Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Annoncørbetalt indhold | Infektioner

Derfor bliver du syg i sommerferien

Sygdom i ferien er næsten lige så sikkert som 'amen' i kirken. Det er der en god grund til, men den er måske ikke, hvad du havde forventet.



Det er nu, du skal slappe af, nyde solen og bruge tiden sammen med de mennesker, du holder allermest af. Alt er klappet og klart, og du har tre skønne uger i sigte. Men så sker der noget. Din hals lukker sig sammen, næsen begynder at løbe, og inden længe går det op for dig, hvad klokken har slået.

Har du oplevet at starte ferien med sygdom, er du ikke den eneste. Mange af os mistænker forkølelse, halsbetændelse og influenza for at stå i kø for at tilbringe ferien med os, og man kunne næsten fristes til at tro, at det handler om, at kroppen blot vælger at udskyde sygdommen, til der er god tid til at være syg. Men så snu er din krop alligevel ikke.

Stress får dig til at glemme sundheden

Vi stresser ofte lige op til ferien, og vi er ikke blege for at give vores stressede hverdag skylden for, at vi bliver syge, når ferien står for døren. Helt så enkelt er det dog ikke. I perioden op til ferien, hvor du arbejder på højtryk for at nå de sidste ting, arbejder dit medfødte immunsystem faktisk mere effektivt end normalt, og holder således sygdomme på afstand. Men når du så trækker stikket, sætter autosvar på mailen og læner dig tilbage med et koldt glas hvidvin, så er du altså ikke længere beskyttet af stresshormonerne – og netop derfor bliver det lettere for vira og bakterier at manifestere sig, hvis de er til stede.

Dit immunforsvar er som udgangspunkt ikke automatisk svækket af kortvarig stress, men fordi du i perioder med deadlines og mange bolde i luften ofte glemmer at spise sundt og være aktiv, så kan du altså selv være medvirkende til at forringe dit immunforsvar.

Ferie før ferien

Stresshormoner kan i en kortvarig periode være med til at holde sygdomme på afstand, men alligevel bør du tage andre metoder i brug, hvis du vil holde forkølelse, influenza og andre sygdomme for døren, for stress er på ingen måde sundt. Det er et velbalanceret liv derimod.

For at skabe de bedste forudsætninger for at vira, bakterier og sygdomme preller af på dig, bør du skabe et sundt immunforsvar ved at prioritere en sund 'work-life-balance', spise varieret med masser af grønt og omega-3 og bevæge dig minimum 30 minutter om dagen. Og når det gælder ferie, kan der være en fidus i at geare lidt ned, før du 'checker ud', så din krop er forberedt på et par ugers afslapning.

5 veje til ferie uden sygdom

Du kan ikke forhindre vira og bakterier i at angribe dig. Men du kan gøre dit for at undgå, at kroppen kapitulerer og lader sygdommen hærge på de allermest uhensigtsmæssige tidspunkter.

  • Spis sundt. Både når du er stresset, når du holder ferie, når du er syg, og når du er rask. Når du nærer kroppen, nærer du også immunforsvaret, som er dit værn mod sygdomme.
  • Langvarig stress påvirker immunforsvaret negativt. Husk derfor at sige fra, få slappet af, sov ordentligt og prioritér de ting, der gør dig glad. Så genvinder du balancen.
  • Brug ferien til at lade op og stable de gode rutiner på benene, så du fremadrettet også får en mere balanceret hverdag.
  • Dyrk yoga og mediter. Gennem mindfulde rutiner mærker du din krop og dens behov – og det kan hjælpe dig til at passe på dig selv.
  • Kom ud i naturen. Både før, under og efter ferien. I naturen er du mentalt væk fra hverdagen, ligesom du også får bevæget dig og får alle sanser i spil.

 

Forbrugerinformation for Otrivin Ukonserveret, Otrivin Junior Ukonserveret og Otrivin Menthol Ukonserveret.

Otrivin Ukonserveret, Otrivin Junior Ukonserveret og Otrivin Menthol Ukonserveret indeholder xylometazolin. Virkning: Anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og bihulebetændelse. Virker efter få minutter og i op til 12 timer. Dosering: Børn 2-5 år: Otrivin Junior Ukonserveret: Under opsyn af en voksen. 1 pust i hvert næsebor 1 til 2 gange dagligt (hver 8-10 time) er normalt tilstrækkeligt. Må højst bruges i 10 dage. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt. Børn 6-11 år: Otrivin Junior Ukonserveret: Under opsyn af en voksen. 1–2 pust i hvert næsebor 2 til 3 gange dagligt i højst 10 dage. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt.

Bør ikke anvendes til børn under 2 år pga. risiko for overdosering med centralnervesystems-depression til følge. Voksne og børn over 12 år: Otrivin Ukonserveret: 1 pust i hvert næsebor 3 gange dagligt efter behov, i højst 10 dage. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt. Bivirkninger: Afhængigt af behandlingsvarighed kan det forventes at 3-8 % af behandlede, oplever en eller flere af følgende bivirkninger: Almindelige: Svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brænden, nasal-sekretion, hovedpine, kvalme samt brændende fornemmelse på applikationsstedet. Ikke-almindeligt: Tilstoppet næse især efter hyppig eller langvarig anvendelse. Sjælden: Gastrointestinalt ubehag. Meget sjælden: Systemiske, allergiske reaktioner (angioødem, udslæt, kløe) rastløshed, søvnløshed, træthed, synsforstyrrelser, takykardi eller uregelmæssig puls. Forsigtighedsregler: Behandling af længere varighed mere end 10 dage kan medføre hævelse af næseslimhinden og hypersekretion på grund af øget sensibilitet i cellerne. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for et af indholdsstofferne, efter operationer igennem næsen eller munden, ved glaukom med snæver kammervinkel eller ved kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde (rhinitis sicca eller atrofisk rhinitis). Bør kun anvendes af gravide og i ammeperioden efter aftale med lægen. Anvendes med forsigtighed og kun efter lægens anvisning ved hyperthyreoidisme, diabetes mellitus, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, vandladningsproblemer på grund af forstørret prostata, depression samt til patienter, der er i behandling med MAO-hæmmere eller har været det inden for de sidste to uger. Pakningsstørrelser: Otrivin Ukonserveret 1 mg/ml, Otrivin Menthol Ukonserveret 1 mg/ml, 10 ml; Otrivin Junior Ukonserveret 0,5 mg/ml, 10 ml. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 44 86 86 86 – www.otrivin.dk. Dato for produktresumé 08/2016.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.