Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Undersøgelser | Blærekræft - alle artikler

Kikkertundersøgelse af blæren (Cystoskopi)

Cystoskopi er en kikkertundersøgelse af urinblæren.

Opdateret: 19. August 2014

Hvad er cystoskopi?

Cystoskopi er en kikkertundersøgelse af urinblæren. Den foretages på særlig indikation, som kan være blod i urinen , uforklarede tilfælde af tilbagevendende blærebetændelse , mistanke om blæresten eller mistanke om forsnævring i urinrøret.

Hvad undersøges ved cystoskopi?

Man ser, om urinrøret fremtræder normalt. I blæren kigger man efter, om der er polypper eller blæresten. Man ser også hele slimhinden efter for at se, om der er mistanke om forstadier til polypsygdom. Endelig sikrer man sig, om urinlederne fra nyrerne indmunder det rigtige sted, og om disse åbninger fremtræder normale.

Hvordan foretages en cystoskopi?

Der er forskel på, om cystoskopi foretages ambulant, eller om den udføres under indlæggelse og i narkose. Når den udføres ambulant, fyldes urinrøret med en lokalbedøvende salve. Selve cystoskopet er et tyndt, bøjeligt rør, som let kan følge urinrørets krumninger. Inde i blæren kan spidsen af instrumentet drejes (det kan ”se om hjørner”), så man let kan se hele urinblæren efter. Cystoskopet er forbundet til en TV-skærm, hvor billedet ses, sådan at patienten kan følge med i undersøgelsen.

I rutinerede hænder tager hele undersøgelsen kun cirka to minutter, og undersøgelsen er faktisk meget nem at lægge krop til.

Når der foretages cystoskopi under indlæggelse anvendes et andet instrument – et stift metalrør. Det er tykkere end det bøjelige cystoskop, og derfor kan man indføre forskellige instrumenter gennem cystoskopet, så man kan tage vævsprøver, fjerne blærepolypper, standse blødning og så videre.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.