Hvad er en malariaparasit?
Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet parasit (blodprotozoa). Det er en meget lille organisme, som lever som parasit i andre organismer, nemlig mennesker og myg. Parasitten er årsag til tropesygdommen malaria.
Parasitten er afhængig af myggearten Anopheles, som er den eneste art, der kan overføre og udvikle plasmodiumparasitten.
Hvordan er parasittens cyklus?
Den lille encellede organisme har tre til fire forskellige former. Hver form er specialiseret til at leve et bestemt sted.
Gametocytten er den form, der inficerer myggen. Når myggen har suget blod med gametocytter, vandrer disse over i myggens mavesæk, hvor han- og hun gametocytter forenes, og der dannes såkaldte sporozoitter, der fra myggens mavesæks yderside flytter sig til myggens spytkirtler. Når myggen stikker, sprøjter den først noget af væsken fra spytkirtlerne ind i den, der stikkes, og med spyttet kommer sporozoitterne ind i kroppen og videre med blodbanen til leveren.
Merozoitten frigives fra leveren til blodet og optages derefter i de røde blodlegemer. Nogle af disse merozoitter udvikles til ringformede trofozoitter, der endnu engang deler sig og bliver til skizonter.
Skizonten sprænger på et tidspunkt det røde blodlegeme og derved frigøres merozoitter. Denne frigørelse sker samtidig med de anfaldsvise voldsomme feberstigninger, man ser ved malaria.
Nogle af de trofozoitter, der ved delingen bliver til overs kan i løbet af fem til seks dage, udvikles til den kønnede form, gametozytten, som kan optages af blodsugende myg og starte en ny cyklus.
Der findes fem forskellige typer malaria-parasitter: Plasmodiumfalciparum er årsagen til ondartet malaria, mens Plasmodiumvivax, Plasmodiumovale , Plasmodiummalariae , og Plamodiumknowlesi er årsag til mere godartet malaria.
Inkubationstiden (tiden fra stik af en malaria-smittet myg til udvikling af malaria sygdommen) er cirka 9-15 dage ved den meget farlige falciparum malaria, men perioden kan vare meget længere alt afhængig af, om man har taget malariaprofylakse, og hvilken malaria art man er smittet med.
Plasmodium ovale og Plasmodium vivax kan danne den hvilende form hypnozoit, der sidder i leveren. Hypnozoit-formerne kan give tilbagefald af sygdommen måneder og år efter den oprindelige sygdom (tilbagefaldsmalaria), idet den kan ligge og gemme sig i levercellerne.
Hvor findes malaria?
Malaria findes overvejende i tropiske egne og enkelte steder som et problem i subtroperne, men tidligere var malaria også en sygdom som sås i tempererede egne (for eksempel i Skandinavien, Sibierien, Sydeuropa), men malaria kræver tilstedeværelse af, at anophelesmyggen findes. Parasitten kan ikke overføres med andre slags myg. Plasmodiumfalciparum er langt den hyppigste malaria i Afrika. Der er også enkelte områder i Asien, Latinamerika og Oceanien, hvor den er fremtrædende.
P. vivax er mest almindelig i Sydamerika og Asien. Kort kan ses her.
Læs mere om malaria og malariaforebyggelse