Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Influenza

Influenza A

Influenza er en virussygdom, som giver ømhed i muskler og led, hovedpine, hoste og feber mellem 38 og 40 grader.


Opdateret: 21. September 2021

Hvad er influenza A?

Influenza er en virussygdom, som giver ømhed i muskler og led, hovedpine, hoste og feber.

Der findes overordnet tre influenza-typer A, B og C. Type A er den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer. Den dukker som regel op hvert andet eller hvert tredje år. Influenza A (H1N1 eller H3N2) og fugleinfluenza (H5N1) er eksempler på influenza A-subtyper.

Influenzaen skyldes en virus, som kan ændre form i molekylestrukturen ved mutationer eller når virus fra for eksempel svin, fugle og mennesker kommer i kontakt med hinanden. Derved opstår forskellige influenzatyper (A, B og C) samt diverse undergrupper af influenzatyperne.

Influenzavirus indeholder to vigtige komponenter på overfladen, der kaldes H og N, og som forekommer i mange forskellige kombinationer. Der er 17 forskellige H (H1-H17) og 9 forskellige N (N1-N9), som kan kombineres på mange forskellige måder og dermed danner de forskellige influenzatyper og undergrupper. Det er derfor, at de forskellige influenzatyper alle hedder noget med H og N, for eksempel H5N1, der er en af fugleinfluenza-undergrupperne, eller H1N1, der er det, der tidligere kaldtes svineinfluenza.

Hvis man udsættes for influenzavirus, kan man udvikle antistoffer mod virusserne og man bliver derved modstandsdygtig (immun) mod influenza. Men det er kun den specifikke influenza-undertype man udsættes for, man bliver immun overfor. Da der hvert år kan være flere influenzatyper i omløb, kan man stadig blive smittet med en anden type influenza.

Hvilke influenza A-typer kan mennesker blive smittet med?

De mest almindelige influenza A-typer, som mennesker kan blive smittet med, er:

Test din viden her

Influenza - hyppig blandt svømme- og vadefugle

Influenza forekommer naturligt blandt svømme- og vadefugle, som udskiller store mængder virus med afføringen, som regel uden at være syge. Nogle influenzatyper er dog farligere for fugle og kan medføre massedød blandt dem (for eksempel fugleinfluenza ).

Hvordan bliver influenza A smitsom mellem mennesker?

Influenza-virusserne udvikler sig hele tiden til nye varianter. Dette sker ved mutationer (springvise ændringer) i virus, eller ved at influenzavirus fra fugle eller svin blandes med influenzavirus fra mennesker. I sådanne tilfælde er der ikke modstandsdygtighed (immunitet) i befolkningen mod det nye influenzavirus, og det kan derfor smitte mennesker.

Influenza, der regelmæssigt forårsager epidemier hos mennesker, bindes kun til receptorer i menneskets luftveje, næsen og svælget. De er derfor meget smitsomme mellem mennesker, da de spredes med hoste og nys og kan overleve et stykke tid i omgivelserne og på hænderne, hvorfra de så kan føres ind i luftvejene og skal bindes til de såkaldte 2,6-recetorer i luftvejene for at kunne forårsage infektion.

Fugles receptorer har en såkaldt 2,3-binding mens menneskets receptorer i næsen og i svælget har en 2,6-binding og kun dybt nede i lungerne findes områder med 2,3-binding. Derfor smitter fugleinfluenza, som kun bindes til receptorer i lungerne, meget vanskeligt mellem mennesker, da smittekilden skal helt ned i lungerne for at forårsage infektion.

Svin har både 2,3- og 2,6-bindinger og de er derfor modtagelige både for fugleinfluenza og for menneskeinfluenza. Influenza fra både fugle og mennesker giver regelmæssigt infektioner med sygdom til følge og sommetider død hos svin. Under en sådan dobbeltinfektion kan der ske en sammenblanding af virus fra fugle- og menneskeinfluenza, så helt nye influenzatyper opstår, som der ikke findes immunitet mod hos mennesker. Således kan en ny epidemi opstå, som hurtigt spreder sig til lande i flere kontinenter og som derfor kaldes en pandemi. Kan man i arveanlæggene i influenzavirus finde komponenter fra influenzavirus fundet hos svin eller hos fugle, kaldes influenzaen henholdsvis svine- eller fugleinfluenza, da man så formoder, at den kommer fra den pågældende dyreart.

Hvordan smitter influenza A?

Influenza spredes gennem luften ved menneskeligt samvær. Den smitter således ved hoste og nysen og via hænderne, hvis de forurenes med sekret fra mund og næse og bagefter føres ind i mund, næse eller øjenslimhinde.

Det er vanskeligt at begrænse epidemiernes spredning. Inkubationstiden (tiden fra smitteudsættelse til sygdommen bryder ud) er 1-4 dage. Det betyder, at man kan blive smittet i et fremmed land uden at man er klar over, at man har influenza. Man kan så smitte i flyvemaskinen på vej hjem eller når man kommer hjem, hvis man hoster eller nyser.

Voksne og børn udskiller influenzavirus to dage før sygdommen bryder ud, men voksne er som regel smittefri, når symptomerne er væk efter en uge, mens børn kan smitte i 1-2 uger efter, at de er raske. Det samme gælder for nogle voksne med immundefekter.

Der er typisk megen indendørs social kontakt mellem mennesker i december måned, hvorfor influenzaepidemier ofte starter omkring eller lige efter årsskiftet.

Hvad kan man gøre for at undgå at blive smittet med influenza A?

Man skal følge de råd, som Sundhedsstyrelsen giver. Almene råd mod influenzasmitte kan findes i artiklen om influenza, hvor man også kan læse, hvilke personer der er særligt udsatte.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvad er tegnene på influenza?

  • Hovedpine

  • Feber omkring 38-40 grader

  • Ømme muskler og led, samt brystsmerter

  • Mangel på appetit

  • Træthed og svaghedsfølelse

  • Løbende næse og øm hals og svælg

  • Eventuelt tør hoste og urolig søvn

  • Man fryser og har kuldegysninger

Hvad skal man gøre, hvis man tror, man er smittet med influenza A?

Hvis man ellers er rask, og tilhører man ikke en af risikogrupperne, skal man blot blive hjemme og kun ringe til lægen, hvis man får det meget værre. Det kan for eksempel være, hvis man oplever problemer med at trække vejret, åndenød eller at man har høj feber i mere end tre dage.

Hvis det drejer sig om børn under tre år, der er syge af influenza, har høj feber og ikke vil drikke, skal man også kontakte lægen.

Alle i risikogrupperne - det vil sige personer med astma, diabetes, nedsat immunforsvar, nedsat lungefunktion (for eksempel KOL og cystisk fibrose ), hjertekarsygdomme eller meget svær overvægt – bør også kontakte lægen, hvis man ved, at man har været udsat for smitte.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.