Feber defineres som en kropstemperatur over 38°C for både børn og voksne.
Normalt ligger kropstemperaturen hos voksne mellem 36,5°C og 37,5°C, men kan variere lidt gennem dagen, hvor den typisk er lavest om morgenen og højest sidst på eftermiddagen.
Hvorfor får man feber
Man får feber når kroppen aktivt prøver at bekæmpe sygdomme og andre tilstande hvor immunsystemet bliver sat i gang. Feber er altså et symptom på, at kroppen arbejder for at bekæmpe sygdom.
De hyppigste årsager til feber er virusinfektioner som forkølelse, influenza og COVID-19, samt bakterielle infektioner som halsbetændelse, lungebetændelse og urinvejsinfektioner.
Andre årsager kan være inflammatoriske tilstande, visse autoimmune sygdomme, varmepåvirkning eller reaktioner på medicin.
Børn:
Hos børn ses feber ofte i forbindelse med almindelige børnesygdomme som skoldkopper, mellemørebetændelse eller efter vaccinationer.
Symptomer og tegn på feber
Ud over den forhøjede kropstemperatur kan feber være ledsaget af flere andre symptomer. De mest almindelige er kulderystelser, svedtendens, hovedpine, muskelsmerter og generel utilpashed. Man kan også opleve nedsat appetit, træthed, øget tørst og koncentrationsbesvær. Hos børn kan symptomerne være mere udtalte, og de kan virke mere sløve eller irritable end normalt.
Kroppens reaktion på feber kan variere fra person til person. Nogle oplever kun milde symptomer selv ved høj feber, mens andre kan føle sig meget syge selv ved let temperaturforhøjelse. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke nødvendigvis , om feberen er høj , der afgør, hvor alvorlig den underliggende tilstand er. En let feber, der varer ved i længere tid, kan være lige så bekymrende som en kortvarig høj feber.
Feberens forløb kan ofte give et prej om den underliggende årsag:
-
Virus infektioner: Ved virusinfektioner stiger temperaturen typisk gradvist og varer i nogle dage,
-
Bakterielle infektioner: Bakterielle infektioner giver ofte en hurtigere temperaturstigning og højere feber.
Ved malaria (som forårsages af parasitter) ses et karakteristisk mønster med tilbagevendende febertoppe med intervaller på 48-72 timer.
Læs mere: Bakterier og virus
Termometre
Målning af temperatur
For at fastslå om du har feber, er det nødvendigt at måle kropstemperaturen korrekt. Der findes flere typer termometre, og målestedet har betydning for resultatet.
Den mest sikre temperaturmåling er, når temperaturen måles i endetarmen.
Endetarmstermometer/ rektaltermometer:
Temperatur målt i endetarmen kaldes også rektal termometer, og er den mest præcise måling. Måletiden er ca. 10 sekunder, men kan variere fra produkt til produkt.
Termomtre til endetarmsmåling, er de samme, som bruges til mund- og armhule måling:
Mund termometer:
Ved måling i munden placeres termometerspidsen under tungen, og munden holdes lukket i den tid, som termometret angiver (typisk 1-2 minutter for digitale termometre). Denne måling er dog ikke lige så præcis som i endetarmen.
Armhule termometer:
Ved armhulemåling placeres termometret i armhulen, og armen holdes tæt ind til kroppen. Denne metode er mindre præcis og giver typisk 0,5-1,0°C lavere værdier end den faktiske kropstemperatur.
Øretermometer:
Øretermometre måler temperaturen i øregangen og er hurtige og nemme at bruge, især til børn, men kan være mindre præcise, specielt hvis de ikke bruges korrekt. Det er en god ide at måle i begge ører.
Pandetermometer:
Pandetermometre måler med infrarød stråling, og er blevet populære, men kan påvirkes af faktorer som sved eller træk i rummet.
Øre- og pande termometer fås også i kombination.
Mål temperaturen på samme tidspunkt
For at få et retvisende billede af feberforløbet kan det være en god idé at måle temperaturen på samme tidspunkt hver dag og med samme metode. Noter gerne temperaturmålingerne sammen med tidspunkt og eventuelle andre symptomer for at give et bedre overblik, især hvis du skal konsultere en læge.
Ved feber er temperaturen over 38°C
I de fleste tilfælde kan feber behandles hjemme uden lægebesøg. Hjemmebehandling af feber:
Hvile:
Hvile er essentielt, da kroppen bruger energi på at bekæmpe infektionen.
