Hvad er kødædende bakterier?
Kødædende bakterier er betegnelsen for en mængde af bakterietyper, som på forskellige måder kan forårsage nekrotiserende bløddelsinfektion eller nekrotiserende fasciitis, som er potentielt livstruende tilstande.
Nekrose betyder at vævet dør, hvilket oftest sker på grund af manglende blodforsyning, fordi det betyder at vævet ikke kan modtage ilt eller komme af med affaldsstoffer. Det er dog ganske normale og hyppigt forekommende bakterier som forårsager sygdommen, og det er yderst sjældent at en infektion med disse bakterier rent faktisk forårsager en nekrotiserende bløddelsinfektion.
Hyppige bakterier, som kan forårsage nekrotiserende bløddelsinfektioner er blandt andet gruppe A-streptokokker, stafylokokker og clostridier.
Læs mere: Bakterier og virus
Hvad er nekrotiserende bløddelsinfektion/nekrotiserende fasciitis?
Nekrotiserende bløddelsinfektion er betegnelsen for en infektion, som af den ene eller den anden årsag fremkalder “nekrose” i det væv, som er inficeret.
Bakterierne bevæger sig ind i vævet gennem en indgangsport i form af eksempelvis et sår og ødelægger derefter vævet indefra. Bakterierne kan derudover bevæge sig med blodet til andre steder i kroppen og på den måde forårsage blodforgiftning eller såkaldt sepsis. Dette kan forløbe relativt hurtigt og de fleste væv vil ikke kunne regenerere når først vævet er dødt, hvorfor nekrotiserende bløddelsinfektion er en yderst farlig tilstand.
Hvorfor bliver nogle mennesker hårdere ramt end andre?
Det er ikke helt klarlagt hvorfor nogle mennesker udvikler nekrotiserende bløddelsinfektion af de samme bakterier, som ikke engang gør andre mennesker syge. Dog tyder det på, at personer, som i forvejen har et nedsat immunforsvar, er mere udsatte. Det kan eksempelvis være ældre mennesker, personer med diabetes, åreforkalkning, nyresvigt eller personer som er i behandling med medicin, som nedsætter immunforsvaret.
Symptomerne på infektion med kødædende bakterier
Symptomerne på en infektion med kødædende bakterier (nekrotiserende bløddelsinfektion) kan være relativt diffuse og svære at genkende, og det er derfor vigtigt at reagere, hvis følgende sygdomsbillede opstår:
- Akut indsættende symptomer (altså inden for få døgn)
- Uproportionelt stærke, sommetider uudholdelige smerter, som ikke passer til skaden, der eksempelvis kunne være en hudafskrabning
- Almenpåvirkning i form af eksempelvis feber, hjertebanken, svimmelhed og kølig hud
- Selve indgangsporten (såret) kan være ganske beskedent og uden tydelige infektionstegn, men der kan også være voldsom rødme, hævelse, varme og smerte omkring såret.
Ligeledes er det vigtigt at reagere, hvis rødmen eller misfarvning breder sig og udvikler sig hurtigt. Det kan være en god idé at markere det røde område på huden med en sprittusch, så man kan følge udviklingen.
Læs mere: Hvornår har man feber?