Hvad er eksem?
Eksem er en sygdom mange lider af og kan optræde overalt på kroppen. Eksem kan give kløe, rødme, blærer, hævelse, skæl og revner.
Eksem kan være forårsaget af indefra kommende (endogene) faktorer, som for eksempel genetik, og/eller udefrakommende (eksogene) påvirkninger, som for eksempel nikkel, parfume, fødevarer eller andet.
I denne artikel kan du få et overblik over de forskellige typer eksem og se billeder heraf. Til sidst kan du læse om behandling af eksem.
Eksemtyper
Atopisk eksem
Atopisk eksem ses i de fleste tilfælde inden 4-årsalderen, og ofte inden for det første leveår.
Symptomer på atopisk eksem
Rødme, kløe, tør hud samt fortykket og skællende hud.
Hvor på kroppen optræder atopisk eksem?
- 0-2 år: Eksemet kommer især på kinder og på strækkesiderne af arme og ben.
- 2-år og op: Eksemet viser sig overvejende i knæhaser, albuebøjninger, omkring håndled og ankelled og fortil på halsen.
Læs mere: Atopisk eksem, Børneeksem
Se også Netdoktors nye magasin om atopisk eksem
Sponsoreret af Novartis
Har du bylder eller bumser?
Så kan du have HS (Hidrosadenitis Suppurativa), som der findes behandling for.
Find ud af det her
Håndeksem
Håndeksem er eksem, der sidder på hænderne.
Symptomer på håndeksem
Rødme, blærer og skæl på hænderne, og der kan opstå revner. Det kan klø og svie og give en brændende smerte.
Hvorfor opstår håndeksem?
Håndeksem kan opstå ved
- Hyppig håndvask elller hvis man har hænderne for meget i vand.
- Allergisk reaktion; hvis man har rørt noget man er allergisk overfor.
Undersøgelse for håndeksem
Lægen kan undersøge for allergi overfor forskellige stoffer som parfume, konseveringsmidler, gummi, hårfarve m.m
Læs mere: Håndeksem
Kontakteksem
Symptomer på kontakteksem
Rødme, blærer, hævelse og kløe
Hvor på kroppen optræder kontakteksem?
Kan optræde alle steder, hvor huden har været i kontakt med de allergifremkaldende stoffer – det er ofte på hænder (håndeksem) eller ansigtet, men kan hurtigt sprede sig til hele kroppen.
Hvorfor opstår kontakteksem?
Som navnet angiver skyldes kontakteksem, at huden har haft kontakt med emner, som har udløst enten et irritativt eller et allergisk eksem. Irritativt kontakteksem forårsages af for stor belastning af huden med for eksempel vand og sæbe, fødevarer, opløsningsmidler eller skæreolier, som giver anledning til irritation, der direkte udvikler sig til et eksem. Allergisk kontakteksem udløses af kontakt med allergifremkaldende emner, for eksempel nikkel, parfume eller konserveringsmidler i kosmetik eller rengøringsmidler, som er hyppige årsager til hudallergi og eksem.
Undersøgelse for kontakteksem
Kontaktallergi kan påvises ved at foretage allergitest (plasterprøver på ryggen) hos hudlægen.
Skæleksem (Seborrhoisk eksem)
Denne form for eksem er meget almindelig, og mange danskere har den i lettere grad.
Symptomer på skæleksem
Skæl, ofte fedtede samt rødme
Hvor på kroppen optræder skæleksem?
Mest udtalt ved næsefløje og i øjenbryn, men kan også ses i hårbunden samt opadtil på brystet.
Hvorfor opstår skæleksem?
Ofte findes en overvækst af svampen malassezia furfur, som kan påvises hos alle voksne, men som får særlig gode vækstbetingelser når der er høj talgproduktion, og kan dermed være medvirkende årsag til skæleksem.