Væske:
Sørg for at drikke rigeligt med væske for at undgå dehydrering, som feberen kan medføre gennem øget svedproduktion. Vand, fortyndet juice eller let bouillon er gode valg.
Mad:
Spis let fordøjelig mad efter appetit, men tving ikke mad ned, hvis appetitten er nedsat.
Medicin:
Febernedsættende håndkøbsmedicin som paracetamol (fx Panodil, Pinex, Pamol) eller ibuprofen kan bruges til at lindre ubehag og sænke temperaturen midlertidigt. Følg altid doseringsanvisningerne på pakken, og vær opmærksom på, at medicinen ikke helbreder den underliggende årsag til feberen, men kun lindrer symptomerne. Hos børn under 15 år bør acetylsalicylsyre (fx Treo og Kodimagnyl) undgås på grund af risikoen for Reyes syndrom, en sjælden men alvorlig tilstand.
Temperaturregulering:
Let påklædning og en kølig, men behagelig stuetemperatur kan hjælpe med at regulere kropstemperaturen. Undgå at pakke den feberramte ind i for mange tæpper, selv ved kulderystelser, da det kan hæmme kroppens naturlige afkøling. Et køligt omslag på panden eller nakken kan give lindring, men kolde bade anbefales ikke, da det kan medføre ubehagelige temperatursvingninger.
Hvornår skal lægen kontaktes?
Selvom feber ofte er ufarlig og går over af sig selv, er der situationer, hvor lægehjælp bør søges:
Kontakt læge ved:
- Feber over 40°C
- Feber der varer mere end tre dage
- Feberen ledsages af stærke smerter, udslæt, vejrtrækningsbesvær, nakkestivhed, vedvarende opkastning eller forvirring. Disse symptomer kan være tegn på mere alvorlige tilstande, der kræver medicinsk behandling.
Søg også lægehjælp, hvis feberen kommer tilbage efter at have været væk i nogle dage, eller hvis den ledsages af uforklarligt vægttab, nattesved eller andre vedvarende symptomer. Dette kan være tegn på underliggende tilstande, der kræver nærmere undersøgelse.
Spædbørn og feber:
For spædbørn under 3 måneder er enhver feber grund til at kontakte læge omgående, da deres immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet.
Børn mellem 3 måneder og 3 år:
For børn mellem 3 måneder og 3 år bør læge kontaktes ved feber over 39°C eller feber, der varer mere end 2 dage.
Ældre og kronisk syge:
Hos ældre eller personer med kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme eller nedsat immunforsvar kan selv moderat feber være tegn på alvorlig infektion, der kræver hurtig behandling.
Feber hos børn i børnehave
Børn i børnehavealderen oplever hyppigere feber end voksne, primært fordi deres immunsystem stadig udvikler sig, og de kommer i kontakt med mange nye virus og bakterier i institutionen.
Almindelige årsager til feber hos børn
De mest almindelige årsager til feber hos børnehavebørn er luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og mellemørebetændelse. Andre hyppige årsager omfatter halsbetændelse, mave-tarm-infektioner og børnesygdomme som skoldkopper og tre-dages-feber.
Børn reagerer ofte kraftigere på infektioner med højere feber end voksne. Det er ikke usædvanligt, at et barn får feber på 39- 40°C ved relativt banale infektioner.
Feberkramper:
Nogle børn er også tilbøjelige til at få feberkramper, som kan være skræmmende at opleve, men som regel er ufarlige og ikke medfører langsigtede problemer. Feberkramper ses typisk hos børn mellem 6 måneder og 5 år og optræder ofte i starten af en feberepisode, når temperaturen stiger hurtigt.
Det er vigtigt at huske, at børns temperatur, ligesom voksnes, naturligt varierer gennem dagen og kan påvirkes af fysisk aktivitet og ophidselse. En let forhøjet temperatur efter en aktiv legedag er derfor ikke nødvendigvis et tegn på sygdom.
Hvornår må barnet komme i institution?
I børnehaver og vuggestuer er der typisk retningslinjer for, hvornår et barn med feber skal blive hjemme. Generelt anbefales det, at børn med feber over 38°C holdes hjemme, både for barnets egen skyld og for at mindske smitterisikoen.
Barnet bør først vende tilbage til institutionen, når det har været feberfrit i 24 timer uden brug af febernedsættende medicin og har genvundet tilstrækkelig energi til at deltage i de normale aktiviteter.