet sted, ofte hænder eller ansigt, men kan hurtigt sprede sig til hele kroppen. Kontaktallergi kan påvises ved at foretage allergitest (plasterprøver på ryggen) hos hudlægen.
Kontaktnældefeber
Denne form for eksem er forårsaget af proteinstoffer, for eksempel proteiner i fødevarer eller latex (naturgummi), som ved berøring med huden udløser nældefeberlignende forandringer og efterhånden udvikler sig til egentligt eksem. Allergi kan påvises ved priktest i armen, hvor der opstår positive reaktioner, hvis der er antistoffer i blodbanen rettet mod det pågældende allergen. Antistofferne kan også påvises i en blodprøve.
Læs mere: Nældefeber (Urticaria)
Se Netdoktors første magasin om atopisk eksem
Hvordan behandles eksem?
Fugtighedscreme med høj fedtprocent
Ved alle former for eksem er det hudens øverste lag, hornlaget, som er nedbrudt, og dette kan til dels repareres ved at påføre fugtighedscreme. Cremer med høj fedtprocent og uden parfume er derfor en vigtig del af både behandling og forebyggelse af eksem. Fugtighedscreme påføres mindst 2 gange om dagen på eksemhud, og man kan med fordel vælge en creme med højt fedtindhold i vintermånederne og en lidt tyndere creme om sommeren.
Fugtigtighedscremer kan købes i håndkøb.
Binyrebarkhormon som creme eller salver
Når behandling af atopisk eksem med fugtighedscreme ikke er nok er førstevalget af egentlig behandlingsmidler altid binyrebarkhormon som creme eller salve. Disse findes i forskellige styrker (gruppe 1-4, hvor gruppe 1 er svagest, og gruppe 4 er stærkest), og styrken vælges ud fra patientens alder (midlere cremer til børn end til voksne), og hvor eksemet er lokaliseret på kroppen (mildere creme til ansigtet end til arme, ben og krop). Binyrebark-hormoncremerne skal oftest anvendes i mindst et par uger for at få eksemet helt væk, men hvor langvarig behandlingen skal være afhænger af, hvilken type eksem det drejer sig om. Ved atopisk eksem vil man typisk behandle med binyrebarkhormoncremer en gang dagligt i 2 uger og herefter overgå til vedligeholdelsesbehandling hvor der kun smøres 2 gange om ugen med binyrebarkhormon creme.
Creme eller salve med binyrebarkhormon er på recept.
Hormonfri creme eller salve
Hvis eksemet ikke kan holdes nede med binyrebarkhormoncremer, findes der nogle hormonfri cremer/salver som også virker effektivt mod eksem. Disse produkter medfører undertiden irritation og er en del dyrere at købe end binyrebarkhormoncremerne.
Hormonfrie cremer eller salver er på recept.
Antibiotika:
Hvis der er tegn på infektion, er det vigtigt at få dette behandlet med antibiotika., som lægen udskriver på recept.
De forskellige behandlingsmuligheder kan diskuteres med lægen. I tilfælde af lidt sværere eksem kan lægen henvise til dermatologisk speciallæge (hudlæge) eller hospitalsafdeling. Her er der mulighed for andre behandlinger, for eksempel lysbehandling, tabletbehandlinger der dæmper immunforsvaret samt biologisk behandling. Mulighederne er i dag rigtig gode for at behandle atopisk eksem, og det er vigtigt at nå frem til det rette behandlingsniveau hvor livskvaliteten er mindst muligt påvirket af sygdommen.
Ved skæleksem kan behandlingen suppleres med svampedræbende shampoo. Staseeksem behandles supplerende med støttestrømper eller lignende. Ved kontakteksem er behandlingen ligeledes fugtighedscremer og binyrebarkhormoncremer, og også her er det vigtigt at viderehenvise til hudlæge hvis behandlingen ikke virker, så der kan suppleres med lysbehandling eller tabletbehandling.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at undersøge – og om muligt fjerne – underliggende årsager for eksemet. Hos børn med atopisk eksem, hvor eksemet ikke svinder for den almindelige behandling med binyrebarkhormoncremer, undersøges for fødemiddelallergi. Ved staseeksem er det vigtigt at blodomløbet i benet vurderes hos lægen, som vil kunne rådgive om støttestrømper og vurdere, om der er åreknuder, der skal behandles. Ved nummulat eksem kan daglig sæbevask af eksemet medvirke til at holde bakteriemængden nede. Ved mistanke om kontakteksem er det vigtigt, at der foretages allergitestning (plasterprøver på ryggen) – og hvis der påvises allergi, er det vigtigt at undgå at komme i berøring med allergifremkaldende emner fremover.
Udsigt for fremtiden
For alle eksemtyper gælder det, at det ofte drejer sig om langvarige sygdomsforløb, men med skiftende sværhedsgrad af symptomer. Specielt har eksem på hænderne ofte et kronisk forløb over en årrække. Cirka 60 procent af alle børn og unge med atopisk eksem vokser fra sygdommen inden puberteten, men har dog en stærkt øget risiko for at få håndeksem som voksne, idet hudens barriere ikke er så stærk som ved normal hud. Dette gælder i særlig grad gruppen med atopisk eksem og filaggrin mutationer (se ovenfor). Her er det vigtigt at undgå at vælge et arbejde, hvor hænderne udsættes for belastning med for eksempel vand og sæbe, fødevarer, olier eller snavs og kemikalier.