Malaria

Hvad er malaria?

Malaria er en febersygdom med influenzalignende symptomer. Den syge udvikler anfald med feber, utilpashed, hovedpine, muskelsmerter og med risiko for komplikationer, som i værste tilfælde kan være dødelige, hvis de ikke behandles. Malaria skyldes en lille parasit, der lever i blodet.

Malaria overføres til mennesker via malariamyggen, der er mellemvært for parasitten Plasmodium.

Malaria er en af de væsentligste årsager til sygdom og død globalt blandt børn. Man skønner, at der i 2023 var 263 millioner nye tilfælde med 597.000 dødsfald på verdensplan (overvejende børn under 5 år og gravide, de fleste dødsfald i Afrika). Malaria findes udbredt i tropiske lande, den højeste risiko findes i lande i Afrika og i visse subtropiske områder.

Hvad skyldes malaria?

Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet organisme, der lever som parasit i menneskers røde blodlegemer og overføres via en bestemt myggeart (Anopheles, mere end 400 subtyper, 30 af dem involveret i at overføre smitsomme sygdomme til mennesker). Der findes fem forskellige typer malaria-parasitter, som kan inficere mennesker.

Plasmodium falciparum er den mest almindelige årsag til malaria i Afrika, og kan ubehandlet være dødelig i det akutte forløb

Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae er årsag til en ligeledes meget ubehagelig malaria, som dog sjældent er dødelig.

Indenfor de sidste år, har man set tilfælde hos mennesker af en form af malaria, Plasmodium knowlesi, som findes hos aber på Borneo og andre steder i Sydøstasien. Plasmodium knowlesi, som er relativt sjælden sammenlignet med de fire "gamle" typer, kan formere sig hurtigere end de andre typer og kan ubehandlet være dødelig. Rejsende er har været i jungleområder har en risiko for af erhverve P.knowlesi.

Hvordan bliver man smittet med malaria?

Malaria smitter ved, at myg af arten Anopheles stikker et menneske, som har malariaparasitter i blodet. Parasitterne videreudvikles i myggens mavesæk og spytkirtler og kan, afhængigt af temperaturen i området, overføres til andre mennesker efter et par uger, når myggen stikker igen. Hos mennesket føres parasitterne via blodet til leveren, for senere at gå ud i blodbanen igen og invadere de røde blodlegemer.

Hvor findes malaria?

Malaria-sygdommen findes i tropiske og sub-tropiske områder, med højest risiko for sygdomme i fugtige områder.
Plasmodium falciparum er langt den farligste form og den mest almindelige Afrika, hvor vivax, ovale og malariae, dog også ses, skønt meget sjældnere. Der er også områder i Latinamerika, Asien, og Oceanien, hvor der stadig er falciparum malaria.

Plasmodium vivax er den mest almindelige art i Asien og Latinamerika inklusive Mellemamerika, skønt antallet af malariatilfælde hér er langt lavere end i Afrika.

Alle malariatilfælde i Danmark kommer fra rejsende der har erhvervet sygdommen på tropedestinationer. Antallet af importerede malaria-tilfælde er over de seneste 25 år faldet fra omkring 200 importerede tilfælde årligt til cirka 80-100 tilfælde årligt. De fleste af de importerede tilfælde ses hos danskere der er født og opvokset i et andet land, men har været på besøg evt. med deres børn hos familie og venner i oprindelseslandet. Langt de fleste importerede tilfælde er Plasmodium falciparum fra Afrika.

Hvor lang tid går der fra, at man bliver stukket, til man bliver syg?

Der går normalt 10-15 dage, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud. Det kan godt vare længere, især hvis man har taget forebyggende medicin. De fleste falciparum-tilfælde vil opstå indenfor den første måned efter stik, men der kan gå op til tre måneder efter smitten, mens vivax og ovale kan forekomme op til tre år efter smitte. Plasmodium malariae-arten, som er den mindst hyppige blandt de "godartede" former, kan overleve i mennesket i op til 30 år, som regel uden at give større gener.

Alle fem former for malaria kan helbredes, blot man får den rette behandling, således at man ikke får malaria igen, medmindre man på ny stikkes af en malaria-bærende myg.

Selve malaria-anfaldende kommer, når de røde blodlegemer sprænges, og der frigives en parasitter til blodet og anfaldene begynder først at give symptomer, når tilstrækkeligt mange af blodlegemerne er inficeret med parasitter.

Hvordan viser et malariaanfald sig?

• Feber og kulderystelser: Anfaldet starter med kulderystelser og feber, som kan stige til over 40 grader og falder igen over flere timer. Dette ledsages af stærk hovedpine og ondt i hele kroppen.

• Dårlig almentilstand som stærk utilpashed og hovedpine ligesom ved influenza.

• Diarré, kvalme og opkastninger kan også ses, ofte hos børn.

Når temperaturen falder, sveder patienten ofte meget, og almentilstanden kan bedres i en kort periode. I nogle tilfælde kommer der efterfølgende en pause med få/ingen symptomer, fulgt 1-2 dage senere af et nyt anfald med dårlig almentilstand og høj feber. Gradvist kan anfaldene øges i intensitet med anfald for falciparum malaria hver anden dag, ved ovale- og vivax- malaria hver tredje dag. Hos personer, der aldrig tidligere har haft malaria, kan dødeligheden ved falciparum malaria være 30 procent eller mere hvis ubehandlet. Behandles den syge korrekt, kan feberen og antallet af parasitter svinde på få dage.