Undersøgelse for skæleksem
Skæleksem kræver normalt ikke nærmere undersøgelser, men kan kendes på de karakteristiske hudforandringer. Pludselig opstået svær skæleksem hos specielt mænd der har sex med mænd bør dog rejse udløse undersøgelse for HIV-infektion.
Læs mere: Skæleksem
Staseeksem
Symptomer på staseeksem
Skældannelse, småblærer, rødme samt intens kløe.
Hvor på kroppen optræder staseeksem?
Ses udelukkende på underbenene
Hvorfor opstår staseeksem?
Staseeksemforekommer, når huden har været udspændt på grund af væske i benene.
Undersøgelse for staseeksem
Kontaktallergi er en almindelig komplikation til staseeksem og derfor er udredning for allergi over for indholdsstoffer i behandlingsmidlerne relevant. En sådan udredning udføres hos hudlæge enten i praksis eller på hospital. Eksempler på allergener kan være konserveringsmidler eller parfume i cremer, salver, omslag, plastre og bandager
Nummulat eksem (mønteksem)
Symptomer på nummulat eksem (mønteksem)
Stærkt kløende eksempletter, der ses som små runde ofte 5-krone-store pletter. Derfor kaldes det også møntformet eksem eller mønteksem.
Der er ofte bakterier i eksemet.
Hvor på kroppen optræder Nummulat eksem (mønteksem)?
Eksempletterne kommer på benene, undertiden med spredning til større dele af huden.
Hvorfor opstår nummulat eksem (mønteksem)?
Årsagen til denne form for eksem kendes ikke, men det er vigtigt at undersøge, om eksemet kan være udløst af allergi (allergitestning med plasterprøver)
Eksemet opstår især hos midaldrende mennesker og lidt hyppigere hos mænd. Det er stærkt generende fordi det klør voldsomt, men ofte svinder det af sig selv efter nogle år.
Akut recidiverende vesikuløst håndeksem (Dyshydrotisk eksem, pompholyx)
Symptomer på akut recidiverende vesikuløst håndeksem?
Mange små, kløende vandblærer og rødme. Der kan samtidig være overdreven lokaliseret svedproduktion (hyperhidrose).
Hvor på kroppen optræder akut recidiverende vesikuløst håndeksem?
Hænder og fødder.
Hvordan behandles eksem?
Behandling af eksem er generelt den samme, men afhængig af type af eksem samt sværhedsgrad vil behandlingen variere.
Fugtighedscreme med høj fedtprocent
Ved alle former for eksem er det hudens øverste lag, hornlaget, som er nedbrudt. Dette kan til dels repareres ved at påføre fugtighedscreme. Cremer med høj fedtprocent og uden parfume er derfor en vigtig del af både behandling og forebyggelse af eksem.
Hvor ofte anvendes fugtighedscreme?
Fugtighedscreme påføres mindst 2 gange om dagen på eksemhud, og man kan med fordel vælge en creme med højt fedtindhold i vintermånederne (>70%) og en lidt tyndere creme om sommeren (>30%).
Fugtighedscremer kan købes i håndkøb.
Binyrebarkhormon som creme eller salver
Når behandling af eksem med fugtighedscreme ikke er nok, er førstevalget af behandlingsmidler altid binyrebarkhormon, som creme, salve eller kutanopløsning.
Dette gælder alle typer af eksem.
Forskellige styrker af binyrebarkhormon
Produkter med binyrebarkhormon findes i forskellige styrker og inddeles i gruppe 1-4: Gruppe 1 er svagest, og gruppe 4 er stærkest. Styrken vælges ud fra patientens alder (mildere cremer til børn end til voksne), og hvor eksemet er lokaliseret på kroppen (mildere creme til ansigtet end til arme, ben og krop).
Hvor længe behandles der med binyrebarkhormon?
Oftest varer behandlingen mindst et par uger for at få eksemet helt væk, men hvor langvarig behandlingen skal være afhænger af, hvilken type eksem det drejer sig om. Ved atopisk eksem vil man typisk behandle med binyrebarkhormoncremer en gang dagligt i 2 uger og herefter overgå til vedligeholdelsesbehandling, hvor der kun smøres 2 gange om ugen med binyrebarkhormon creme (og fortsat fugtighedscreme dagligt).