Hvis man ikke er vokset op i et malariaområde og har været udsat for malaria talrige gange i de første leveår, opnår man ikke at blive ”immun” overfor malariaanfaldene. I de værst ramte områder, vil de børn, som overlever til fem-årsalderen, opnå en grad af beskyttelse mod malaria, trods dette vil man ved undersøgelser ofte kunne påvise at der findes malaria parasitter i deres blod.

Hjernemalaria

Falciparum-malaria kan ramme hjernen og resten af centralnervesystemet. Det viser sig ved bevidsthedsændringer, kramper, lammelser og koma.

Black-water-fever

Black-water-fever er en komplikation til malaria. Ved falciparum-malaria ødelægges et stort antal røde blodlegemer. Hæmoglobinen (det røde farvestof fra blodlegemerne) udskilles i urinen, som derfor kan blive mørk, nærmest cola-farvet.

Sene komplikationer

Hvis en malaria ikke bliver behandlet, kan der udvikles blodmangel og forstørret milt efter dage til uger. Dette ses dog sjældent hos danskere smittet under rejse, men meget hyppigt hos beboere i et malariaområde, i dele af afrika vil op mod 90 procent af børn under 5 år have en forstørret milt pga. malaria.

Modstandsdygtighed mod malariaanfaldende

Immunitet mod malaria udvikles kun langsomt og tabes hurtigt igen. I områder, hvor sygdommen findes naturligt hele året (endemiske områder), udvikles en grad af beskyttelse mod sygdomsudbrud i løbet af de første fem leveår. Derfor er det især førskolebørn i Afrika, som lider af malaria og som har højest risiko for at dø.

Tilrejsende til malariaområder udvikler ikke væsentlig immunitet overfor malaria, selv om de har haft malaria flere gange. Personer fra malariaområder, der har boet længe i Danmark (øget risiko kan observeres allerede et til to år efter afrejse fra et malariaområde), kan atter få alvorlig malaria, når de besøger hjemlandet. Det skyldes, at immuniteten udvikles langsomt, men tabes hurtigt.

Forebyggelse af malaria

Før rejse til tropiske og subtropiske lande er det vigtigt at undersøge, om der er risiko for malaria. Se kortet over forekomst af malaria. Da situationen hurtigt kan skifte, bør man undersøge forholdene/konsultere læge med forstand på rejsemedicin, før man planlægger rejser. Det skal man gøre både af hensyn til at forebygge malaria og for at få kvalificerede råd om forebyggelse af andre sygdomme og risici. Statens Serum institut udgiver årligt en opdatering om, til hvilke lande der anbefales at tage malariaprofylakse.

Hvis man rejser i et malariaområde, bør man gøre, hvad man kan, for at undgå myggestik og tage forebyggende medicin mod parasitten.

Se Forebyggelse af malaria

Hvordan stilles diagnosen?

Symptomerne på malaria ligner en række andre febersygdomme som influenza og infektioner forårsaget af bakterier. Derfor skal man altid fortælle lægen, om man har været ude at rejse i malariaområder, særligt hvis rejsen har været til troperne inden for de sidste tre måneder, så de rigtige prøver kan blive taget.

Den endelige diagnose får man ved at finde parasitten i blodet. Det gør man ved at undersøge blodet for spor af parasittens arveanlæg. Hvis denne undersøgelse er positiv går man videre med såkaldte dråbe- og udstrygningspræparater. En til to dråber af patientens blod kommes på og derefter udstryges på et glas (objektglas), som efter farvning undersøges grundigt under mikroskop. Det kan være nødvendigt at gentage undersøgelsen, især hvis feberen først lige er begyndt, og/eller forebyggende medicin holder malariaparasitterne delvist nede. Der findes en anden metoder, hvor en dråbe blod anbringes på en reagensstrimmel, som viser et bestemt mønster af farvede linjer, når den er positiv for malaria. Disse ”hurtig-tests” er overordnet gode, præcise og følsomme, men denne test bør overlades til trænede bioanalytikere (laboranter) for at undgå fatale fejlaflæsninger.

Hvordan behandles malaria?

Behandling af malaria kræver normalt indlæggelse, fordi det er vigtigt at følge og sikre sig effekten af behandlingen og forebygge komplikationer. Resistens overfor malariabehandling har tidligere været et stort problem, og kan indenfor en årrække blive det igen. Ambulant behandling af lette tilfælde er mulig.

Ved kontakt til ens rejseforsikringsselskab vil det ofte være muligt at få organiseret lægeundersøgelse og blive behandlet for malaria (hvis det er det, man viser sig at fejle) inden for de første dage efter feberstart.

I Danmark vil behandling af "ukompliceret" malaria oftest lægemidlet Riamet med seks doser givet over tre dage, eller lægemidlet Eurartesim, ligeledes en 3 dages behandling. I Afrika er man takket været stor støtte fra WHO programmet "Roll back Malaria" gået over til at give de meget effektive såkaldt Artemisinin Kombinations Behandling (ACT). Det er ligeledes tabletbehandling givet over tre dage og er meget effektiv. Både Riamet og Eurartesim tilhører denne stofgruppe.

Ved kompliceret, livstruende malaria, hvor over to procent af de røde blodlegemer ses med parasitter ved mikroskopi, og/eller der konstateres samtidig tegn på "hjernemalaria" i form af symptomer fra hjernen, bør der altid anvendes intravenøs behandling med artemisinin-holdige lægemidler, da det er vist at anvendelse af disse præparater er forbundet med en lavere dødelighed og midlerne hurtigere fjerner malariaparasitterne fra blodet.