Produkter med binyrebarkhormon er på recept undtagen den mildeste udgave (gr.1), der er i håndkøb.
Hormonfri creme eller salve
Hvis eksemet ikke kan holdes nede med binyrebarkhormoncremer, findes der en hormonfri behandlingsmulighed, der også virker effektivt mod eksem. De aktive ingredienser her er tacrolimus og pimecrolimus (calcineurinhæmmere) og kan i styrke sammenlignes med hhv. effekten af gruppe 1-2 binyrebarkhormoncremer, og effekten af gruppe 2-3 binyrebarkhormoncremer
Disse produkter kan undertiden virke lokalirriterende og er en del dyrere at købe end binyrebarkhormoncremerne.
Hormonfrie cremer eller salver er på recept og kan udskrives hos praktiserende læge og hudlæge.
Ved skæleksem kan behandlingen også bestå af svampedræbende shampoo eller creme.
Staseeksem behandles også med støttestrømper eller anden form for kompressionsstrømper
Systemisk behandling:
I tilfælde af lidt sværere eksem kan den praktiserende læge henvise til dermatologisk speciallæge (hudlæge) eller dermatologisk hospitalsafdeling med henblik på systemisk behandling. Udover lokalbehandling (creme, kutanopløsning og salve), der virker ved at dæmpe inflammation i huden findes der også systemiske behandlinger der gør det samme på forskellige måder:
- Lysbehandling (UVB)
- Tabletbehandling (f.eks. methotrexat, azathioprin, prednisolon og ciclosporin)
- Biologisk behandling (dupilumab, tralokinumab og lebrikizumab).
Antibiotika
Hvis huden væsker, bliver mere rød, varm og hævet end vanligt, kan det være tegn på infektion. Her kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika, som lægen skal udskrive på recept.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at undersøge – og om muligt fjerne – underliggende årsager for eksemet. Det kan man gøre i samspil med sin læge i form af forskellige undersøgelser som led i udredningen.
Hos børn med moderat-svær atopisk eksem, hvor eksemet ikke svinder for den almindelige behandling med binyrebarkhormoncremer, undersøges for fødemiddelallergi.
Det er vigtigt at være vedholdende med sin behandling og behandle som aftalt med lægen.
Ved staseeksem er det vigtigt at blodomløbet i benet vurderes hos lægen, som vil kunne rådgive både om støttestrømper samt vurdere, om der er åreknuder, der skal behandles.
Ved mistanke om kontakteksem er det vigtigt, at der udredes for eventuel underliggende allergi (plasterprøver på ryggen). Hvis der påvises allergi, er det vigtigt at undgå at komme i berøring med de pågældende allergener fremover.
Ved nummulat eksem kan daglig sæbevask af eksemet medvirke til at holde bakteriemængden nede. Det er også muligt at købe sæbe i håndkøb, der indeholder desinfektion (klorhexedin).
Akut recidiverende vesikuløst eksem kan også bedres ved behandling af den tilstedeværende hyperhidrose.
Udsigt for fremtiden
For alle eksemtyper gælder det, at det kan dreje sig om langvarige sygdomsforløb, men med skiftende sværhedsgrad af symptomer. Specielt håndeksem har ofte et kronisk forløb over en årrække og kan have betydning for arbejdsevnen.
Cirka 60 procent af alle børn og unge med atopisk eksem vokser fra sygdommen inden puberteten, men har stadig en stærkt øget risiko for at få håndeksem som voksne. Dette skyldes at hudens barriere ikke er så stærk som ved normal hud. Her er det vigtigt at undgå at vælge et arbejde, hvor hænderne udsættes for belastning med for eksempel vand og sæbe, fødevarer, olier eller snavs og kemikalier.